Møde den 17. marts 2011
- 15. Budgetoverførsel indenfor Teknik- og Miljøudvalgets område
- 16. Frigivelse af midler til eftersyn af broer, tunneller og mindre bygværker 2011
- 17. Frigivelse af midler til stier og veje
- 18. Overførsel af over- og underskud på områder med økonomisk decentralisering
- 19. Anmodning om optagelse af lån for Vestforbrænding
- 20. Kvalitetsstyring analyserapport samt kvalitetspolitik og kvalitetsmål
- 21. Officiel høring af statslige vandplaner
- 22. Anlægsregnskab Lindehøj udearealer
- 23. Udvidelse af fælleshus og dispensation til nedlæggelse af 4 p-pladser i Søagerpark
- 24. Bangs Torv - Dispensation fra byplanvedtægt XI til byggefelt
15. Budgetoverførsel indenfor Teknik- og Miljøudvalgets område
Sagsnr. 163-2011-1957/Dok.nr. 163-2011-7475
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
I forbindelse med regnskabsafslutningen 2010 søges uforbrugte midler på ikke rammestyrede områder indenfor Teknik- og Miljøudvalgets område overført fra 2010 til 2011.
| Drift |
Bevilling | Restbudget | |
| 005281.046 |
Energi og ressourcepulje. | 619.700 |
382.800 |
| Anlæg |
|||
| 163.015 | Tiltag jf. affaldsplanen 2009-2020 Indkøb af beholdere ligger i 2011 og fremefter. |
1.850.000 | 1.688.000 |
| 222.053 | Ridestier. Anlægsarbejdet kunne ikke gennemføres i vinteren 2010. |
600.000 | 600.000 |
| 222.064 |
Uheldsbekæmpelse og trafiksanering. Flere anlægsarbejder kan ikke udføres/gøres færdige grundet den tidlige vinter og ønskes overført. |
895.000 | 165.000 |
| 222.087 | Krebsdammen. Projektet færdiggøres i 2011. |
5.000.000 | 475.000 |
| 222.088 | Udskiftning af trafiksignalanlæg. Flere signaltekniske tiltag kan ikke udfø-res/gøres færdige grundet den tidlige vinter og ønskes overført. |
123.000 | 81.700 |
| 222.089 | Støjhandlingsplan. Støjreducerende tiltag i 2011 jf. Støjhandlingsplan 2010-2012 |
300.000 | 300.000 |
| 1.010 |
Etablering af busstoppesteder. Infostandere er bestilt, levering forventes ultimo februar. |
450.000 | 256.000 |
| Samlet budgetoverførsel |
3.948.500 |
Forvaltningen indstiller:
- At der overføres i alt kr. 3.948.500 til budget 2011.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2011:
Afbud: Ingen
Anbefales.
16. Frigivelse af midler til eftersyn af broer, tunneller og mindre bygværker 2011
Sagsnr. 163-2010-40624/Dok.nr. 163-2011-33493
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
Sidst der blev foretaget et eftersyn af alle broer, tunneller og mindre bygværker var i 2007. Ifølge reglementet for brovedligeholdelse skal der afholdes broefter-syn hver 5. år.
Midlerne foreslås anvendt således:
- Nye eftersyn af både tidligere kommunale og tidligere amtslige broer, tunnel-ler og mindre betonbygværker, som vil blive grundlaget for prioritering af vedligeholdelsesmidler de næste 5 år. Overslag på udgift til eftersyn er kr. 105.000.
- Særskilt eftersyn af den blå gangbro over Herlev Ringvej (Ring 3) på grund af begyndende rustdannelser.
- Planlægning og undersøgelse af renoveringsopgaver af Ringvejsbroen over S-banen og et gennemløbsbygværk under Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej) i samarbejde med Bane Danmark og Københavns Kommune.
Resultater af eftersyn vil afgøre igangsætning af udvalgte broarbejder i 2011.
Forvaltningen indstiller:
- At konto 222070 ”Reparation af betonbygværker” på kr. 600.000. i 2011 frigives.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2011:
Afbud: Ingen
Anbefales.
17. Frigivelse af midler til stier og veje
Sagsnr. 163-2011-7558/Dok.nr. 163-2011-36736
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
Konto 222052. Stier.
Til forbedringer og større istandsættelser af diverse stier, parker m.v. er der i 2011 afsat kr. 700.000. Kontoen forventes fordelt med ca. kr. 450.000 kr. til renovering på stierne og ca. kr. 200.000 til renoveringer i parker og grønne områder. Asfaltarbejder på stierne prioriteres og udbydes sammen med asfaltarbejderne på vejen.
Konto 222071. Slidlag veje og renovering af kantsten.
Til slidlags- og kantstensarbejder på kommunale veje, herunder de tidligere amtsveje. Der er i 2011 afsat kr. 1.7 mio. Prioriteringen og udbud af asfalt- og kantstensarbejderne sker, når forvaltningen har overblik over de opståede skader efter den hårde vinter.
Forvaltningen indstiller:
1. At kr. 700.000 på konto Stier, frigives.
2. At kr.1.700.000 på konto Slidlag veje og renovering kantsten frigives.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2011:
Afbud: Ingen
1. Anbefales.
2. Anbefales. Der laves oplæg til orientering om prioritering.
18. Overførsel af over- og underskud på områder med økonomisk decentralisering
Sagsnr. 163-2010-54540/Dok.nr. 163-2011-8149
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
I Teknisk Forvaltnings regi er der økonomisk rammestyring på Gartner, Vej og GIS området.
| Område |
Nettoforbrug |
Nettobudget | Overførsel 2009 > 2010 |
Overførsel til 2011 |
| Grønne områder |
9.074.025 | 9.124.651 |
-26.196 | 24.430 |
| Vejområdet | 30.435.894 | 25.024.585 | -150.577 | -5.561.886 |
| GIS | 798.299 | 813.400 | 48.104 | 63.205 |
| I alt | 40.308.218 | 34.962.636 |
-128.669 |
-5.474.251 |
Grønne områder:
På de grønne områder har der været et merforbrug på parker og rabatter. Mer-forbruget er finansieret med et mindre forbrug på skove og natur.
Vejområdet:
På vejområdet er merforbruget primært på vintertjenesten, ved midtvejsrapporteringen skønnede forvaltningen et merforbrug for vintertjenesten på kr. 1.750.000, dette var under forudsætning af en normal vinter. Vinteren viste sig at blive hårdere end dette skøn.
GIS:
Udgiften til den årlige fællesoffentlige kortlægning varierer fra år til år og kendes først sidst på året. Samtidig pågår en større omlægning af kommunens webbaserede geodatasystem, som fortsættes i foråret 2011. Det har medført et mindre forbrug i 2010.
Forvaltningen indstiller:
- At overførslen anbefales.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2011:
Afbud: Ingen
Anbefales.
19. Anmodning om optagelse af lån for Vestforbrænding
Sagsnr. 163-2011-2137/Dok.nr. 163-2011-41010
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
Bestyrelsen for Vestforbrænding har anmodet interessentkommunerne om at godkende optagelse af lån til en ramme på 86 mio. kr. til finansiering af anlægs-udgifter i 2010-2012.
Rammen dækker over lånefinansiering af følgende projekter:
Høje Tåstrup Miljøpark, planlægning frem til maj 2011. 8 mio. kr.
Wastelab, Indretning af stueetage og udearealer 11 mio. kr.
Udvidelse af administrationsbygning i Glostrup, færdiggørelse 38 mio. kr.
Nye fjernvarmepumper til fortsat fjernvarme ekspansion 15 mio. kr.
Ressourcecenter, formidling af bæredygtige affaldsløsninger 10 mio. kr.
Biologisk behandling, beslutningsgrundlag for mere kapacitet 4 mio. kr.
Lånet vil blive optaget som pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelse indgås.
Vestforbrænding har generelt finansieret større strategiske investeringer som anlæg 5 og 6, varmeplan 2010 via lånoptagelse, mens bygning af administrationsbygning har været finansieret via kassebeholdningen.
Ved behandling af indstillingen, godkendte bestyrelsen – for at sikre den nød-vendige likviditet – at den resterende del af administrationsbygningen og andre tidligere godkendte, men endnu ikke igangsatte tiltag, skulle lånefinansieres og ikke finansieres via kassebeholdningen.
Optagelse af lån kræver vedtagelse i samtlige kommunalbestyrelser, jf. selskabets vedtægter § 10. Lån optages pro rata i forhold til indbyggertal. Formand og direktør for Vestforbrænding bemyndiges til at forhandle lånevilkår og underskrive lånedokumenter samt foretage omlægning af lånesammensætning
Forvaltningen indstiller:
- At anmodning fra bestyrelsen for Vestforbrænding om optagelse af lån op til en ramme på 86 mio. kr. godkendes.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2011:
Afbud: Ingen
Anbefales.
20. Kvalitetsstyring analyserapport samt kvalitetspolitik og kvalitetsmål
Sagsnr. 163-2010-71499/Dok.nr. 163-2010-600312
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
Efter kravene i kvalitetsstyringsloven er vedlagte analyserapport for Herlev Kommunes Kvalitetsstyringssystem på miljø- og naturområdet udarbejdet.
Analyserapporten indeholder en beskrivelse af systemet, resultater af intern au-dit samt recertificering ved Det Norske Veritas, resultater af brugertilfredsheds-undersøgelse samt ledelsens evaluering af systemet.
Ved recertificering bemærkede auditor, at Teknisk Forvaltning har en høj implementeringsdybde, at der er gennemført en meget dyb og bred intern audit, at afvigelsessystemet benyttes reelt samt at der er en god systematik i vedligeholdelse og udvikling af kvalitetsstyringssystemet. Kvalitetsstyringssystemet blev recertificeret uden andre bemærkninger eller afvigelser.
Som en del af forvaltningens evaluering af kvalitetsstyringssystemet skal kvalitetsstyringspolitik og kvalitetsmål årligt revurderes. Der er udarbejdet ny kvalitetsstyringspolitik, som fremgår af vedlagte analyserapport, og nye kvalitetsstyringsmål som er:
1. At fortsætte udviklingen af indhold til kvalitetsstyringssystemet.
2. At fastholde det høje implementeringsniveau.
3. At undersøge hvor og hvordan kvalitetsstyringssystemet kan udvikles.
Evalueringsrapporten skal ifølge loven offentliggøres. Offentliggørelsen sker på Herlev Kommunes hjemmeside.
Forvaltningen indstiller:
1. At analyserapporten godkendes til offentliggørelse.
2. At kvalitetspolitikken og kvalitetsmål godkendes.
Bilag:
163-2010-577219
Analyserapport 2010, indeholdende kvalitetspolitik og -mål
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2011:
Afbud: Ingen
Anbefales.
21. Officiel høring af statslige vandplaner
Sagsnr. 163-2010-64529/Dok.nr. 163-2011-16098
Sagen sidst behandlet:
Teknik- og Miljøudvalget den 22. februar 2010.
Beslutningskompetence:
Økonomi- og Planlægningsudvalget.
Sagsfremstilling:
Miljøministeriet har sendt forslag til de statslige vandplaner 2010-15 i offentlig høring. Vandplanerne skal sikre god tilstand af alle vandområder. Når vandplanerne er vedtaget, skal kommunerne inden 1 år udarbejde bindende handleplaner.
Vandplanerne sætter krav til vandområdernes vandkvalitet, vandmængder og fysiske forhold for vandløb. Herlev Kommune er omfattet af to vandplaner, Ise-fjord/Roskilde Fjord og Køge Bugt.
Til Miljøministeriets udarbejdelse af vandplanerne sendte Herlev Kommune i 2010 tekniske korrektioner. Forvaltningen bemærker, at kommunens kommentarer er indarbejdet i forslag til vandplaner og har medført mere realistiske miljømål, tidsfrister og indsatskrav.
Forvaltningen vil i høringssvaret fremhæve følgende:
- Vandplanerne har udskudt krav om vandføring og fysiske forhold i vandløb, men at virkemidler for byvandløb fortsat mangler.
- Nedsættelse af spildevandsbelastning til vandløb finansieres af forsyningssel-skaber, hvor der er afsat 50 mio. kr. i kommunens spildevandsplan.
- Alle skattefinansierede tiltag i vandplanen er udskudt på ubestemt tid.
- Der er nedsat statslige arbejdsgrupper til drøftelse af finansiering af fysiske forhold i vandløb samt virkemidler i forhold til grundvand.
- Klimatilpasning og regulering af miljøfremmede stoffer i vandområder er udskudt til næste vandplanperiode.
- Notat udarbejdet af Vandsamarbejde Sjælland, om vandplanernes krav til grundvandsforhold, omfatter indsigelser om grundvandsforhold i Herlev Kommune.
Forvaltningens forslag til høringssvar samt vandsamarbejde Sjællands hørings-svar er vedlagt som bilag.
Forvaltningen indstiller:
1. At høringssvaret fremsendes til Miljøministeriet.
2. At kommunernes fælles høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland vedlægges.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2011:
Afbud: Ingen
Anbefales.
Bilag:
163-2011-38831
Vandsamarbejde Sjællands høringssvar.pdf
163-2011-19027
Høringssvar til oplandet Køge Bugt 2.4
163-2011-18769
Høringssvar til oplandet Roskilde Fjord 2.2
22. Anlægsregnskab Lindehøj udearealer
Sagsnr. 163-2010-61433/Dok.nr. 163-2010-599136
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
Anlægsprojektet for Lindehøj udearealer er gennemført i perioden 2006 til 2010.
Der er i alt bevilget kr. 11.450.000. Der har været udgifter for kr. 11.121.000. og indtægter for kr. 3.270.000.
Udgifterne på kr. 11.121.000 er brugt til forberedende arbejde og projektering, udearealer ved indskolingshuset, renovering af adgangs- og parkeringsforhold, renovering af skolegård og til etablering af kunstgræsbane.
Indtægterne på kr. 3.270.000 kommer fra salg af grund til Lind og Risør samt indtægter for arbejde udført for Dong Energy.
Anlægsregnskabet er revideret og godkendt af kommunens revisionsfirma PriceWaterHouseCoopers.
Forvaltningen indstiller:
- At regnskabet godkendes.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2011:
Afbud: Ingen
Anbefales.
Bilag:
163-2011-41076
Rev.erkl. underskrevet Lindehøj.pdf
163-2011-41083
Underskrevet anlægsregnskab
23. Udvidelse af fælleshus og dispensation til nedlæggelse af 4 p-pladser i Søagerpark
Sagsnr. 163-2010-74074/Dok.nr. 163-2011-37637
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Teknik- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling:
Boligforeningen 3 B ønsker at udvide fælleshuset i afdelingen Søagerpark, huset er beliggende på Søagerpark 81. Fælleshuset er i dag 100 m² og ønskes udvidet med 29 m² tilbygning med samme bygningsudtryk som det eksisterende.
Lokalplan 49, som dækker Søagerpark, giver i punkt 7.5 mulighed for opførelse af et fælleshus på maximalt 130 m². Med den ønskede tilbygning bliver fælleshuset 129 m². Lokalplanen foreskriver derudover i punkt 5.15, at der skal anlægges 97 P-pladser, hvilket der også præcist er anlagt. For at kunne få plads til tilbygningen er det imidlertid nødvendigt at nedlægge 4 p-pladser, hvorfor der søges dispensation fra lokalplanens punkt 5.15.
Det er fra ansøgers side oplyst, at der er rigeligt med p-pladser og ikke er parke-ringsproblemer i området. Ved tilsyn i området i dagtimerne, har oplevelsen været den samme.
Forvaltningen indstiller:
- At der gives dispensation til nedlæggelse af 4 P-pladser på betingelse af, at kommunen senere kan kræve pladserne genanlagt andet sted i bebyggelsen, hvis behovet skulle opstå.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2011:
Afbud: Ingen
Tiltrådt.
24. Bangs Torv - Dispensation fra byplanvedtægt XI til byggefelt
Sagsnr. 163-2011-6679/Dok.nr. 163-2011-37653
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Økonomi- og Planlægningsudvalget.
Sagsfremstilling:
Fonden bag Bangs Torv har udarbejdet en helhedsplan for forskønnelse og løft til torvet, med en række forbedringer: Udskiftning af facader og indvendige ele-menter i butikker, ændring af beplantningen til større og mere rumskabende be-plantninger, som karakter af drivhus, et grønt torv på kulturaksen, med mulig-hed for udendørs servering. Desuden tiltag for oprydning i skilte, belysningen renoveres, belægningen renses og parkeringsbåsene opstribes.
Fonden søger tilladelse til at udvide den nuværende Fakta butik på Bangs Torv fra 580 m2 til 680 m2. Ønsket er at rykke facaden 3 meter ud mod torvet og at flytte indgangspartiet fra den nuværende placering i hjørnet af butikken til en mere central placering ud mod torvet. I tagetagen langs Stumpedal ønskes indrettet 6 nye taglejligheder med et samlet areal på 435 m2.
Området er overbebygget i forhold til mulighederne i byplanvedtægten, men Fondens ønske ligger indenfor kommuneplanens rammer og ejer kan derfor forlange en lokalplan til at muliggøre det ansøgte. Lokalplanlægning bør afvente projektet for indsnævring af Herlev Hovedgade, som forventes afklaret medio 2012.
Forvaltningen vurderer, at butiksudvidelsen er et nødvendigt trækplaster for Bangs Torv og at helhedsplanen vil være et tilfredsstillende løft for området som helhed. En butiksudvidelse vil understøtte en erhvervsmæssig udvikling af bymidten i overensstemmelse med detailhandelsstrukturen og kulturaksen i kommuneplanen.
Forvaltningen foreslår, at der gives dispensation efter naboorientering til udvi-delse af butikken med vilkår om udførelse af deres egen helhedsplan efterfulgt af lokalplan for hele ejendommen inklusive boligønsker. Vilkår og udformning af bebyggelse og arealer tinglyses.
Forvaltningen indstiller:
- At der meddeles dispensation med ovenstående betingelser, hvis en naboorientering ikke bringer væsentligt nyt til beslutningsgrundlaget.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2011:
Afbud: Ingen
Udsættes.
