Pædagogiske vejledere

Betegnelsen pædagogisk vejleder afløser betegnelsen rådgivende støttepædagog og vil fremover være dækkende for de opgaver, som de pædagogiske vejledere varetager

 

Forord

Indsatsen pædagogisk vejleder afløser tidligere tiders støttepædagoger.

Den traditionelle støttepædagogiske indsats har haft sigte på det enkelte barn med det formål at skabe en ændring/udvikling hos barnet, så barnet kunne tilpasses/indgå i fællesskabet. Trods den gode intention er det erfaringen, at denne indsats som oftest ikke virker efter hensigten. Barnet forbliver som oftest i en marginaliseret position og den støttepædagogiske indsats, hvor en særlig voksen har et særligt ansvar for barnets individuelle udvikling, risikerer at være en medvirkende faktor til at fastholde barnet i den marginaliserede position.

Det fremadrettede formål med indsatsen er at understøtte inklusion af børn med særlige behov og dermed rette fokus imod relationerne og konteksten frem for imod det enkelte individ. De pædagogiske vejlederes rolle og opgave bliver derfor fremover at støtte institutionerne i arbejdet med at udvikle social inklusion.

I forhold til betegnelsen rådgiver/vejleder er det opfattelsen, at betegnelsen vejleder i højere grad dækker den indsats, der udføres, idet den procesunderstøttende og katalyserende rolle er i fokus. Der kan selvfølgelig ydes konkret rådgivning, men det er ikke det primære i indsatsen.

Revideret januar 2012

Til toppen

Formålet med indsatsen pædagogisk vejleder

Det overordnede formål med denne indsats er at understøtte og fastholde udvikling af inkluderende miljøer i daginstitutionerne. Miljøer, der kan imødekomme alle børn ud fra en tankegang om, at alle børn har særlige behov.

Udvikling af inkluderende fællesskaber skal i høj grad ses som en del af daginstitutionernes forebyggende indsats med formålet at imødegå dels mistrivsel hos enkelte børn og i børnegrupper, og dels marginalisering og stigmatisering af enkelte børn. Positioner/roller som har vidtrækkende negative konsekvenser for barnets identitetsudvikling.

Omdrejningspunktet for indsatsen er at understøtte og udvikle kompetencer hos daginstitutionspersonalet fagligt og personligt.

  • Personalets syn på, deres tilgang til børnene, og deres kompetencer i forhold til at indgå i udviklende og anerkendende relationer til børnene er af afgørende betydning for udviklingen af en inkluderende pædagogisk praksis
  • Personalets opmærksomhed på og bevidsthed om inklusionskriterier og eksklusionsmekanismer i børnegruppen er udgangspunktet for at udvikle og formulere inklusionsstrategier i den pædagogiske praksis generelt og i forhold til børn, der fremtræder anderledes

Denne indsats i institutionerne skal ses i sammenhæng med rammeplanen. Arbejdet med social inklusion skal indgå i det, der i forvejen arbejdes med i institutionerne og skal ikke opfattes som en isoleret/løsrevet proces/indsats.

Indsatsen som helhed bygger på den pædagogiske fagligheds egne præmisser.

Indsatsen kan tilbydes på såvel 0-6 års området som i indskolingen og på SFO området.

Til toppe

Inklusion

Inklusion er et væsentligt indsatsområde i daginstitutionerne i Herlev Kommune og inklusionsbegrebet er et centralt begreb i indsatsen ”pædagogisk vejledning”.

Derfor vil det være relevant i denne sammenhæng at forsøge at indfange nogle centrale pointer om inklusion.

Inklusion er udtryk for et menneskesyn, en måde at tænke på og griber derfor ind i alle former for aktivitet i institutionernes hverdagsliv.

Målsætninger om demokrati, deltagelse og menneskeværd er grundlæggende forestillinger, der knyttes til social inklusion. Inklusion ses som et effektivt middel til at skabe solidaritet mellem børn med særlige behov og deres jævnaldrende og et vigtigt skridt i kampen for at ændre diskriminerende holdninger (Salamanca-erklæringen, FN 1994 om social inklusion).

Inklusion betyder at medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele.

Social inklusion bygger på en interaktionistisk tankegang. Udgangspunktet er her, at mennesket og dets bevidsthed bliver til i et samspil med andre.

I et interaktionistisk perspektiv giver det ikke mening at sætte fokus på barnets individuelle fejl og mangler som en tilstand hos barnet. Barnet er ikke, barnet gør. Barnet vil som alle andre aktører forsøge at handle på en måde, som er den mest hensigtsmæssige i situationen set ud fra barnets perspektiv. Det er derfor forståelsen af barnets handlinger som meningsfulde for barnet selv, der er relevante at sætte fokus på i dette perspektiv.

Ingen handlinger kan forstås uafhængigt af den andens handlinger eller af konteksten. Dette medfører et skift af fokus fra at iværksætte tiltag (fx støttepædagog) som en reaktion på barnets adfærd og problemer til at se og forstå barnets adfærd og problemer som en reaktion på den pædagogiske praksis.

Afvigelser kan således også forklares som noget, der bliver skabt i individets møde med sine omgivelser. Derved er omgivelsernes reaktioner med til at skabe betingelserne for individets muligheder for deltagelse. I dette perspektiv er afvigelse udtryk for en relation mellem individet og fællesskabet.

I en inkluderende pædagogisk tankegang er det således i lige så høj grad fællesskabet / omverdenen som individet, der er genstand for udvikling og forandring. Omverdenen i daginstitutionen gælder alle forhold: det fysiske rum, relationer, aktiviteter, struktur, metoder mv.

I udgangspunktet er det de professionelle, der har hovedansvaret for at skabe de nødvendige betingelser for børnenes udvikling. Således må der tages udgangspunkt i pædagogen, dennes handlinger og relation til barnet. Inklusionstanken realiseres bl.a. i kraft af pædagogens vilje og evne til at indgå i relationer også til de børn, der er anderledes og umiddelbart vanskelige at relatere til. Dermed er refleksion over egen praksis og selvrefleksion af afgørende betydning.

Social inklusion er udtryk for pædagogiske bestræbelser på at skabe betingelser for alles sociale deltagelse. Social deltagelse anses som en grundlæggende forudsætning for læring og udvikling.

Et fællesskab, hvor forskellighed og diversitet ses som en ressource og som et potentiale, der kan tilføre fællesskabet nye muligheder anses også for at være en værdifuld forudsætning for det enkelte barns læring og udvikling.

Udvikling af kompetencer vedrørende social ansvarlighed ses som et vigtigt potentiale i denne måde at anskue individ/fællesskab på.

Inklusionsbegrebet sætter fokus på, at omverdenen, institutionen og pædagogikken må bevæge sig og på dynamisk vis indrette sig efter, at børn er forskellige.

Afgørende for om et barn kan beskrives som inkluderet er, om barnet selv oplever at blive værdsat som deltager eller om det har mulighed for at spille de roller, det selv tillægger betydning.

Det er pædagogens ansvar at tilvejebringe strukturer i hverdagslivet, hvor deltagelsesveje er synlige og åbne for flest mulige børn.

I forbindelse med et pædagogisk udviklingsprojekt (Nielsen, Sørensen og Madsen 2000) kunne det iagttages, at nogle aktiviteter er mere inkluderende end andre, og at pædagogens initierende rolle er afgørende for, hvilke børn der bliver suget ind i aktivitetsfællesskabet.

Det antages, at fællesskaber med inkluderende potentialer afhænger meget af, at pædagogen påtager sig ansvaret for at skabe betingelser for, at samværet kan udvikle sig til aktivitetsfællesskaber ved for eksempel at komme med indspil i form af materialer, redskaber og ideer til nye roller.

Til toppen

Anerkendelse

Anerkendelse er et andet centralt begreb, der er vigtigt at fremhæve i forhold til denne form for indsats. Anerkendelse anses som afgørende for udviklings– og forandringsprocesser såvel på voksenplan som på børneplan.

Anerkendelse skal her forstås som en måde at møde og forholde sig til andre på.

En interesse for at forstå andre ud fra deres egne præmisser, villighed til at lytte, til at se sig selv udefra og lade sig påvirke.

At se andre som subjekter med rettigheder i forhold til egen oplevelsesverden.

Indenfor denne relationsforståelse antages anerkendelse at bidrage til kontakt med og styrkelse af individers forhold til sig selv; udvikle tillid til at egne oplevelser og tanker er gyldige. Gensidig anerkendelse bidrager til en relation, hvor begge parter får mulighed for at træde frem som ligeværdige subjekter, hvor parterne er i stand til at skifte perspektiv i betydningen at forstå, hvordan ting opleves fra den andens synspunkt uden at miste grebet om sit eget” (Berit Bae).

Til toppen

De pædagogiske vejledere

De pædagogiske vejledere er ansat i Center for Dagtilbud og Skole. Ledelse og personaleadministration foregår således derfra.

De pædagogiske vejledere indgår derfor ikke i den enkelte institutions personalenormering.

De pædagogiske vejledere udgør en personalegruppe og mødes regelmæssigt som gruppe og individuelt med lederen af de pædagogiske vejledere.. Denne mødevirksomhed indeholder pædagogisk sparring, vejledning og supervision samt kurser og efteruddannelse.

De pædagogiske vejledere modtager supervision af psykologer i PPR.

Lederen af de pædagogiske vejledere varetager den faglige og administrative ledelse.

Overordnet set er de pædagogiske vejlederes rolle:

  • At være katalysatorer for udviklings- og forandringsprocesser
  • At yde støtte til metodeudvikling i forhold til udvikling af en inkluderende pædagogisk praksis

De pædagogiske vejledere skal i denne proces på én gang forholde sig

  • Understøttende og anerkendende
  • Udfordrende – præsentere en ”tilpas forstyrrelse” ved at udfordre tænkning, problemforståelser og problemløsningssystemer

De pædagogiske vejledere skal i denne proces bidrage med:

  • Støtte til faglige og fagpersonlige refleksionsprocesser
  • Faglig viden
  • Iagttagelser fra hverdagslivet i daginstitutionen

Relationerne imellem ledelsen, personalet og den pædagogiske vejleder er af afgørende betydning for et positivt forløb og udbytte af indsatsen. Relationer, som bygger på tillid, åbenhed og respekt. Relationer, som alle parter er ansvarlige for.

Til toppen

Opgavebeskrivelse for de pædagogiske vejledere.

Indsats i forhold til udvikling af pædagogisk praksis:

Der kan søges om denne indsats i forhold til enkelte børn, i forhold til en børnegruppe eller i forhold til en hel institution.

Den pædagogiske vejleders funktion i denne opgave er at fungere som iagttager/observatør, katalysator, inspirator og rollemodel i forhold til udvikling og forandring af pædagogisk praksis. Hvor der er tale om afprøvning og implementering af nye metoder, kan den pædagogiske vejleder gå ind som deltager i det pædagogiske arbejde.

Den procesunderstøttende og vejledende rolle er således i fokus, mens ansvaret for at der rent faktisk sker en udvikling af praksis påhviler institutionens ledelse og herunder personalet.

Funktionen som pædagogisk vejleder adskiller sig fagspecifikt fra konsulentfunktionerne i BKF og PPR, idet vejlednings-funktionen altid sker på baggrund af den pædagogiske vejleders tilstedeværelse i institutionens hverdag. Dette betyder, at dialogen til stadighed kan tage udgangspunkt i fælles oplevelser og iagttagelser i institutionens hverdagsliv, hvilket kan bidrage til en særlig grad af fordybelse og nuancering i forhold til en forståelse af børnenes perspektiv.

Der lægges vægt på den pædagogiske vejleders tilstedeværelse i hverdagen gennem hele forløbet først som observatør/iagttager, siden som proces-understøttende i udviklings– og forandringsprocessen bl.a. i forhold til implementering, justering og fastholdelse af nye metoder.

Der afholdes vejledningsmøder med stuens personale og ledelse og der udarbejdes kontrakt og handleplan i forbindelse med indsatsen.

Den pædagogiske vejleder deltager ikke i forældresamarbejdet.

Det skal understreges, at når det drejer sig om enkelte børn vil den generelle pædagogiske praksis og relationer imellem børn/børn og børn/voksne også komme i fokus, da det ikke er muligt at se barnet som isoleret fra den sociale sammenhæng. Denne form for indsats, hvor der er fokus på et enkelt barn, kræver tilladelse fra barnets forældre samt, at forældrene inddrages i et tæt samarbejde i forhold til det, der vedrører deres eget barn. Den pædagogiske vejleder kan, hvor det skønnes relevant, deltage i forældresamarbejdet.

Indsats i forhold til børnegrupper samt til udvikling af pædagogisk praksis:

Der kan søges om en pædagogisk indsats i forhold til hele børnegrupper, hvor den pædagogiske vejleder tager aktivt del i det pædagogiske arbejde ud fra de aftaler, der indgår i kontrakten.

Denne indsats vil fremover blive prioriteret frem for individuel støtte. Idet et inkluderende miljø er kendetegnet ved, at kategoriseringer af børn i videst muligt omfang søges ophævet, er det fællesskabet, der tilføres den nødvendige indsats for at kunne fungere som et anerkendende miljø for alle børn. Denne indsats bevilges, når det skønnes, at udvikling af en inkluderende pædagogisk praksis kræver, at den pædagogiske vejleder med sine særlige faglige kompetencer, indgår i en målrettet pædagogisk indsats i hverdagen.

Som en del af indsatsen ydes der vejledning af den pædagogiske vejleder til stuens personale på samme betingelser som i alle andre opgaver og der udearbejdes kontrakt i forhold til såvel det pædagogiske arbejde i hverdagen som i forhold til vejledningen af personalet.

Ledelse og personale har ansvaret for samarbejde med forældrene, og kun i særlige tilfælde vil den pædagogiske vejleder blive inddraget i dette.

Pædagogisk indsats i forhold til et enkelt barn samt støtte til udvikling af pædagogisk praksis:

I ganske enkelte tilfælde bevilges en traditionel pædagogisk indsats i forhold til et enkelt barn. I denne indsats vil der som det primære blive lagt vægt på at støtte barnet i social deltagelse. Dvs. der er fokus på barnet i relation til dets omgivelser.

På samme betingelser som i de øvrige opgaver ydes der vejledning til stuens personale af den pædagogiske vejleder, og der udarbejdes kontrakt i forhold til såvel den pædagogiske vejleders funktion og rolle i hverdagen som i forhold til vejledningen af personalet. Udgangspunkt for vejledningen er, som i praksis, barnet i relation til dets omgivelser, hvorfor den generelle pædagogiske praksis og relationer børn/børn og børn/voksne inddrages som noget centralt i vejledningen.

Handleplan udarbejdes.

Ledelse og personale har hovedansvaret for samarbejdet med forældrene. Den pædagogiske vejleder inddrages i den del af samarbejdet, der skønnes relevant.

Udviklingsprojekter:

Der kan søges om pædagogisk vejledning i tilknytning til udviklingsprojekter i daginstitutionerne, hvor der er fokus på implementering af metoder i den pædagogiske praksis, som i en eller anden forstand har med social inklusion at gøre.

Det kunne f.eks. dreje sig om, hvordan der kan arbejdes med at udvikle social inklusion i relation til indsatsområder i rammeplanen.

Der skal her udarbejdes en projektbeskrivelse, hvor også den pædagogiske vejleders rolle og funktion defineres.

Det må også her anses for nødvendigt med mødevirksomhed på samme betingelser som i de øvrige opgaver.

Der lægges vægt på den pædagogiske vejleders tilstedeværelse i institutionens hverdag gennem hele forløbet med samme begrundelse som ovenfor beskrevet.

Den pædagogiske vejleder deltager ikke i forældresamarbejde.

Det ledelsesmæssige ansvar

Institutionens ledelse anses for at have en central rolle i denne indsats:

  • Generel opbakning til og i processen
  • Medansvarlig for kontraktens udarbejdelse og indhold og garant for gennemførelsen af indsatsen.
  • Deltagelse i mødevirksomhed
  • Ansvarlig for at der bliver aftalt vejledningsmøder
  • Ansvarlig for orientering af hele institutionens personale vedrørende indsatsen (herunder kontrakten) og for at samle op, hvis der i forløbet opstår usikkerhed eller uklarhed i den øvrige personalegruppe vedrørende proces, roller mv.
  • Ansvarlig for den nødvendige orientering til forældre
  • Ansvarlig for at fastholde positiv udvikling efter endt indsats (evt. konkret plan for, hvordan der arbejdes videre)
  • Ansvarlig for at indsatsen evalueres.

Det er meget vigtigt med et tæt samarbejde imellem ledelsen og den pædagogiske vejleder. Dette kan bl.a. ske igennem regelmæssig mødevirksomhed, hvor der er mulighed for at drøfte processen og justere samarbejdet.

Lederen af de pædagogiske vejledere kan her deltage i møder efter behov.

Til toppen

Rammer for indsatsen

  • Introduktionsmøde:

Ledelsen må nøje vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt, at den første introduktion i forbindelse med denne indsats foregår på et personalemøde, for at hele personalegruppen orienteres, så misforståelser, usikkerhed mv. så vidt muligt undgås.

Under alle omstændigheder afholdes der introduktionsmøde 
med deltagelse af en ledelsesrepræsentant, det involverede personale, den pædagogiske vejleder og lederen af de pædagogiske

vejlederne.

Dette møde er i høj grad en afstemning af gensidige forventninger i

forhold til den indsats der skal startes op. Der aftales dato for

handleplansmøde, hvor psykologen inviteres med.

Tidspunkt for revisitering aftales og forslag til
kontrakt præsenteres.
Det skriftlige materiale om indsatsen Pædagogiske Vejledere læses af   
personalet på forhånd (kan hentes på Horisont)

  • Introduktionsperiode:

Dette kaldes en ”åben periode”, hvor der observeres, tænkes og reflekteres med henblik på at finde fokus for indsatsen. I forbindelse med denne proces afholdes der vejledningsmøder for det involverede personale. Den pædagogiske vejleder kan evt. også foretage individuelle interviews med personalet for at nå en nærmere afklaring af de temaer og problemfelter, de ønsker at arbejde med. Den pædagogiske vejleder udarbejder et oplæg til kontrakt som diskuteres på et vejledningsmøde. Kontrakten justeres efter behov.

  • Arbejdsperiode:

Der arbejdes med udgangspunkt i kontrakten og der afholdes vej-ledningsmøder ca. hver 14 dag som opsamling på processen.

Personale og vejleder udarbejder en handleplan som der arbejdes efter.

Den pædagogiske vejleder kan sparre med psykolog og andre fagpersoner efter behov. Der evalueres undervejs, og lederen af de pædagogiske vejleder kan deltage i møder efter behov.

  • Slutevaluering:

En ledelsesrepræsentant, det involverede personale, den pædagogiske vejleder og lederen af de pædagogiske vejlederne deltager. Evalueringen foregår på baggrund af spørgsmål som den pædagogiske vejleder udleverer til personale og ledelse en uges tid inden evalueringen.

Overvejelser og refleksioner fra alle involverede, danner baggrund for slutevalueringen.

Til toppen

Indsatsens varighed

Indsatsens varighed vil afhænge af opgavens indhold og omfang. Nogle gange vil det være hensigtsmæssigt med en korterevarende intensiv indsats. Andre gange, hvor det drejer sig om en mere grundlæggende og omfattende udviklings– og forandringsproces vil det være nødvendigt at afsætte god tid til det.

I forhold til enkelte børn vil indsatsen typisk bevilges 6 måneder af gangen, hvorefter sagen revisiteres på et sundhedsteam møde.

Til toppen

Kontrakt

I forbindelse med indsatsen udarbejdes der en kontrakt. Kontrakten er et styringsredskab for processen og er udtryk for et fælles fokus og en fælles platform for ledelsen, personalet og den pædagogiske vejleder. Hvis der i forløbet opleves uoverensstemmelser, usikkerhed eller uklarhed er det vigtigt at undersøge, om kontrakten er uklar eller om det drejer sig om, at man, uden at vide det, har forladt den fælles platform, måske fordi indholdet ikke giver mening mere.  I så fald vil det være nødvendigt at genforhandle kontraktens indhold.

Det er erfaringen, at det er nødvendigt med en løbende rolleafklaring imellem ledelse, personale og den pædagogiske vejleder samt afklaring af gensidige forventninger.

Den pædagogiske vejleder laver oplæg til kontrakten ud fra samtaler med personalet. Det er vigtigt, at kontrakten er klar og tydelig, at der er enighed om indholdet blandt de involverede og at den kommunikeres ud til den resterende personalegruppe.

Til toppen

Vejledningsmøder

Rammer for vejledningsmøderne:

Der afholdes vejledningsmøder hver 14. dag i 1 ½ time med en ledelsesrepræsentant og det involverede personale. Denne mødefrekvens er sat ud fra en erfaring om, at møder hver 14. dag er nødvendige for at holde processen i gang samtidig med, at de 14 dage imellem møderne ligeledes er nødvendige for at kunne foretage relevante iagttagelser og for at kunne afprøve nye metoder.

Det er institutionsledelsens ansvar i samarbejde med den pædagogiske vejleder at fastsætte datoer for møderne.

Den pædagogiske vejleder har ansvar for at styre og strukturere møderne ud fra de aftaler, der er indgået med ledelse og personale vedrørende form og indhold. Indholdet tager udgangspunkt i den overordnede kontrakt. Den pædagogiske vejleder er ansvarlig for referat fra hvert møde. Referatet fungerer som den røde tråd, idet det er opsamlende og handlingsorienteret i forhold til den igangværende proces.

Indholdet på vejledningsmøderne:

Vejledningsmøderne er en central del af indsatsen, idet der her er mulighed for fordybelse i diskussioner af pædagogiske emner og temaer, som danner udgangspunktet for forståelse, udvikling og forandring.

Møderne fungerer som et lærings– og refleksionsrum for personalet. Den pædagogiske vejleder vil præsentere forskellige metoder i forhold til at understøtte den faglige og fagpersonlige refleksion hos den involverede personalegruppe. Disse kan anvendes i den aktuelle proces, men kan også anvendes i personalets videre refleksions– og udviklingsproces efter endt indsats. En gennemgående metode vil være ”Iagttagelse og fortælling” udviklet af Henning Kopart og Søren Schmidt, samt arbejdet med den narrative metode.

Idet der i den inkluderende pædagogiske praksis er fokus på konteksten og på udvikling af fællesskabet med det formål at forbedre betingelserne for deltagelsen (for alle børn) vil bl.a. emner som relationer, struktur, organisering, det fysiske rum, aktiviteter og metoder være genstand for iagttagelser og drøftelser.

Vejledningsmøderne skal bruges til:

  • At dele iagttagelser fra institutionens hverdagsliv
  • At afdække pædagogiske problemstillinger
  • At se på daglige praktiske og pædagogiske rutiner
  • Bevidstgørelse af hidtidig praksis – hvad har virket/ikke virket og for hvem?
  • At undersøge mikroprocessor i institutionens hverdagsliv med fokus på relationer imellem børn/børn, børn/voksne og voksne/voksne (herunder refleksioner over egen praksis)
  • Afdækning af inklusionskriterier og eksklusionsmekanismer i børnegruppen og i institutionskulturen som sådan samt undersøgelse af, hvad disse er betinget af
  • At undersøge børneperspektivet. Hvad giver lige nu mening for børnegruppen og for det enkelte barn?
  • At afdække ressourcer i såvel børnegruppen som i voksengruppen
  • Metodeudvikling. Udvikling af pædagogisk praksis
  • Udvikling af aktiviteter med et inkluderende sigte
  • Evaluering af pædagogiske forløb / pædagogiske interventioner
  • Feedback

Til toppen

Evaluering

Processen evalueres undervejs, hvor kontrakt og handleplan evt. revideres. Der evalueres endvidere ved revisitering og ved afslutning af indsatsen.

Slutevalueringen foregår på baggrund af spørgsmål som den pædagogiske vejleder udleverer til personale og ledelse en uges tid inden evalueringen. Den pædagogiske vejleder skriver referat fra dette møde.

Til toppen

Sidst opdateret 10/06 2016
Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole

Center for Dagtilbud og Skole

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Send os en mail

Tlf. 44 52 71 10

Pladsanvisning

borger.dk kan du kontakte Pladsanvisningen via sikker mail, da I udveksler personfølsomme data.