Møde den 27. april 2010
- 1. Årsberetning 2009: Socialafdelingen
- 2. Årsberetning 2009: Ældrecentre, Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen samt Visitation til hjemmehjælp og plejeboliger
- 3. Årsberetning 2009: Hjælpemiddel- og Genoptræningsafdelingen
- 4. Regnskab 2009
- 5. Redegørelse til rammeaftale på social- og specialundervisningsområdet
- 6. Høringssvar vedrørende udkast til Sundhedsaftale II
- 7. Fastlæggelse af serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
- 8. Årsberetning 2009 vedrørende magtanvendelse
Lukket møde
9. Meddelelser
10. Eventuelt
1. Årsberetning 2009: Socialafdelingen
Sagsnr. 163-2010-7992/Dok.nr. 163-2010-19169
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Sundheds- og Voksenudvalget.
Sagsfremstilling:
Årsberetning 2009 for Socialafdelingen fremlægges til Sundheds- og Voksenudvalgets orientering og drøftelse.
Bilag - Årsberetning 2009: Socialafdelingen
Beslutning:
Sundheds- og Voksenudvalgets møde den 27. april 2010:
Afbud: Farwha Nielsen, Thomas Gyldal Petersen
Drøftet og taget til efterretning.
2. Årsberetning 2009: Ældrecentre, Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen samt Visitation til hjemmehjælp og plejeboliger
Sagsnr. 163-2010-7992/Dok.nr. 163-2010-19154
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Sundheds- og Voksenudvalget.
Sagsfremstilling:
Årsberetning 2009 for Ældrecentrene, Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen samt Visitation til hjemmehjælp og plejeboliger fremlægges til Sundheds- og Voksenudvalgets orientering og drøftelse.
Bilag - Ældrecentre, hjemmepleje
Beslutning:
Sundheds- og Voksenudvalgets møde den 27. april 2010:
Afbud: Farwha Nielsen, Thomas Gyldal Petersen
Drøftet og taget til efterretning.
3. Årsberetning 2009: Hjælpemiddel- og Genoptræningsafdelingen
Sagsnr. 163-2010-7992/Dok.nr. 163-2010-19145
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Sundheds- og Voksenudvalget
Sagsfremstilling:
Årsberetning 2009 for Hjælpemiddel- og Genoptræningsafdelingen fremlægges til Sundheds- og Voksenudvalgets orientering og drøftelse.
Bilag - Årsrapport 2009: Hjælpemiddel og Genoptræning
Beslutning:
Sundheds- og Voksenudvalgets møde den 27. april 2010:
Afbud: Farwha Nielsen, Thomas Gyldal Petersen
Drøftet og taget til efterretning.
4. Regnskab 2009
Sagsnr. 163-2010-7992/Dok.nr. 163-2010-19170
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling:
Forvaltningen fremlægger regnskabsbemærkninger på Social- og Sundhedsforvaltningens område, herunder på Sundheds- og Voksenudvalgets område.
På områderne for specialundervisning, sundhed, dagtilbud og klubber samt børn og unge med særlige behov er der et samlet merforbrug på 7,2 mio. kr. Omvendt er der et mindreforbrug vedrørende tilbud til voksne med særlige behov på 7 mio. kr. Ældreområdet har et merforbrug på 10,2 mio. kr., der primært skyldes for høje løn- og vikarudgifter, bl.a. grundet opgaveglidning fra region til kommune.
Der henvises til det trykte regnskab, der er uddelt til Kommunalbestyrelsens medlemmer på mødet i april for de nærmere bemærkninger, se de generelle bemærkninger side 32 (hvide sider).
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at regnskabet tiltrædes og oversendes til Økonomi- og Planlægningsudvalget.
Beslutning:
Sundheds- og Voksenudvalgets møde den 27. april 2010:
Afbud: Farwha Nielsen, Thomas Gyldal Petersen
Oversendes til Økonomi- og Planlægningsudvalget.
5. Redegørelse til rammeaftale på social- og specialundervisningsområdet
Sagsnr. 163-2010-7992/Dok.nr. 163-2010-17982
Sagen sidst behandlet:
Handicaprådet den 15. april 2010
Beslutningskompetence:
Sundheds- og Voksenudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.
Sagsfremstilling:
Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet redegørelse til brug for indgåelse af rammeaftale på social- og specialundervisningsområdet i 2011.
Forvaltningen har udarbejdet notat vedrørende rammeredegørelse 2011 samt oversigt.
Handicaprådets høringssvar.
Handicaprådet udtaler: ”Ved evt. hjemtagelser skal Herlev Kommune sikre sig følgende: Kvaliteten i tilbuddene skal opretholdes og ikke forringes. Der skal sikres en fortsat udvikling mht. faglighed og service i tilbuddene. Borgerne skal informeres om ændringerne og garanteres en høj kvalitet og service i tilbuddene. En forudsætning for, at hjemtagelser er forsvarlige, er, at der ansættes specialiserede og kompetent personale med erfaringer inden for området.
Handicaprådet opfordrer desuden Herlev Kommune i samarbejde med andre kommuner til at udarbejde ventelister til bolig for børn og ungegruppen fordelt på målgrupper”.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Voksenudvalget tiltræder redegørelsen inden for dets område.
Bilag 1 - Rammeredegørelse 2011 på Social- og Specialundervisningsområdet
Bilag 2 - Oversigt over rammeredegørelse 2011
Beslutning:
Sundheds- og Voksenudvalgets møde den 27. april 2010:
Afbud: Farwha Nielsen, Thomas Gyldal Petersen
Tiltrådt.
6. Høringssvar vedrørende udkast til Sundhedsaftale II
Sagsnr. 163-2010-7992/Dok.nr. 163-2010-19212
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Sundheds- og Voksenudvalget.
Sagsfremstilling:
På Sundheds- og Voksenudvalgets møde i marts blev udkast til Sundhedsaftale II generel/politisk del af 26. februar 2010 præsenteret og drøftet.
Forvaltningen har efterfølgende udarbejdet udkast til høringssvar. Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af notat skrevet i samarbejde med de øvrige klyngekommuner omkring Herlev Hospital. Høringssvaret skal indsendes til KKR, som samler kommunernes bemærkninger vedrørende sundhedsaftalens politiske del. Klyngekommunernes notat er vedlagt.
Som præsenteret på sidste udvalgsmøde fremhæver det politiske oplæg tre centrale emneområder - Et sammenhængende sundhedsvæsen, Et forpligtende samarbejde og Samarbejde om fælles målgrupper - som væsentlige for det fremtidige samarbejde mellem Region Hovedstaden, almen praksis og kommunerne, med særligt fokus på kronisk syge borgere og ældre medicinske patienter.
Forvaltningen har udarbejdet nedenstående udkast til høringssvar:
”Herlev Kommune finder i samarbejde med de øvrige klyngekommuner, at de tre centrale emneområder favner de problemstillinger og politiske temaer, der er relevante inden for sundhedsaftalens rammer.
Det anses endvidere for positivt, at der i udkastet til sundhedsaftale II foreslås, at der i Sundhedskoordinationsudvalget sker en årlig politisk drøftelse samt en midtvejsevaluering af relevante temaer i Sundhedsaftale II. Endvidere er det positivt, at der stilles forslag om at afholde en politisk perspektivkonference primo 2013.
Klyngekommunerne finder, at sundhedsaftalens punkt vedrørende samfinansiering mellem region og kommune giver anledning til usikkerhed om indholdet, og der foreslås derfor en mere tydelig formulering. Endvidere lægges der afgørende vægt på, at almen praksis i højere grad inddrages i den fælles opgaveløsning, og det problematiseres, at det alene er regionen, der varetager den koordinerende funktion. Derfor foreslås det, at kommunerne også indgår i denne opgave.
Herlev Kommune bakker op om, at forløbsprogrammerne er det rigtige afsæt for samarbejdet om konkrete patientgrupper, og at disse som følge heraf bør implementeres i en aftalt takt. Da der fortsat ikke er skabt økonomisk grundlag for igangsætning af konkrete aktiviteter, støttes det, at det er i den særlige aftale (tillægsaftalen) med den enkelte kommune, at en konkret aftale om implementering fastlægges. Herved kan der tages hensyn til den enkelte kommunes organisatoriske og økonomiske formåen.
For så vidt angår den ældre medicinske patient er der enighed om, at der er brug for en yderligere intensivering og koordinering af det tværsektorielle samarbejde mellem kommune og sygehus. Der ønskes i forlængelse heraf en tydeligere forventningsafstemning med Region Hovedstaden / hospitalerne og en yderligere inddragelse af kommunerne
Det øgede fokus på psykisk syge borgere i udkastet til sundhedsaftale II støttes som positivt og nødvendigt. Det bør dog fremhæves, at et vigtigt mål er at styrke samarbejde, dialog og kompetenceudvikling mellem de psykiatriske centre og socialpsykiatrien bl.a. med henblik på børn og borgere med dobbeltdiagnose.
Afslutningsvis er der opbakning til, at ulighed i sundhed er en af sundhedsvæsenets store udfordringer, og at arbejdet med at sikre lighed i sundhed skal intensiveres. Det foreslås i den sammenhæng, at der sættes mål for mere specifikke indsatsområder blandt andet med henblik på at sikre bedre sundhedsvaner for særlige sociale grupper, og at der arbejdes på at forbedre hospitalernes gearing til at modtage borgere med særlige behov”.
Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Voksenudvalget tiltræder ovennævnte udkast til høringssvar bilagt notat udarbejdet af klyngekommunerne.
Bilag - Høring sundhedsaftale
Beslutning:
Sundheds- og Voksenudvalgets møde den 27. april 2010:
Afbud: Farwha Nielsen, Thomas Gyldal Petersen
Tiltrådt.
7. Fastlæggelse af serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Sagsnr. 163-2010-7992/Dok.nr. 163-2010-17987
Sagen sidst behandlet:
Handicaprådet den 15. April 2010
Beslutningskompetence:
Sundheds- og Voksenudvalget.
Sagsfremstilling:
Den 1. januar 2009 trådte en lovændring af Servicelovens § 96 om borgerstyret personlige assistance (BPA) i kraft. BPA-ordningen erstatter den ordning, som tidligere var kendt som handicaphjælperordningen.
Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for en fleksibel ordning med en høj grad af medbestemmelse for borgere, som har et omfattende hjælpebehov. Formålet er endvidere at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp.
BPA-ordningen er målrettet borgere, som kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte handicaphjælpere. Ordningen kan tilpasses borgerens ønsker og behov, så borgeren trods omfattende funktionsnedsættelser har mulighed for at få eller opretholde et selvstændigt liv.
De væsentligste lovændringer er følgende:
• Borgeren skal kunne varetage arbejdslederansvaret, men kan vælge at afgive arbejdsgiveransvaret.
• Borgeren kan vælge at afgive arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed, en forening eller en nærtstående.
• Kommunen skal tilbyde at varetage lønadministrationen, hvis borgeren eller en nærtstående varetager arbejdsgiveransvaret.
Med den nye lovgivning har borgeren således mulighed for at blive aflastet for en lang række administrative opgaver, som følger af at være arbejdsgiver. Endvidere er der bortfaldet et krav om, at borgeren skal have et vist aktivitetsniveau.
Udgangspunktet for beregningen af tilskuddet er som tidligere altid borgerens individuelle og konkrete behov.
For at få en BPA efter § 96 skal borgeren have betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Samtidig skal borgeren have et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning og ledsagelse, som ikke kan dækkes ved almindelig praktisk og personlig hjælp og pleje.
Lovgivningen giver mulighed for, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udvide målgruppen for BPA-ordningen. Det betyder, at også borgere som ikke har betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne kan komme i betragtning til en BPA-ordning ud fra en helhedsvurdering af borgeren.
Forvaltningen vurderer i lighed med flere af vores samarbejdskommuner, at BPA-ordningen skal forbeholdes den primære målgruppe, idet BPA-ordningen kræver megen administration for både borger og forvaltning, og at borgere uden for primærmålgruppen derfor bedre afhjælpes efter andre ordninger fx ledsageordningen.
Forvaltningen har udarbejdet en håndbog om Borgerstyret Personlig Assistance. Håndbogen er udarbejdet på baggrund af Indenrigs- og Socialministeriets vejledning om BPA af 10. november 2009. Håndbogen er udarbejdet som en hjælp til de borgere, som ansøger om og eventuelt bevilliges en BPA-ordning. Håndbogen indeholder råd og vejledning til borgeren om de krav, som følger af at være henholdsvis arbejdsleder og arbejdsgiver.
Udkast til håndbog om Borgerstyret Personlig Assistance blev forlagt Handicaprådet på møde den 15. april 2010. DH’s forslag til forbedringer indarbejdes efter en drøftelse med forvaltningen.
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Voksenudvalget godkender håndbogen om Borgerstyret Personlig Assistance, herunder at BPA-ordning forbeholdes den primære målgruppe.
Bilag - Borgerstyret personlig assistance håndbog
Beslutning:
Sundheds- og Voksenudvalgets møde den 27. april 2010:
Afbud: Farwha Nielsen, Thomas Gyldal Petersen
Godkendt.
8. Årsberetning 2009 vedrørende magtanvendelse
Sagsnr. 163-2010-7992/Dok.nr. 163-2010-19165
Sagen sidst behandlet:
Handicaprådet den 15. april 2010
Ældrerådet den 15. april 2010
Beslutningskompetence:
Sundheds- og Voksenudvalget
Sagsfremstilling:
Årsberetning for 2009 for magtanvendelse i tilbud under Handicap- og Psykiatriafdelingen og under Ældre- og Genoptræningsafdelingen forelægges til Sundheds- og Voksenudvalgets godkendelse.
Handicaprådet og Ældrerådet havde ingen bemærkninger til årsberetning vedrørende magtanvendelse.
Bilag - Beretning om magtanvendelse
Beslutning:
Sundheds- og Voksenudvalgets møde den 27. april 2010:
Afbud: Farwha Nielsen, Thomas Gyldal Petersen
Godkendt.
