Erhvervsservice

Her kan du læse mere om de mange former for services Herlev tilbyder erhvervslivet.

Herlev Kommune tilbyder forskellige former for erhvervsservice både til eksisterende virksomheder, nyetablerede virksomheder og iværksættere. Læs mere i boksene nedenfor.         

 

Ny erhvervskonsulent i Herlev Kommune

Birgitte Steenstrup Berchtold er Herlev Kommunes nye erhvervskonsulent. Birgitte står klar til at hjælpe virksomheder i Herlev Kommune. En god erhvervsservice er vigtig for Herlev Kommune. ”Jeg kan fx hjælpe virksomhederne med at finde den rette fagmedarbejder i forvaltningen eller henvise til de mange gratis tilbud, der findes i regi af Væksthuset”, forklarer Birgitte. I det hele taget er det tanken, at Birgitte skal være virksomhedernes ambassadør på Rådhuset. Tøv derfor ikke med at tage kontakt til hende, hvis du har spørgsmål, ideer eller ønsker til samarbejde.

Birgitte har tidligere arbejdet som projektleder hos Region Hovedstaden på et stort erhvervsfremme projekt, der har hjulpet danske virksomheder ind på det kinesiske marked. Hun har også arbejdet med både virkhedssamarbejde i Greater Copenhagen og som erhvervskonsulent i Rambøll Managemet.

Birgitte kan kontaktes på 40 32 59 55 eller på birgitte.steenstrup.berchtold@herlev.dk

Erhvervsnyt - nyhedsbrev til erhvervslivet

Her kan du læse Herlev Kommunes nyhedsbrev til erhvervslivet. 

Ønsker du at abonnere på ErhvervsNyt eller et af Herlev Kommunes andre nyhedsbreve, så tilmeld dig her.  

Start af egen virksomhed

Står du på spring til at starte som selvstændig – eller er du lige startet – tilbyder Herlev Kommune via HIP Iværksætterhuset 1:1 sparring informationsmøder, speedrådgivning og andre events.

Læs mere her.

 

Herlev Biblioteks Erhvervsservice

Vidste du, at biblioteket har en erhvervsservice, hvor du kan få hjælp til at finde information, søge i betalingsdatabaser og meget mere?

Herlev Bibliotek er en del af et netværk af biblioteker - special- og forskningsbiblioteker, nationale og internationale biblioteker – som biblioteket kan trække på for at skaffe materialer og informationer.

  • Du kan få hjælp til at finde litteratur, informationer, lovstof og firmaoplysninger i egne og andre bibliotekers samlinger.
  • Du kan bestille og reservere materialer i biblioteksbasen. Du kan få en pinkode ved henvendelse til biblioteket.
  • Du kan bestille materialer fra andre biblioteker via bibliotek.dk.
  • Du kan få hjælp til at finde informationer på internettet. Bibliotekarerne er specielt uddannede til at søge og udvælge information.

 

Der er gratis adgang til betalingsbaser på nettet, fx WEB-DIRECT, der har oplysninger om alle virksomheder i Danmark og Kompass med oplysninger om producenter og forhandlere over hele verden og Greens som har informationer om Danmarks knap 7.000 største virksomheder og 120.000 registrerede virksomheder.

Læs mere om bibliotekets erhvervsservice

Biblioteket har lange åbningstider. Der har åbent både om aftenen og i weekenden og kan kontaktes via telefon, eller e-mail foruden naturligvis ved personligt fremmøde.

Herlev Bibliotek, Herlev Bygade 70, 2730 Herlev, telefon 44 52 57 00, mail: post@herlevbibliotek.dk

Klik her for at se bibliotekets åbningstider.

Få et afklaringsmøde om byggeprojekter eller flytning

Går du med overvejelser om et byggeprojekt og ønsker en hurtig afklaring på, om det kan lade sig gøre - eller overvejer du at flytte til kommunen, men har nogle spørgsmål - så læs videre herunder.

Afklaringsmøder er et servicetiltag som skal sikre, at virksomheder får belyst  spørgsmål og ideer  fx om et byggeprojekt eller i forbindelse med flytning. Afhængig af problemstillingen samler vi de relevante kommunale medarbejder til et afklaringsmøde.

Ønsker du et afklarende møde, så skriv en mail til erhverv@herlev.dk eller ring til Lars Schou Jensen på 44 52 64 29 for aftale nærmere.

Herlev Erhvervspris

Herlev Erhvervspris uddeles en gang om året og gives til en Herlev-baseret virksomhed, der har gjort en særlig indsats - læs her, hvordan virksomheder kan kvalificere sig

Herlev Erhvervspris uddeles en gang om året og gives til en Herlev-baseret virksomhed, der har gjort en særlig indsats for lokalområdet fx ved at

  • bidrage til at skabe arbejdspladser og udvikling i Herlev
  • tager initiativer, der inddrager uddannelsesinstitutioner, foreninger eller andre virksomheder
  • tage et socialt ansvar fx ved at ansætte elever, lærlinge eller socialt udsatte
  • udvikle innovative produkter og løsninger fx på klima- og miljøområdet
  • bidrage til at profilere Herlev

 

Derudover er det eneste krav til virksomheder, der indstilles, er at de er ”bosiddende” i Herlev Kommune.

Alle kan indstille Herlev virksomheder

Indstillinger kan foretages af både virksomheden selv og privatpersoner. I 2018 var frist for indstilling den 17. august. Du kan foretage din indstilling online her.

Blandt indstillinger, der opfylder kravene, udvælger Herlevs Erhvervsråd vinderen af Herlev Erhvervspris og borgmesteren overrækker prisen til vinderen.

Herlev Erhvervsråd

Rådets opgaver er at drøfte generelle spørgsmål om det lokale erhvervsliv - både generelle erhvervsfremmespørgsmål og mere konkrete områder som veje og miljø.

Erhvervsrådet består af

  • Borgmester Thomas Gyldal Petersen (A)
  • Connie Mankov (A)
  • Gert Biilmann (V)
  • Henning Bruun, Din Tøjmand for Herlev Handelsforening
  • Carsten Lauridsen, V. Lauridsen Totalbyg for Herlev Håndværkerforening
  • Rasmus Frimodt, NEXT - Uddannelse København
  • Tonny Heelsberg Pedersen, Terma A/S  for Dansk Industri
  • Jesper Holm for 3F Storkøbenhavn
  • Stefan Bruun Rasmussen for Dansk Metal
  • Stig Wessberg, Rådgivende Ingeniører
  • Thomas Prehn, Jyske Bank
  • Peter Ildal Nielsen, Wihlborgs A/S
  • June Mejlgaard Jensen, Azets
  • Jeppe Andersen, Hosters A/S
  • Michael Raffnsøe, Max Burger

CopenVirk - Copenhagen EU Office gratis virksomhedsservice

Accelerer din produkt- eller forretningsudvikling med EU-støtte. 

Copenhagen EU Office hjælper gratis virksomheder i Region Hovedstaden med at identificere den optimale EU-pulje, finde internationale partnere og komme i gang med ansøgningen.

Hvis du vil arbejde sammen med de bedste virksomheder og forskere i Europa for at accelerere din produkt- og forretnings-udvikling, kan EU-støtte være det rigtige for din virksomhed.

CopenVirk - Copenhagen EU Office's virksomhedsservice

Copenhagen EU Office hjælper gratis virksomheder i Region Hovedstaden med at identificere den optimale EU-pulje, finde internationale partnere og komme i gang med ansøgningen.

Du skal arbejde med teknologier eller processer, der endnu ikke findes på markedet, og produktet skal være rettet mod det internationale marked for at komme i betragtning til EU-støtte.

Typiske projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet, men EU støtter også europæiske erhvervs-ph.d.’er og offentligt-privat samarbejde om at løse en samfundsmæssig udfordring.

Hvad kan CopenVirk gøre for din virksomhed?

  • identificere EU-støttemuligheder til dine produktudviklingsprojekter.
  • sikre større chancer for succes gennem sparring om forretningsudvikling.
  • vurdere projektets innovationshøjde.
  • hjælpe med at finde de rigtige partnere i Danmark og EU.
  • udarbejde en kort projektbeskrivelse og søger midler fra EUopSTART (hvor det er muligt).
  • give virksomheden et beslutningsgrundlag for at søge EU-støtte, men skriver ikke ansøgningen.

 

Læs mere om Copenhagen EU Office og CopenVirk.

CopenVirk ledes og finansieres af Copenhagen EU Office og foregår i samarbejde med repræsentanter for den lokale erhvervsservice, Væksthuset, klyngeorganisationer, GTS-institutter og universiteterne i Region Hovedstaden.

 

Se Herlev Kommunes EAN numre

Når offentlige institutioner køber varer og tjenesteydelser, skal der sendes en elektronisk faktura til et EAN-nummer. Her kan du finde Herlev Kommunes EAN-numre.

EAN står for European Article Number (= europæisk varenummer), og alle offentlige institutioner har et EAN-nummer.

Ansatte ved offentlige institutioner skal altid opgive EAN-nummeret, når de afgiver bestillinger, ligesom leverandøren altid skal skrive EAN-nummeret på regningen.

Fakturaer til Herlev skal sendes i OIOUBL-format.

Læs om e-faktura

Se, hvilke muligheder du har, hvis du skal sende en e-regning

Send e-faktura via NemHandel - der findes to metoder til at sende e-faktura via NemHandel. Den første er fakturablanketten på virk.dk. Den anden metode er at benytte NemHandel mailklienten, der er udviklet af IT- og Telestyrelsen.

Send e-fakturaen via et Læs Ind-bureau - Hvis du vælger et Læs Ind-bureau, kan du fortsætte med at bruge papirregninger, men du skal sende dem til et Læs Ind-bureau i stedet for til din offentlige kunde.

Send e-fakturaen via en fakturaportal - En fakturaportal minder om en netbank. Det er en let og hurtig løsning, hvor du går ind på en særlig sikret hjemmeside og indtaster en elektronisk regning.

Send e-fakturaen via eget økonomi- og fakturasystem - Systemet læser fakturafiler fra din virksomheds økonomisystem, omformer dem til elektroniske regninger og sender dem direkte fra din computer til din offentlige kundes økonomisystem. OBS! fra den 1. september 2016 kan vi ikke længere modtage regninger i OIOXML-format. Regningerne skal sendes i OIOUBL-format, hvilket har været meningen i flere år, men nu lukkes der altså helt for det gamle format.

Borgmesterens virksomhedsbesøg starter op igen

Borgmester Thomas Gyldal Petersen har en lang tradition for at besøge lokale virksomheder. Besøgene genoptages nu og vil finde sted 1-2 gange om måneden.

På hvert besøg drøfter borgmesteren aktuelle spørgsmål med de lokale virksomheder. Virksomhederne får også lejlighed til at fortælle om de udfordringer og muligheder, der rør sig i netop deres hverdag.

Besøgene har i en periode været sat på hold, pga. ny bemanding i forvaltningen.

Det er erhvervskonsulent Birgitte Steenstrup Berchtold der tilrettelægger borgmesterens besøg. Kontakt Birgitte hvis du har spørgsmål eller forslag til virksomheder, som borgmesteren kan besøge.

 

Birgitte kan kontaktes på 40 32 59 55 eller på birgitte.steenstrup.berchtold@herlev.dk

BilagStørrelse
PDF-ikon herlev-kommunes-erhvervsstrategi.pdf332.38 KB
Erhverv

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
44 52 70 20
erhverv@herlev.dk

Åbningstider
Mandag 09:00  - 14:00
Tirsdag 08:00  - 14:00
Onsdag lukket  - lukket
Torsdag 09:00  - 17:00
Fredag 09:00  - 14:00
Lørdag  -
Søndag  -