Møde den 25. oktober 2010

Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. oktober 2010 kl. 17:00

Referat:


LUKKET MØDE
4.    Meddelelser fra formanden
5.    Bevilling og frigivelse af midler til Hjortespringbadet - Udearealer og parkeringsarealer




1.    Orientering om idrætsområdet

Sagsnr. 163-2010-64520/Dok.nr. 163-2010-550723

Sagen sidst behandlet:
-

Beslutningskompetence:
Kultur- og Fritidsudvalget

Sagsfremstilling:
Centerchef Jakob Ludvigsen og idrætskonsulent Morten Blok Hellesøe præsenterer idrætsområdet i Herlev samt redegør for konkrete udviklingsprojekter på området.

Forvaltningen indstiller:
At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. oktober 2010:
Afbud: Kim Wacker, Peter Nielsen

Taget til efterretning.


2.    Forslag om indgåelse af regional samarbejdsaftale for 2011 med henblik på udvikling af en 4-årig kulturaftale i 2012-2015

Sagsnr. 163-2010-64486/Dok.nr. 163-2010-550399

Sagen sidst behandlet:
-

Beslutningskompetence:
Kultur- og Fritidsudvalget

Sagsfremstilling:
En kulturaftale er en aftale mellem Kulturministeriet og en række kommuner, der tilsammen danner en kulturregion. Kulturaftalen giver mulighed for at udvikle og igangsætte projekter i fællesskab, ligesom den giver mulighed for større lokal dispositionsfrihed over statslige kulturmidler.

Det foreslås, at Herlev Kommune indgår en etårig samarbejdsaftale med andre interesserede kommuner i hovedstadsområdet. Formålet er at etablere en ramme for en endelig regional kulturaftale i 2012-2015.

Den etårige samarbejdsaftale indebærer udgifter til projektkoordinator, administration, mødevirksomhed og workshops. Udgifterne til dette finansieres gennem et tilskud på 30.000 kr. pr. deltagende kommune.

I samarbejdsåret skal der udarbejdes en overordnet fælles vision for det regionale samarbejde samt udvikles en række projekter, som kommunerne kan samarbejde om i den 4-årige kulturaftale. Sideløbende skal organisering, finansiering og drift af den fælles kulturaftale afklares.

I forhold til udviklingen af projekter arbejdes der i samarbejdsaftalen med fem tematiske indsatsområder samt med udvikling på baggrund af eksisterende samarbejder forankret i et geografisk fællesskab. De fem indsatsområder er:

1.    Kulturinstitutioner på tværs
2.    Kultur og fritid i det offentlige rum
3.    Festivaler og events
4.    Unge og kultur
5.    Børn og kultur

Forvaltningen indstiller:
At forslaget godkendes.

Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. oktober 2010:
Afbud: Kim Wacker, Peter Nielsen

Godkendt.




3.    Tilskud fra fritidssektorens rådighedsbeløb 2010 - 2013

Sagsnr. 163-2010-41609/Dok.nr. 163-2010-550335

Sagen sidst behandlet:
-

Beslutningskompetence:
Kultur- og Fritidsudvalget.

Sagsfremstilling:
AOF fremsender følgende ansøgning om tilskud til undervisningsmidler fra konto ”Fritidssektorens Rådighedsbeløb, Anskaffelser” 2010. I budgettet er der afsat kr. 44.400 til formålet. Der er indtil nu bevilget 18.445 kr. fra kontoen, og der er således 25.955 kr. til rest.

AOF – Herlev søger i om tilskud til følgende:

16 stk. yogamåtter STUDIO à kr. 207,20 ex. moms:    3.315,20 kr.
4 ghettoblasters JVC à kr. 1999,00 ex. moms:    7.996,00 kr.
Der søges i alt om (ex. moms):        11.311,20 kr.

Forvaltningen indstiller:
At ansøgningen godkendes.

Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. oktober 2010:
Afbud: Kim Wacker, Peter Nielsen

Godkendt.

Kontakt

Rådhuset
Herlev Kommune
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 4452 7000
herlev@herlev.dk