Byggeri

Læs om ansøgning om byggetilladelse mv.

Her kan du læse om, hvordan du ansøger om byggetilladelse, herunder hvad du skal være opmærksom på. Der er udarbejdet en lang række vejledninger og tilknyttet relevante links til andre myndigheder, lovgivning og meget mere. Du kan endvidere læse om BBR-meddelelser, vores elektroniske byggesagsarkiv og gebyrer.

Byggetilladelse

Når du skal søge om byggetilladelse skal du anvende ansøgningsportalen Byg og Miljø

Vores sagsbehandlingstider tager udgangspunkt i de servicemål, som regeringen og KL er blevet enige om:

  • Simple konstruktioner - garager, carporte, overdækninger, drivhuse mv.     40 dage
  • Familiehuse                                                                                                              40 dage
  • Industri- og lagerbygninger                                                                                    50 dage
  • Etagebyggeri, erhverv                                                                                              60 dage
  • Etagebyggeri, boliger                                                                                               55 dage

 

Inden du sender en ansøgning, er der en række forhold, som du bør være opmærksom på - læs vores vejledning "Inden du går i gang"

 

I den proces fra du søger om byggetilladelse til at din byggesag er afsluttet, er der mange ting du skal huske på, og der er mange tekniske begreber, som kan virke forvirrende. Få styr på det meste og læs vores vejledning "Værd at vide"

 

Du har mulighed for at skære toppen at dit energiforbrug, hvis du tænker energi ind i dit byggeprojekt. Læs mere om energiforbrug, og om vores regler for solfangere og solceller i vores vejledning - "Energiforbrug og regler for solfangere og solceller"

 

 

BBR

Bygnings- og boligregistret indeholder de faktiske oplysninger om enhver ejendom, bygninger samt bolig- og erhvervsforhold

 

Nye BBR-meddelelser udsendes normalt, når en ejendom skifter ejer, eller når et byggarbejde afsluttes.

 

Du er som ejer af en ejendom forpligtet til at sikre, at den er korrekt registreret. Kommunen er ikke ansvarlig, hvis en ejer har afgivet forkerte oplysninger.

 

Du skal være opmærksom på, at oplysningerne i din BBR-meddelelse ikke nødvendigvis er et udtryk for, at

det pågældende er godkendt efter bygge- og planlovgivningen.

 

Se og udskriv din BBR-meddelelse på OIS eller borger.dk

 

Byggesagsarkiv

Det elektroniske byggesagsarkiv indeholder afsluttede byggesager på alle ejendomme i kommunen.
 

Du kan se følgende dokumenter:

  • Ansøgninger og tegningsmateriale
  • Byggetilladelser, dispensationer og gamle anmeldelsessager
  • Færdigmeldinger i sager efter 2002
     

Byggesagsarkivet er ikke frit tilgængeligt, og du skal derfor anmode om en midlertidig adgang til

det. Det kan du gøre ved at sende en e-mail til Center for Teknik og Miljø på tm@herlev.dk

 

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Såfremt den sag du søger mangler, kan det enten skyldes, at den endnu ikke uploadet, eller at

den ikke er afsluttet endnu.

Gebyrer

Herlev Kommune har hjemmel i byggeloven til at opkræve gebyrer for sagsbehandling af ansøgninger om byggetiladelse, dispensationer fra byggeloven mv.

Gebyret opkræves efter medgået tid og til en timepris, der i 2018 udgør 670 kr. i timen. Ifølge kommunens budgetaftale for 2018 er visse sagstyper blevet gratis.

Du kan læse mere om reglerne for opkrævning af gebyrer i vores gebyrvedtægt, og se om din sag er fritaget for gebyr.

Dispensation fra en lokalplan

Er din ejendom omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, og vil du foretage bygningsmæssige ændring, der går ud over, hvad der er tilladt efter lokalplanen eller byplanvedtægten, skal du ansøge om en dispensation. Kræver dit byggeri byggetilladelse, kan du med fordel søge om dispensation sammen med din ansøgning om byggetilladelse. Har du alene brug for en dispensation, kan du ansøge om en sådan ved at sende en e-mail med en begrundet ansøgning til tm@herlev.dk

Du skal være opmærksom på, at en dispensation som hovedregel skal sendes i naboorientering, før der kan træffes endelig afgørelse. En naboorientering kan indebære, at der fremkommer indsigelser mod dit projekt, og vi skal som myndighed svare på alle indsigelser, og det skal vurderes, om de skal afvises eller tages til efterretning. Dette vil ofte betyde, at sagsbehandlingstiden forlænges.

 

Servitutter

Servitutter er tinglyste dokumenter, som du finder inde på din ejendoms blad i tingbogen på www.tinglysning.dk. Disse servitutter kan indeholde særlige rettigheder eller begrænsninger, som gælder for din ejendom. Du skal være opmærksom på sådanne bestemmelser, så du ikke handler i strid med dem.

På en del servitutter er Herlev Kommune påtaleberettiget, hvilket har stor betydning i de tilfælde, når du ønsker at fravige servituttens bestemmelser f.eks. i forbindelse med et byggeprojekt. Er vi påtaleberettiget skal du først have tilladelse fra os, og du skal sende en anmodning til tm@herlev.dk. Svaret på din anmodning kan være, at vi på baggrund af en konkret vurdering vil acceptere en fravigelse, og så kan du fortsætte med dit projekt. Et andet resultat kan være, at vi fortsat ønsker at håndhæve servitutten, og så vil du ikke kunne fortsætte med projektet.  

Lovgivning og anden nyttig information

Her finder du links til relevant lovgivning og anden nyttig information.

Relevant lovgivning

 

Andre nyttige links:

 

 

Byggeordbog

Som boligejer kan du støde på mange nye begreber og ord - her er en forklaring på nogle af de vigtigste  

 

Afstand til skel

 

Der findes en række regler om, hvor tæt på naboens grund man må bygge. Spørg Team Byg, hvis du er tvivl, før du planlægger at bygge. 

 

BBR-meddelelse

 

Dokument med oplysninger om din ejendom. Oplysningerne i BBR-meddelelsen er ikke udtryk for, om forholdene på ejendommen er lovlige eller ej. Det er dig som ejendomsejer, der skal sørge for rettelser.

 

Bebyggelsesgrad

 

Bebyggelsesgradberegning er den ældste form for bebyggelsesregulering, knyttet til forholdet mellem grundens størrelse og bebyggelsens omfang, som omfatter alt byggeri; Bolig, udhuse, garager, carporte m.v.. Den har været anvendt siden 1800-tallet.

Bebyggelsesgraden angiver forholdet mellem det areal, der bliver bebygget, og grundens areal. Antallet af etager indgår således ikke i selve beregningen, men er fastsat i en deklaration eller byplanvedtægt.

I Herlev Kommune, hvor vi flere steder stadig anvender begrebet, er bebyggelsesgraden fastsat til 1/6, svarende til en bebyggelsesprocent på 16,6. Det er muligt at bygge i to fulde etager, hvorved bebyggelsesprocenten kan blive op til 33,2.

 

Bebyggelsesprocent

 

Forholdet mellem grundens størrelse og det samlede etageareal. Hvis grunden fx er 1000 kvadratmeter, og husets samlede etageareal er på 200 kvadratmeter, er bebyggelsesprocenten 20. Se også under etageareal.

Bebyggelsesprocenten blev indført i 1977 i ”Bygningsreglementet” og er landsdækkende, altså gældende i områder der ikke er reguleret af lokalplaner, byplanvedtægter eller deklarationer. Bebyggelsesprocenten beregnes som etagearealets procentvise andel af grundens areal.

Bebyggelsesprocenten er i det gældende bygningsreglement fastsat til 30 % for enfamiliehuse og 40 % for dobbelthuse, og så kan der derudover opføres 50 m² carport/garage/udhus uden at det tæller med i bebyggelsesprocenten. Langt den overvejende del af kommunens boligområder er omfattet af ældre byplanvedtægter, lokalplaner eller deklarationer, som opererer med henholdsvis bebyggelses- og udnyttelsesgrader.

 

Bebyggelsesareal

 

Se udregning i den aktuelle byplanvedtægt.

 

Byggelinje

 

En afstand, som ingen form for byggeri må overskride.

 

Byggetilladelse

 

Et dokument, som kommunen udsteder, før et påtænkt og projekteret byggeri sættes i gang. Alle til- og nybygninger må kun opføres, hvis man har en sådan tilladelse.

 

Bygningsreglement

 

Regelsæt som i detaljer fortæller, hvordan større byggerier skal udføres.

 

Byplanvedtægt

 

Retningslinier for hvordan en ejendom må udnyttes. Vedtægterne findes for mange boligområder, og de er tinglyst på de enkelte ejendomme.

 

Deklaration/servitut 

 

Bestemmelse som er tinglyst på en eller flere ejendomme. 

Dispensation

 

 Hvis du har byggeønsker, som ikke kan tillades inden for lovgivningen, kan man søge om dispensation. Det er kommunens skøn, om der skal meddeles dispensation eller ej.

 

Etageareal

 

Det samlede areal af alle etager i huset kaldes etageareal. En præcis udregning kræver kendskab til en række detaljer og forbehold. Småbygninger fx kan indgå i beregningerne.

 

Færdigmelding

 

Når et byggeri er opført på baggrund af en byggetilladelse, skal kommunen have besked, når byggeriet er færdigt.

 

Ibrugtagningstilladelse

 

Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden ibrugtagningstilladelse fra kommunen.

 

Lokalplan

 

Tidligere udarbejdede man byplanvedtægter for de forskellige områder i kommunen. I dag kaldes det lokalplaner, og de kan rumme detaljerede bestemmelser om, hvad man må og ikke må på sin ejendom.

 

Matrikel/matrikelkort

 

Din grund kaldes også en matrikel. Den har et matrikelnummer, og den er tegnet ind på et matrikelkort, som fås hos Geodatastyrelsen.

 

Tinglysning

 

Vilkår for din ejendom tinglyses. Det vil sige, at det fremgår digitalt af ejendommens blad i tingbogen.

 

Udnyttelsesgrad

 

Udnyttelsesgradberegningen blev indført første gang i Københavns Kommune i 1939 og har været anvendt landet over i perioden 1939 til 1977, hvor bebyggelsesprocentberegningen blev indført.

Udnyttelsesgraden angiver forholdet mellem bebyggelsens samlede etageareal og grundens areal. Til grundens areal skal lægges et tillægsareal, svarende til den halve bredde af vejen langs grundens sider mod vej.

Denne beregningsmetode har den svaghed, at en grunds bebyggelsesmuligheder varierer efter udformning og beliggenhed. To arealmæssigt lige store grunde kan ved maksimal udnyttelse bebygges forskelligt. Den ene grund kan være lang og smal med en lille vejside og dermed et lille tillægsreal, mens den anden kan være en hjørnegrund med to vejsider og dertil hørende stort tillægsreal.

De steder i kommunen hvor begrebet stadig benyttes er udnyttelsesgraden sat til 0,2, svarende til en bebyggelsesprocent på 20% + 20% af tillægsarealet.