Møde den 9. juni 2010
Indholdsfortegnelse
- 1. Udtræden af Hegnssynet
- 2. Regnskab for De vanføres Boligselskab Afdeling 2 2007/2008 og 2008/2009
- 3. Regnskab for Herlev Almennyttige Boligselskab 2008/2009
- 4. Overdragelse af det regionale botilbud Skovgården til Herlev Kommune
- 5. Kvalitetskontrakt for Herlev Kommune
- 6. Vedtægter for Afviklingsselskabet af 1. dec. 2009 (tidligere Miljølaboratoriet I/S)
- 7. Busbestilling 2011
- 8. Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2009-2020
- 9. Forslag til Lokalplan 86 for Almenbolig+ ved Hjortespringvej, foran Lærkegårdscenteret
- 10. Fremtidigt nordisk venskabskommunesamarbejde
1. Udtræden af Hegnssynet
Sagsnr. 163-2010-39983/Dok.nr. 163-2010-493883
Sagen sidst behandlet:
8/12-2009
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling:
Christian Søtbæk Sørensen anmoder om at udtræde af Hegnssynet af helbredsmæssige årsager.
Suppleant er Ronald Outzen.
Forvaltningen indstiller, at anmodningen imødekommes.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 9. juni 2010:
Afbud: Kim Wacker
Oversendes til Kommunalbestyrelsen
2. Regnskab for De vanføres Boligselskab Afdeling 2 2007/2008 og 2008/2009
Sagsnr. 163-2010-51654/Dok.nr. 163-2010-494873
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling:
Boligkontoret Danmark har fremsendt årsregnskabeerne for 2007/2008 og 2008/2009 til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Regnskaberne er godkendt af organisationsbestyrelsen.
Regnskab for 2007/2008 udviser et overskud på 79.117 kr. og regnskabet for 2008/2009 udviser et underskud på -30.523 kr.
Den statsautoriserede revision bemærker til regnskabet for 2007/2008, at der ikke i de tidligere år var foretaget korrekt afvikling af opsamlet underskud. Dette forhold er rette i regnskabet for 2008/2009.
Derudover bemærker revisionen at henlæggelserne til tab ved fraflytninger bør forhøjes.
Økonomisk Forvaltning indstiller, at årsregnskaberne godkendes.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 9. juni 2010:
Afbud: Kim Wacker
Tiltrådt.
3. Regnskab for Herlev Almennyttige Boligselskab 2008/2009
Sagsnr. 163-2010-51681/Dok.nr. 163-2010-495035
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling:
DAB har fremsendt årsregnskab for Herlev almennyttige Boligselskab for 2008/2009 til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Regnskabet er godkendt på afdelingsmøder og af selskabets bestyrelse samt repræsentantskabet.
I overensstemmelse med den statsautoriserede revision har Økonomisk Forvaltning ikke fundet anledning til bemærkninger i regnskabet.
Økonomisk Forvaltning indstiller, at årsregnskabet godkendes.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 9. juni 2010:
Afbud: Kim Wacker
Tiltrådt.
4. Overdragelse af det regionale botilbud Skovgården til Herlev Kommune
Sagsnr. 163-2010-50442/Dok.nr. 163-2010-492097
Sagen sidst behandlet:
Kommunalbestyrelsen den 7. februar 2006
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen besluttede den 7. februar 2006 at overtage de amtskommunale institutioner: Botilbuddet Juvelhuset, botilbuddet Højsletten og værkstedet Hørkær pr. 1. januar 2007 samt botilbuddet Skovgården, når det er færdiggjort og taget i brug.
Botilbuddet Skovgården er for 24 voksne personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Der er for tiden 1 beboer fra Herlev Kommune.
Efter forhandlinger med Region Hovedstaden foreligger der nu et udkast til aftale om Herlev Kommunes overtagelse af Skovgården pr. 1. januar 2011 til en samlet værdi af 36,9 mio. kr., der er opgjort efter gældende regler. Beløbet finansieres ved overtagelse af gæld på ca. 28,4 mio. kr. og lånoptagelse på restbeløbet, ca. 8,5 mio. kr.
Forvaltningen indstiller, at Herlev Kommune overtager Skovgården på de nævnte vilkår.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 9. juni 2010:
Afbud: Kim Wacker
Tiltrådt.
5. Kvalitetskontrakt for Herlev Kommune
Sagsnr. 163-2010-9129/Dok.nr. 163-2010-21820
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen skal ifølge den kommunale styrelseslov senest den 1. Juli 2010 godkende en kvalitetskontrakt. I kvalitetskontrakten, der erstatter den tidligere servicestrategi, skal der opstilles kvantificerbare mål for hvert serviceområde i kommunen. Herudover skal det beskrives, hvordan de opstillede mål tænkes opfyldt.
Formålet er at give borgerne et overblik over arbejdet med at udvikle kvaliteten i den kommunale opgaveløsning.
Kvalitetskontrakten vedrører en fireårig periode, og kommunalbestyrelsen skal årligt senest i forbindelse med vedtagelse af årsbudgettet i en opfølgningsredegørelse give en status for opfyldelsen af målene. Første gang i 2011.
Kvalitetskontrakten offentliggøres på Herlev Kommunes hjemmeside www.herlev.dk og på www.brugerinformation.dk.
Forslag til kvalitetskontrakt er vedlagt som bilag.
Forvaltningen indstiller:
- At forslaget til kvalitetskontrakt på udvalgets område tiltrædes.
Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. maj 2010:
Afbud: Peter Nielsen
Tiltrådt.
Beslutning:
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 18. maj 2010:
Afbud: Connie Bertram-Nielsen, Farwha Nielsen, Kjeld Hansen
Tiltrådt.
Beslutning:
Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 20. maj 2010:
Afbud: Ken Jørgensen
Anbefales.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20. maj 2010:
Afbud: Ken Jørgensen, Kim Wacker, Peter Nielsen
Anbefales.
Beslutning:
Sundheds- og Voksenudvalgets møde den 25. maj 2010:
Afbud: Ingen
Mål vedrørende ”Flere normalvægtige plejehjemsbeboere” bør også omfatte de overvægtige.
Tiltrådt.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 9. juni 2010:
Afbud: Kim Wacker
Tiltrådt.
Se bilag
6. Vedtægter for Afviklingsselskabet af 1. dec. 2009 (tidligere Miljølaboratoriet I/S)
Sagsnr. 163-2010-8738/Dok.nr. 163-2010-21955
Sagen sidst behandlet:
Økonomiudvalgets møde den 4. november 2009, punkt 7 – Miljølaboratoriet I/S
Kommunalbestyrelsesmøde den 11. november 2009, punkt 8
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling:
Ved sammenlægningen af Rovesta Miljø A/S og Miljølaboratotiet Storkøbenhavn I/S blev der i 2007 udfærdiget og underskrevet nye vedtægter for Miljølaboratoriet I/S. Vedtægterne er imidlertid aldrig blevet godkendt af Statsforvaltningen, der valgte at henlægge sagen, mens sagen med de udtrædende kommuner verserer.
Aktiviteterne i Miljølaboratoriet I/S blev solgt til Eurofins A/S den 1. december 2010. Købssummen indgår i selskabets økonomi. Efter salget af Miljølaboratoriet har selskabet skiftet karakter fra et egentligt driftsselskab til et afviklingsselskab. Tilbage i selskabet er en række uafsluttede sager, herunder forsikringssager og et aktiv i form af ejendommen, Ørnebjergvej 1, Glostrup, som skal forsøges afhændet hurtigst muligt. Ovennævnte betyder, at der er behov for at ændre vedtægterne for Miljølaboratoriet I/S til alene at have som formål, at afvikle interessentselskabet.
Bestyrelsen for Afviklingsselskabet af 1. december 2009 besluttede på det konstituerende møde den 23. marts 2010 at sende nye vedtægter for selskabet til godkendelse i interessentkommunerne. Vedtægterne med kommentarer er vedlagt. Vedtægtsændringerne skal godkendes af Statsforvaltningen.
Glostrup Kommune har indgået en administrationsaftale med Miljølaboratoriet I/S. Administrator har sammen med advokatfirmaet Horten haft møde med Statsforvaltningen den 11. februar 2010.
På mødet tilkendegav Statsforvaltningen, at sagen med de udtrædende kommuner er ved at finde sin afslutning. Desuden var Statsforvaltningen positiv for en løsning, hvor vedtægterne fra 2007 erstattes af et sæt nye vedtægter, gældende for selskabet med virkning fra 1. december 2009.
Forvaltningen bemærker, at to forhold i vedtægterne er ændret. Flertalsbeslutninger i bestyrelsen omkring afhændelse af fast ejendom og vedtagelse om afvikling er ændret fra mindst 75 % til mindst 26 % af stemmerne, men samtidig er der i de nye vedtægter tilføjet, at vilkår for interessentselskabets opløsning skal tiltrædes af alle interessenter.
I forhold til salg af ejendommen på Ørnebjergvej 1, kan bestyrelsen godkende en pris for ejendommen. Københavns Kommune har med sin ejerandel på 38 % den største af de i alt 19 ejer-kommuner.
Bestyrelsen i Miljølaboratoriet I/S blev bistået af et embedsmandsudvalg, men dette udvalg er ikke videreført til det nye afviklingsselskab.
Teknisk Forvaltning indstiller:
2. At det forudsættes at Herlev Kommune modtager kopi af alt materiale til bestyrelsen og
3. At administrator forudsættes at påtage sig ansvaret for administrationen af selskabet og betjening af bestyrelsen.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20. maj 2010:
Afbud: Ken Jørgensen, Kim Wacker, Peter Nielsen
Anbefales.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 9. juni 2010:
Afbud: Kim Wacker
Tiltrådt.
Se bilag
7. Busbestilling 2011
Sagsnr. 163-2010-10441/Dok.nr. 163-2010-418848
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.
Sagsfremstilling:
Til trafikbestilling 2011 ønsker Gladsaxe Kommune at nedlægge linje 67 i Gladsaxe fra køreplanskiftet marts 2011. Baggrunden er, at Gladsaxe ønsker besparelser på den kollektive busdrift. Nedlæggelsen bliver endeligt besluttet af Gladsaxe Kommune den 17. maj 2010.
Linje 67 kører fra Herlev Station. ad Herlev Hovedgade til kommunegrænsen ved Novembervej, over Mørkhøj i Gladsaxe og videre til Vesterport Station. Linje 67 har en begrænset køreplan, idet der ikke er drift om aftenen, dele af weekenden og hele søndagen.
Movia anslår, at der på linje 67 er cirka 200 passager, som i dag benytter linje 67 til at rejse fra Herlev og Gladsaxe primært til Bellahøj og i mindre grad videre mod Vesterport Station. Ca. samme antal rejser retur. Godt halvdelen af disse passagerer har udgangspunkt eller rejsemål på Herlev Station. afhængig af rejseretning.
I Herlev blev de enkelte stoppesteder ved en måling i efteråret 2009 benyttet af i alt 115 påstigere og 124 afstigere (sum af begge retninger). For de enkelte stoppesteder ser fordelingen således ud:
Herlev st.: 92 påstigere og 106 afstigere.
Elverhøjen:12 påstigere og 13 afstigere.
Motorringvejen: 2 påstigere og 2 afstigere.
Klokkedybet: 9 påstigere og 3 afstigere.
Det skal bemærkes, at linje 22 kører samme strækning fra Herlev Station. til kommunegrænsen. Passagerne fra linje 67 vil fremadrettet kunne tage bus 22 eller toget til Husum Station., hvorfra der kan skiftes til linje 166, som kører til Gladsaxe ad næsten en tilsvarende rute som linje 67 eller linje 200S ud ad Mørkhøjvej.
Movia anslår, at en nedlæggelse af linje 67 vil medføre en besparelse på knap 500.000 for Herlev Kommune.
Forvaltningen indstiller:
- At linje 67 nedlægges i Herlev fra køreplanskiftet marts 2011.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20. maj 2010:
Afbud: Ken Jørgensen, Kim Wacker, Peter Nielsen
Anbefales.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 9. juni 2010:
Afbud: Kim Wacker
Tiltrådt.
8. Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2009-2020
Sagsnr. 163-2010-42001/Dok.nr. 163-2010-418898
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.
Sagsfremstilling:
I forbindelse med forslag til Lokalplan 86 for en boligbebyggelse på Hjortespringvej fremlægges ændringer af kommuneplanens rammebestemmelser for lokalplanlægning.
Ejendommen er omfattet af rammeområde B20. Rammebestemmelser fastlægger anvendelsen til tæt/lav boligbebyggelse med 40 boliger. Bebyggelsesprocenten fastlægges til 40. De generelle rammebestemmelser forudsætter genbrug af tagvand til toiletskyl og tøjvask samt tilslutning til fjernvarme.
Lokalplanen muliggør et alment boligbyggesystem, som er skabt efter landsdækkende lovgivning. Samtidig er boligerne større end forudsat i kommuneplanen. Lokalplanen overholder ikke de nævnte rammebestemmelser.
Forvaltningen vurderer, at lokalplan 86 forudsætter et tillæg til kommuneplanen, som enten sæn-ker boligantallet til 32 eller hæver rammerne for bebyggelse til 50 %. Desuden kan bebyggelsen undtages fra kravene om genbrug af tagvand og tilslutning til fjernvarme. Ændringerne kan foretages isoleret for Rammeområde B20. Forslag til Tillæg 1 er vedlagt med en bebyggelsesprocent på 50.
Forvaltningen har screenet tillægget efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurdering ses ikke at være nødvendig. Berørte myndigheder er orienteret herom. Beslutninger om miljøvurdering skal offentliggøres.
Forvaltningen indstiller:
1. At forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2009-2021 vedtages til offentliggørelse i 8 uger.
2. At planforslaget ikke miljøvurderes.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20. maj 2010:
Afbud: Ken Jørgensen, Kim Wacker, Peter Nielsen
Anbefales.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 9. juni 2010:
Afbud: Kim Wacker
Tiltrådt.
Se bilag
9. Forslag til Lokalplan 86 for Almenbolig+ ved Hjortespringvej, foran Lærkegårdscenteret
Sagsnr. 163-2010-41989/Dok.nr. 163-2010-418884
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.
Sagsfremstilling:
KAB og Herlev Boligselskab vil i samarbejde opføre nye boliger på matr.nr. 7b, Hjortespring. Området er beliggende nord for Lille Birkholm Kirkegård vest for Lærkegårdscentret.
Der er tale om et prissat, projekteret standardbyggeri, som tilpasses stedet i dialog med Herlev Kommune. Almenbolig+ er almene boliger, hvor ansvaret for vedligehold i højere grad end normalt påhviler beboerne.
Der er i samarbejde med arkitekten og boligselskaberne udarbejdet en lokalplan, der bl.a. fastlæg-ger en bebyggelsesprocent på 50, bebyggelse i 2 etager med lav taghældning, vejbetjening fra Hjortespringvej og parkering placeret i nord. Endvidere placeres omkring et gårdrum to enklaver af bebyggelsen med udgang til de fælles friarealer fra haverne. Planforslag til muliggørelse af bebyggelsen er vedlagt.
Forvaltningen vurderer, at det forslag, som boligselskaberne og arkitekten er fælles om at anbefale giver den bedste fordeling af friarealer, parkering og bebyggelse under forudsætning af opførelse af støjvold mod Hjortespringvej.
Forvaltningen har screenet lokalplanen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen viser, at miljøvurdering ikke er fornøden. Berørte myndigheder er orienteret herom. Beslutninger om miljøvurdering skal offentliggøres.
Planforslaget afviger fra kommuneplanen på enkelte punkter. Det er 1) bebyggelsesprocenten, 2) genbrug af tagvand til toiletskyl og tøjvask, samt 3) tilslutning til fjernvarme. Lokalplanens endelige vedtagelse forudsætter derfor, at der tilvejebringes et tillæg til kommuneplanen.
Forvaltningen indstiller:
1. At forslag til Lokalplan 86 vedtages til offentlig høring i 8 uger.
2. At planforslaget ikke miljøvurderes.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20. maj 2010:
Afbud: Ken Jørgensen, Kim Wacker, Peter Nielsen
Anbefales
Teknik og Miljøudvalget bad forvaltningen tage initiativ til at tilkøbsmuligheder ved byggeriet for at opnå genanvendelse af tagvand.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 9. juni 2010:
Afbud: Kim Wacker
Tiltrådt.
Se bilag
10. Fremtidigt nordisk venskabskommunesamarbejde
Sagsnr. 163-2010-39784/Dok.nr. 163-2010-493771
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling:
Det nordiske venskabskommunesamarbejde har hidtil bestået af kommunerne: Herlev, Höganäs (Sverige), Lieto (Finland), Nesodden (Norge) og Seltjarnarnes (Island). De 5 kommuner har på skift været vært for et årligt møde, hvor temaet har været bestemt af værtskommunen.
Bl.a. Herlev Kommune har gjort opmærksom på, at tiden er løbet fra en sådan samarbejdsform.
På mødet i Höganäs her i 2010 var der blandt de 4 deltagende kommuner (Herlev, Höganäs, Nesodden og Seltjarnarnes) enighed om følgende forslag, idet Lieto havde meldt afbud:
- Sprog: På møderne benyttes skandinavisk, idet engelsk undtagelsesvis kan benyttes i forbindelse med en skriftlig præsentation. Hvis tolk findes nødvendig, må pågældende deltager selv afholde udgiften hertil
- Mødefrekvens: På politisk ledelsesniveau holdes der møde hvert fjerde år, mens embedsmænd mødes årligt
- Temaer: Det politiske ledelsesniveau diskuterer temaer, som er afgrænsede og mulige at følge op på. Derudover vurderes de 4 forudgående års arbejde på embedsmandsniveau. På embedsmandsniveau skal først og fremmest samarbejde om og arbejde inden for:
o Ældreområdet
o Uddannelse
o Infrastruktur
o Kultur og
o Ungdom
• Kontaktpersoner: Hver kommune skal have en kontaktperson
• Indkvartering: For at opnå et nærmere og dybere udbytte, bør indkvartering foregå i private hjem. Ved møder med mange deltagere (ungdoms- og foreningstræf) kan indkvartering finde sted i skoler, idrætshaller o. lign.
Lieto har endnu ikke givet endelig tilslutning forslaget
Forvaltningen indstiller, at forslaget til det fremtidige nordisk venskabskommunesamarbejde tiltrædes.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 9. juni 2010:
Afbud: Kim Wacker
Tiltrådt.
