Centrene og stabene

Læs mere om centrenes og stabenes ansvarsområder.

Center for Job, Unge og Borgerservice

  • Center for Job, Unge og Borgerservice er et tværfagligt center, der favner Herlev Kommunes borgerservice, indsatsen for unge mellem 15 og 30 år, der ikke er i uddannelse eller job samt indsatsen for ledige og sygemeldte borgere i Herlev.
  • Borgerservice er den samlede indgang til en lang række af kommunens tilbud og ydelser: pas, kørekort, bolig og sociale ydelser samt kommunens kontrolfunktion.
  • Indsatsen for unge varetages af ’Unge – Job og uddannelse’, der har til huse i Saxbo på Vindebyvej. Indsatsen for unge skal sikre, at alle unge i Herlev får en uddannelse, så de er rustet til arbejdsmarkedet og favner også den sociale- og kriminalpræventive indsats for unge ned til 15 år.
  • Jobcenter Herlev varetager indsatsen for ledige og sygemeldte borgere i Herlev, som skal tilbage i job og samarbejdet med lokale virksomheder om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Centerchef: Birgitte Kjeldsen, tlf. 44 52 55 29
Direktør: Charlotte Wieth-Klitgaard

 


 

Center for Børn, Familie og Handicap

  • Centeret skal understøtte, at børn og unge blive aktive medborgere gennem forebyggende, rettidige og støttende indsatser i et samarbejde mellem forældre, professionelle og lokalsamfundet.
  • Centerets primære opgave er rettet mod 0-15 års området.
  • Center for Børn, Familie og Handicap består af: Børne- og Familierådgivningen for de 0-15 årige, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Sundhedsplejen, Tandplejen, Døgninstitutionen Dildhaven samt Familiecenteret Kernen.

Centerchef: Cecilie Engell, tlf. 44 52 71 20
Direktør: Mette Riegels

 


 

Center for Dagtilbud og Skole

  • Centeret skal sikre, at alle børn har lige ret til udvikling og læring i betydningsfulde fællesskaber, der understøtter udvikling af deres faglige og sociale kompetencer og sikrer deres trivsel.
  • Centeret har ansvaret for at administrere, drive og udvikle pædagogik og læring på dagtilbuds- og skoleområdet målrettet: De 0-18 årige, folkeskoler, kommunal specialskole, dagtilbud, ungdomsskole, Pædagogisk Center samt Børnenaturcenteret Kildegården.

Centerchef: Michael Hougaard Olsen, tlf. 44 52 71 25
Direktør: Mette Riegels

 


 

Center for Omsorg og Sundhed

  • Centeret har myndighedsopgaver i forhold til Serviceloven, Sundhedsloven samt ophold i plejeboliger, indsatser på sundhedsområdet herunder forebyggelse, genoptræning og andre rehabiliterende opgaver. Desuden kompenserende opgaver i forhold til borgere med varigt funktionstab, herunder hjælpemidler og ældre- og handicapvenlige boliger samt drift og udvikling af plejeboligtilbud.
  • Centeret har endvidere til opgave at drive og levere tilbud til særligt udsatte borgere inden for områderne sindslidelse, misbrug og handicap.
  • Tilbuddene består af:
    • Hørkær
    • Café Harlekin
    • Kagshuset
    • Juvelhuset
    • Flex Bostøtte
    • Bofællesskaberne
    • Aktivitetsteamet
    • Skovgården
    • Højsletten

Centerchef: Christian Bartholdy, tlf. 44 52 61 30
Direktør: Mette Riegels


Center for Ejendomme og Intern Service

  • Centeret er ansvarligt for drift af kommunens bygninger og arealer.
  • Centerets primære opgave er at servicere og fungere som støtte til kommunens øvrige centre ved at sørge for en stabil og velfungerende drift.
  • Målet er at vedligeholde, drive og udnytte hver m2 optimalt og mest økonomisk.

Centerchef: Karen Dilling, tlf. 51 37 12 36.
Direktør: Charlotte Wieth-Klitgaard

  • Fællespostkasse til Center for Ejendomme og Intern Service: ceis@herlev.dk

Center for Teknik og Miljø

Center for Teknik og Miljø forestår myndigheds- og driftsopgaver samt større projekter inden for miljø, affald, jord, vand, trafik og veje, parker, natur og vandløb samt renholdelse og serviceopgaver.

Centerchef: Bo Runge-Dalager
Direktør: Charlotte Wieth-Klitgaard


Center for IT, Personale og Økonomi

Centret samler en række vitale funktioner i kommunens drift.

  • IT varetager drift, udvikling og sikkerhed for al IT i Herlev Kommune.
  • Personale står for lønregnskab og personalespørgsmål, herunder rekruttering af madarbejdere til kommunen.
  • Økonomi har ansvaret for kommunens samlede økonomi.

Centerchef: Claus Chammon, tlf. 44 52 70 71
Direktør: Jesper Zwisler

  • Fællespostkasse til Økonomi (Finans & Opkrævning samt Budget & Regnskab): okonomi@herlev.dk
  • Fællespostkasse til Udbud: udbud@herlev.dk
  • HR-chef: Helene Reese, tlf. 44 52 70 06 - send en mail
  • IT-chef: Birger Messerschmidt, tlf. 44 52 70 26.

Stab for By og udvikling

  • Stabens opgave er at skabe gode rammer for oplevelser og muligheder for Herlevs borgere og virksomheder. Det gør staben gennem byplanlægning, kultur-, fritid og idrætsfaciliteter/aktiviteter, og herigennem understøttes den tværgående udvikling af organisationen.
  • Ambitionen er, at arbejdet foregår i dialog med Herlevs borgere i den udstrækning, det giver mening.
  • Stabens hovedopgaver er: byplanlægning, kultur, fritid, idræt og erhverv samt tværgående organisationsudvikling.

Stabschef: Sigrid Dahlerup, tlf. 44 52 60 01
Direktør: Jesper Zwisler


Stab Direktionssekretariat

  • Direktionssekretariater består af Team Sekretariat, Team Kommunikation og Team Jura.
  • Direktionssekretariatets hovedopgaver er:
    • Betjening af borgmester, kommunalbestyrelse, udvalg, direktion og chefgruppe.
    • Intern juridisk rådgivning, køb og salg af kommunale ejendomme og arealer samt udarbejdelse af kommunens lejekontrakter.
    • Kommunikationsrådgivning og betjening af pressen.

Direktionssekretariatet står desuden for afvikling af valg.

Stabschef: Ulla Filtenborg, tlf. 44 52 70 04
Direktør: Jesper Zwisler

Sidst opdateret 13/11 2017
Send sikker post

Send ikke personfølsomme eller fortrolige oplysninger via mail

Vær opmærksom på, at hvis du skal sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger - fx CPR-nummer, oplysninger om indtægts-, formue- samt helbredsforhold - skal indholdet krypteres og signeres, så dine personlige oplysninger ikke kan misbruges.

Læs hvordan du sender sikker post.