Herlev Hovedgade 17

Her kan du se debatoplæg, lægge dine spørgsmål og bemærkninger til VVM-undersøgelsens indhold, tage kontakt til kommunen og finde information og links.

Herlev Hovedgade 17

Produktionen på Herlev Hovedgade 17, det nuværende DISA, vil ophøre indenfor de kommende år. Det giver mulighed for at udvikle et nyt byrum i Herlev og bringe Herlev i spil på nye måder. Det giver  muligheder der kan skabe nye arbejdspladser, nye elevpladser, nye oplevelser og nye erhvervsmuligheder.

Nyt butikscenter

Når produktionen på DISA ophører, er det planen at ændre grundens anvendelse til et butikscenter med en sammensætning af butikker, som har en vis størrelse, der vil supplere det øvrige butiksudbud i Herlev Bymidte. I centret forventes der at blive ca. 1.000 arbejdspladser, svarende til ca. 600 fuldtidsstillinger. Det er praksis, at den type butikker, som planlægges på ejendommen har ca. 5 - 10 % elever, svarende til ca. 50-100 personer.

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM)

Et nyt butikscenter vil få regional betydning, fordi flere vil gøre indkøb i Herlev. Der skal derfor gennemføres en Vurdering af Virkningerne på Miljøet – en såkaldt VVM-undersøgelse. VVM-undersøgelsen skal belyse, beskrive og vurdere de miljømæssige konsekvenser forbundet med butikscentret med det formål, at projektet tilpasses omgivelserne bedst muligt og påvirker miljøet mindst muligt.

Debatoplæg i høring

VVM-undersøgelsen indledes med en forudgående orienterings- og debatfase, hvor offentligheden får mulighed for at fremkomme med synspunkter, forslag og ideer, der kan indgå i undersøgelsen og den videre planlægning af projektet. Du kan også skrive kommentarer til os direkte fra hjemmesiden.

Debatoplægget er sendt i høring den 24. januar. Forslag og synspunkter skal være kommunen i hænde senest den 21. februar 2012.

Herlev Hovedgade 17

KONTAKT
Uge 5, 6 og 8

Jeppe Vejlby Brogård, Teknisk Forvaltning, 4452 6439 eller jeppe.vejlby.brogard@herlev.dk

Uge 7
Lars Lyndorff Krelskov, Teknisk Forvaltning, 4452 6409 eller lars.lyndoff.krelskov@herlev.dk