Digital Post

Fra den 1. november skal du kunne modtage digital post fra det offentlige. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det på borger.dk eller e-boks.dk

Sådan opretter du din digitale postkasse
Du tilmelder dig Digital Post fra det offentlige enten på borger.dk eller i e-Boks.dk, alt efter hvad du foretrækker. Du kan godt være tilmeldt på begge hjemmesider, men det er ikke et krav. Når du er tilmeldt, behøver du kun tjekke din post et sted. Uanset om du logger på borger.dk eller e-Boks.dk, er det den samme indbakke og den samme post, du ser. E-boks.dk og borger.dk er to indgange til den samme post.

Brug for hjælp?
Du kan få hjælp i Borgerservice i stueetagen på rådhuset og på biblioteket. Husk at medbringe dit NemID-nøglekort.

Sikkert
Digital post bliver sendt til en sikker digital postkasse. Den er knyttet til dit cpr-nummer og beskyttet af dit NemID-login.

Derfor kan du være sikker på, at dine fortrolige oplysninger ikke ender i de forkerte hænder. Samtidig følger postkassen dig, uanset om du flytter adresse eller skifter e-mail.

Fritagelse
Fra 1. marts 2014 kan du blive fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, hvis du:

  • Har en funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt
  • Ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem
  • Er registreret som udrejst af Danmark
  • Er hjemløs
  • Har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID
  • Behersker ikke dansk, hvilket gør det svært at anvende Digital Post
  • Har ikke adgang til en computer i mit hjem eller opholdssted

For at blive fritaget fra digital post fra det offentlige skal du udfylde en blanket og aflevere den personligt i Borgerservice på rådhuset.

Du kan også bede andre fritage dig på dine vegne ved brug af en fuldmagt. Den findes på fritagelsesblankettens side 2. Vedkommende skal aflevere den personligt i Borgerservice på rådhuset.

Du kan læse mere på borger.dk/digitalpost

Sidst opdateret 28/09 2016
Kontakt

Borgerservice

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 44 52 70 60
borgerservice@herlev.dk

Kontanthjælp, pension og andre ydelser

Tlf. 44 52 86 51
ydelse@herlev.dk

Udbetaling af sygedagpenge

Tlf. 44 52 86 78
dagpenge@herlev.dk

Bolig

Tlf. 44 52 70 19
bolig@herlev.dk

Kontrolfunktionen

Tlf. 44 52 70 49
kontrol@herlev.dk

Personlig henvendelse

Mandag: kl. 9-14
Tirsdag: kl. 8-14
Onsdag: LUKKET for henvendelser
Torsdag: kl. 9-15 samt 15.30-18
Fredag: kl. 9-14