Parkering

Parkering i Herlev Kommune er reguleret af færdselslovens bestemmelser og parkeringsbekendtgørelsen.

Parkeringskontrol i Herlev Kommune

Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune har den 9. december 2015 besluttet at indføre parkeringskontrol i Herlev.

Hvordan skal jeg parkere, så jeg ikke får en parkeringsafgift?

For at undgå en parkeringsafgift skal du parkere i henhold til færdselslovens bestemmelser, se vejledning i folder om parkeringsregler.

I Herlev Kommune er det tilladt at parkere din personbil delvist på fortovet. Læs mere om Herlev Kommunes lokale bestemmelser i Bekendtgørelse om standsning og parkering

Spørgsmål og klage over en parkeringsafgift

Mener du, at du uretmæssigt er blevet opkrævet en parkeringsafgift eller har spørgsmål til en parkeringsafgift, kan du kontakte Parkeringskontrol Nord på pnord.aalborg.dk/kontakt eller telefon 7011 2223.

Sorte parkeringsskilte (privat parkeringsordning)

Har du fået en parkeringsafgift i et område med sorte parkeringsskilte skal du ikke kontakte Parkeringskontrol Nord.

De sorte parkeringsskilte betyder, at du har parkeret på privat område, hvor ejeren har indgået et samarbejde med et privat parkeringsselskab.

Ved spørgsmål om parkering på disse områder kan du rette henvendelse til det private parkeringsselskab, som er oplyst på de sorte skilte eller på din parkeringsafgift.

Offentlig parkering i bymidten

I bymidten kan du finde over 350 gratis parkeringspladser. Kontroller altid om der er tidsbegrænsning.

Elbilparkering

Du kan oplade din elbil ved Herlev Bibliotek (Herlev Bygade 70).

På den centrale parkeringsplads ved Herlev Bibliotek er der opsat tre ladestationer til elbiler. Ladeanlægget har plads til, at der kan oplades seks elbiler på samme tid. Ved den ene stander er der reserveret to parkeringspladser til elbiler, mens de fire andre pladser kan benyttes af alle. 

På de to reserverede pladser er det kun lovligt at holde, hvis det er en elbil, der er parkeret. Elbilen behøver dog ikke at lade, mens den holder parkeret.

Ladestanderne drives af E-on Danmark A/S. Spørgsmål om standerne kan rettes til kundecenter@eon.dk

Handicapparkering

Du kan læse om handicapparkering her.

Parkeringsanalyse syd for Herlev Hovedgade

Som følge af trafiksikkerhedstiltag på Sønderlundvej, stigende bilejerskab og de kommende busbaner på Herlev Hovedgade, skabes der et øget pres på parkeringen i det centrale Herlev. I den forbindelse er der blevet gennemført en undersøgelse af belægningsgraden på parkeringspladser i området afgrænset af Herlev Hovedgade, Marielundvej, Sønderlundvej og Stationsalléen.

Undersøgelsen viser, at der i den vestlige del af området er få eller ingen problemer i dagtimerne, men meget høj belægning i aftentimerne. I den østlige del af området er der store forskelle mellem de enkelte delområder. Der er store problemer med overbelægning på Stumpedal, Toggangen og ved Ejerforeningen Herlev Vang. For hele området gælder det dog at der er ledige parkeringspladser, hvis man er villig til at gå op til 200-300 meter.

Læs hele parkeringsanalysen og se oversigtkort over udnyttelsesgraden af parkeringspladser

Trafikteam - Center for Teknik og Miljø

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
4452 6400
tm@herlev.dk

Åbningstider
Mandag 09:00  - 14:00
Tirsdag 08:00  - 14:00
Onsdag lukket  - lukket
Torsdag 09:00  - 17:00
Fredag 09:00  - 14:00
Lørdag  -
Søndag  -