Møde den 19. august 2010
Indholdsfortegnelse:
- 1. Budgetforslag 2011
- 2. Driftsafdelingen, midtvejsrapportering 2010
- 3. Affaldsregulativer
- 4. Herlev Ringvej 75, lokalplan 75, Servicebygning, Herlev Hospital
- 5. Landzonetilladelse til udvidelse af parkeringsplads, Hjortespringbadet
Lukket møde
6. Udbud af entreprise vedrørende indsamling og transport af dagrenovation i Herlev Kommune
7. Meddelelser fra formanden
8. Eventuelt
1. Budgetforslag 2011
Sagsnr. 163-2010-40922/Dok.nr. 163-2010-507188
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
Budgetforslaget for det tekniske område for 2011 fremlægges til Teknik- og Miljøudvalgets behandling.
Ændringer øvrige miljøforanstaltninger kr. 2.201.000
Ændringer vej og trafik kr. 4.945.700
Ændringer affaldshåndtering kr. 1.523.000
Budgetoplæg 2011 udsendes i uge 33.
Forvaltningen indstiller:
- At budgetforslaget videresendes
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 19. august 2010:
Afbud: Arly Eskildsen
Beløbene rettes. Ændringer øvrige miljøforanstaltninger "kr. 2.201.000" ændres til "kr. 1.343.000" og Ændringer vej og trafik "kr. 4.945.700" ændres til "kr. 4.948.000".
Anbefales
2. Driftsafdelingen, midtvejsrapportering 2010
Sagsnr. 163-2010-54540/Dok.nr. 163-2010-508058
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Teknik- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling:
Udover årsberetningen skal der hvert år foretages en midtvejsrapportering på de rammestyrede områder indeholdende regnskabsresultater og bemærkninger til eventuelle budgetafvigelser.
Driftsafdelingens økonomiske oversigt, som er udarbejdet pr. 30.6.2010, er vedlagt.
Forvaltningen indstiller:
- At midtvejsrapporteringen tages til efterretning.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 19. august 2010:
Afbud: Arly Eskildsen
Godkendt.
Se bilag
3. Affaldsregulativer
Sagsnr. 163-2010-53020/Dok.nr. 163-2010-508885
Sagen sidst behandlet:
Orientering til Kommunalbestyrelsen i sag nr. 4 på mødet den 16. december 2009.
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
Ændring af affaldsbekendtgørelsen i januar 2010 medfører, at kommunens regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald skal ændres.
Vedlagte forslag til nye regulativer er udarbejdet efter bekendtgørelsens standardskabeloner. Det betyder, at regulativerne er lidt anderledes end hidtil. Der er en generel del, som er fastsat af miljøministeren og som ikke kan ændres samt en særlig del med beskrivelse af kommunens egne ordninger. Standardtekst er markeret med kursiv. Kommunaltekst er markeret med normal skrifttype.
Regulativændringer skal træde i kraft 1. januar 2011 og skal forinden i 4 ugers offentlig høring.
Ændringerne i de nye regulativer er sammenfattet nedenfor.
Kildesorteret genanvendeligt affald er reguleret direkte i lovgivningen. Kommunen skal fortsat føre tilsyn med, at virksomhederne kildesorterer affald, men er ikke forpligtet til at etablere anvisningsordninger og sikre behandlingskapacitet.
Visse bestemmelser om transportører og modtageanlæg udgår, idet Miljøstyrelsen overtager en række forpligtelser om registrering og dataindberetning.
Virksomheder har hidtil frivilligt kunne deltage i ordningen for dagrenovation. Det er ikke længere muligt. I stedet skal ordningen gøres tvungen for alle virksomheder, som derefter kan søge om fritagelse, hvis ordningen fastholdes som en kommunal indsamlingsordning.
Forvaltningen foreslår, at der i stedet etableres en anvisningsordning, hvor virksomhederne selv skal sikre, at dagrenovationen afleveres på Vestforbrænding. Som følge heraf vil knap 100 virksomheder blive opsagt af den kommunale ordning.
Bemyndigelse til Teknisk Forvaltning til at kunne behandle sager om at fritage virksomheder for at betale gebyr. Sagerne omhandler vurdering og dokumentation for omsætning under 50.000 kr. for egen håndtering af affald og spørgsmål om egentlig affaldsproduktion (affaldsbekendtgørelsen § 60, stk. 3, 4 og 5).
Bortset fra ovenstående ændringer og opdatering i henhold til de nye lovkrav er der ikke egentlige ændringer af kommunens affaldsordninger.
Forvaltningen indstiller:
- At forslag til regulativer for husholdninger og erhverv vedtages og sendes i offentlig høring i 4 uger.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 19. august 2010:
Afbud: Arly Eskildsen
Teknisk Forvaltning bemyndiges til at kunne behandle sager om at fritage virksomheder for at betale gebyr.
Anbefales.
Se bilag
4. Herlev Ringvej 75, lokalplan 75, Servicebygning, Herlev Hospital
Sagsnr. 163-2010-35785/Dok.nr. 163-2010-504377
Sagen sidst behandlet:
16. december 2009.
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
Forslag til lokalplan 75 har været i høring fra den 21. december 2009 til den 22. februar 2010.
Bemærkningerne fra høringsperioden er samlet i vedlagte indsigelsesnotat. Der er kommet 2 indsigelser.
På baggrund af de indkomne indsigelser vil Teknisk Forvaltning foreslå følgende ændringer:
1. § 7.5 omformuleres til: Alt ny bebyggelse på hospitalet skal opføres som be-skrevet i Bygningsreglement 2010, kapital 7.2.4.2, samt bilag 6 og SBI-anvisning 213, som er lavenergibygning klasse 2015.
2. § 8.2 erstattes med: Taget må kun belægges med tegl, beton eller skifer
3. § 9.1 tilføjes: Dette gælder dog ikke for beplantningsbæltet på bilag 5, da be-plantningsplanen skal godkendes af Herlev Kommune jf. § 9.7.
4. §9.6 omformuleres til : Langs skellet med de nord for liggende naboer, paral-lelt med Runddyssen, langs Ametystvej og Langdyssen samt langs stien, der for-binder Hospitalsparken og Turkisvej udlægges areal til et 10 m bredt beplantningsbælte. De steder, hvor der allerede er etableret haver og anden anvendelse, kan beplantningsbælte have en minimumbredde på 4 meter. Se kortbilag 5.
5. Det foreslås at § 11.4 indarbejdes i lokalplanen:
Beplantningsbælte som beskrevet i § 9.1 og 9.6 skal være etableret inden service-bygningen tages i brug.
Forvaltningen indstiller:
- At lokalplan 75 vedtages med ovenstående ændringer 1-5.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 19. august 2010:
Afbud: Arly Eskildsen
punkt 2 tilføjes "mat" foran "tegl"
punkt 4 sidste sætning ....."kan" ændres til "skal" beplantningsbælte have en minimumsbredde på 4 meter.
Anbefalet.
Se bilag
5. Landzonetilladelse til udvidelse af parkeringsplads, Hjortespringbadet
Sagsnr. 163-2010-54065/Dok.nr. 163-2010-509213
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Teknik- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling:
Herlev Kommune søger om landzonetilladelse til udvidelse af parkeringsplads på matr. nr. 39 a og 39 p, Hjortespring i forbindelse med nyopførelse af Hjorte-springbadet og udvidelse af squashhallen. Der er udarbejdet en plan for opgra-dering af ankomstarealer og parkeringsforhold, og på den baggrund søges der om landzonetilladelse til at anlægge 83 parkeringspladser på et 2040 m2 stort areal.
Langs med parkeringspladsen på adgangsramblaen etableres en ny trærække samt ny parkbelysning.
I forbindelse med anlæggelse af den nye parkeringsplads vil der være en mindre terrænregulering på arealet.
Ejendommen er beliggende i landzone og i den grønne kile ”Hjortespringkilen”.
Derud over er området omfattet af kommuneplanramme D17, som fastlægger området til offentlige formål.
Placeringen af en parkeringsplads falder indenfor bestemmelserne om offentlige formål.
Forvaltningen indstiller:
- At der gives landzonetilladelse til etablering af max. 85 parkeringspladser til Hjortespringbadet og Squashhallen på matr. Nr. 39 a og 39 p, Hjortespring.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 19. august 2010:
Afbud: Arly Eskildsen
Tiltrådt.
