Herlev Kommune som arbejdsplads

Herlev Kommune er en virksomhed, hvor nye ideer hele tiden ser dagens lys. Vi sætter stor pris på det dynamiske arbejdsklima og den uformelle omgangstone, som er kombineret med klart definerede mål.

Medarbejder i Herlev Kommune

Som medarbejder i Herlev Kommune vil du blive del af en organisation, og du bliver inddraget i, og har indflydelse på, den daglige opgaveløsning. Det gælder også de overordnede strategier og politikker for kommunen.

Borgeren i centrum

I Herlev Kommune sætter vi borgeren i centrum. Det betyder, at det arbejde, der udføres i kommunen, tilrettelægges efter borgernes behov. Dette understreges af værdigrundlaget for Herlev Rådhus, der er udarbejdet i tæt samarbejde mellem borgere, medarbejdere og den politiske ledelse i Herlev Kommune.

Herlev Kommune i tal

  • Herlev Kommune beskæftiger knap 2.000 medarbejdere, som løser vidt forskellige arbejdsopgaver på rådhuset og rundt onkring i kommunen.
  • Der er knap 27.000 indbyggere i Herlev Kommune.
  • Der er 12 km til København, og det er nemt at komme til og fra Herlev - også med offentlige transportmidler.

Personalepolitiske principper

Det overordnede udgangspunkt for Herlev Kommunes personalepolitik er at give de ansatte så gode og trygge arbejdsforhold, at de bliver i stand til at yde borgerne, kommunalbestyrelsen og udvalg m.v. den bedst mulige service inden for de givne rammer.

Tre gode grunde til at søge job i Herlev Kommune

  1. Vi arbejder til stadighed på at skabe sunde og udviklende rammer for medarbejderne på kommunens arbejdsplader med en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Vi tror nemlig på, at medarbejdernes trivsel og sundhed har stor betydning for den service, der gives til Herlev Kommunes borgere i det daglige.
  2. Medarbejdere har mulighed for at indgå aftale om fleksibel lønpakke mindst en gang om året, herunder pc-ordning, bredbånd, massage, aviser m.v.
  3. Som medarbejder i Herlev Kommune, kan man søge lejebolig i Herlev via kommunens Grønne anvisning.

Vi håber, du vil tage del i vores verden og være med til at udvikle den - se vores aktuelle stillingsopslag.

Kontakt HR

Herlev Rådhus
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Email: hr@herlev.dk
Tlf. 4452 7006