Møde den 22. februar

Kultur - og Fritidsudvalgets møde den 22. februar 2010, kl. 17.00


Indholdsfortegnelse


  
Sager til behandling for lukkede døre.

7.    Eventuel




1. Tilskud til tilbagevendende kultur- og fritidsaktiviteter 2010

J.nr. 18.16.00Ø40/37807

Ansøgningsfrist for ansøgning om tilskud til tilbagevendende kultur- og fritidsaktiviteter er den 30. januar 2010. Budgettet for 2010 er fastsat til 256.000 kr. Børne- og Kulturudvalget besluttede i 2006, at 10% af puljen skal øremærkes nye initiativer, som henholder sig til Vision og værdigrundlag for kultur- og fritidslivet i Herlev.

Forvaltningen har modtaget følgende ansøgninger om tilskud:

a.    Ansøgning fra Jytte Amundsen, Herlev Visevenner, om tilskud på
3.500 kr. til afholdelse af et åbent visearrangement.  

b.    Ansøgning fra Torben Juhl, Børnenaturcentret Kildegården, om tilskud på 48.000 kr. til afholdelse af Grønne Dage i august 2010.

c.    Ansøgning fra Tina Vedelsby, Arbejdsgruppen ”Skumring for børn”, om tilskud på 21.000 kr. til dækning af aktiviteter i forbindelse med arrangementet, som finder sted den 2. oktober 2010.

d.    Ansøgning fra projektet ”Herlev Forfatterskole for børn og unge”, et samarbejde mellem Herlev Bibliotek, børnekulturkonsulenten og Herlev Billedskole, om tilskud på 16.000 kr. til honorar til to børne- og ungdomsforfattere og præmier i forbindelse med afholdelse af en novellekonkurrence for børn og unge mellem 12 og 16 år. (NY).

e.    Ansøgning fra Lise Sønderberg, Herlev Fortællefestival, om et tilskud på 14.000 kr. til afholdelse af 2 fortælle-forestillinger og 2 alfabetmusikforestillinger under Herlev Fortællefestival i 2010.

f.    Ansøgning fra Lærke Kiær-Christensen, Børneinstitutionen Elverhuset, om tilskud på 55.000 kr. til afholdelse af ”Børnefestival i Elverparken” i uge 35.

g.    Ansøgning fra Helge Mortensen, Arrangementsgruppen bag Hjortespring Festival, om tilskud på 55.400 kr. til afholdelse af festivalen i 2010.

h.    Ansøgning fra Ulla Steenvinkel, Tante Andante, om tilskud på 36.400 kr. til afholdelse af Tante Andante-arrangementer i forbindelse med Sommermarked på Gammelgaard, Herlev Børnefestival og Julefest på Gammelgaard samt til en forårsfest og et afslutningsarrangement i Herlev Medborgerhus.

i.    Ansøgning fra Peter Bensted, Radiatorfabrikken, om tilskud på 20.000 kr. til afvikling af Herlev Street Festival, som finder sted for første gang i juni 2010. (NY).

j.    Ansøgning fra Hjørdis Kjærgaard, Præstebro Kirke, om et tilskud på 3.000 kr. til foredragsholder ved ”Præstebro Mødernes” diskussionsaften. Der søges desuden om et tilskud på 400 kr. pr. vogn, i forbindelse med at ”Tirsdagstræf” arrangerer skovtur for ældre i Dyrehavens kapervogne. (NY).

Kultur- og Fritidsudvalget har beslutningskompetencen.

Forvaltningen indstiller, at følgende ansøgninger godkendes med de foreslåede beløb.




Ansøgninger    
A. Herlev Visevenner:
3.500 kr.
 
B. Grønne dage:
48.000 kr.
 
C. Skumring for børn:
21.000 kr.
 
D. Herlev Forfatterskole (NY):
10.000 kr.
(Til honorar til to forfattere)
E. Herlev Fortællefestival:
14.000 kr.
 
F. Børnefestival i Elverparken:
55.000 kr.
 
G. Hjortespring Festival:
55.000 kr.
 
H. Tante Andante:
22.200 kr.
(Til deltagelse i Herlev Børnefestival,
Julefest på Gammelgaard og
afslutningsarrangement i
Herlev Medborgerhus
I. Herlev Street Festival (NY):
20.000 kr.
 
J. Præstebro Møderne (NY)
         0 kr.
 
I alt
248.700 kr.
 



Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde 22. februar 2010 Punkt 1:
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget beder om en kort tilbagemelding vedrørende forløb, regnskab og deltagerantal.



2. Retningslinjer til driftstilskud til lokaler

J.nr.18.15.15Ø40/35294

Børne- og Kulturudvalget har på sit møde den 25. november 2009 bedt forvaltningen om at udarbejde forslag, der tydeliggør ansøgningsfristen for ansøgning om driftstilskud til lokalet i henhold til folkeoplysningsloven.

Forvaltningen foreslår, at der i ”Retningslinjer for tilskud til lokaler og lejrpladser til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde i Herlev Kommune” i
§ 16 efter teksten ”……indgives til Børne- og Kulturforvaltningen 1 til 2 gange årligt”  tilføjes dog senest 4 måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

./.    Forslag til reviderede retningslinjer vedlægges og ændringen i § 16 er
markeret med kursiv.

Kultur- og Fritidsudvalget har beslutningskompetencen

Forvaltningen indstiller, at den foreslåede ordning godkendes.

Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde 22. februar 2010 Punkt 2:
Tiltrådt.




3.  Tilskud til lederkursus der indeholder forkyndende aktiviteter

J.nr. 18.15.05Ø40/38167

Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra foreningen Børne- og Ungdomsarbejde i Lindehøj Sogn, om tilskud til leder- og instruktøruddannelse til en Basic-uddannelse for ledere og kommende ledere i foreningen. Ud over at tilbyde kurset for egne ledere og kommende ledere, ønsker man tillige at markedsføre kursustilbuddet i Herlev Bladet samt overfor andre interesserede kirker.

Baggrunden for foreningens henvendelse er, at forvaltningen tidligere har orienteret foreningen om, at der gerne iht. folkeoplysningsloven, må ydes tilskud til aktiviteter, der sker på et religiøst grundlag, men der kan ikke ydes tilskud til forkyndende virksomhed/aktiviteter.

Baggrunden herfor er ”Vejledning om lov om støtte til folkeoplysning”, udgivet af Undervisningsministeriet i 1997, hvoraf det fremgår, at ”Aktiviteter for børn og unge af idébestemt, politisk og religiøs art (dog undtaget egentlig gudedyrkelse) skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge”. Endvidere kan der henvises til Danmarks Grundlov, hvoraf det fremgår, at staten og kun staten må yde tilskud til religiøse aktiviteter.

De samlede udgifter til kurset forventes at beløbe sig til 30 – 40.000 kr. Foreningen søger om, at når kurset er helt afsluttet, opgøres nettoomkostningerne for kurset hvorefter Kommunen yder tilskud efter retningslinjerne med 75% af 4/6 dele af nettoomkostningerne, idet der er 2 af kursusaftnerne, som efter foreningens egen opfattelse er forkyndende undervisning. Til de forkyndende 2 kursusaftner, vil foreningen i stedet søge menighedsråd om tilskud.

./.    Kopi af kursusprogrammet vedlægges til orientering.

Det er forvaltningens opfattelse, at kursusforløbet må ses som en helhed, hvorved der ikke kan ydes tilskud.
Forvaltningen er endvidere i gang med at planlægge et foreningslederkursus for frivillige. Dette vil blive tilbudt planlagt i samarbejde med foreningerne og ledere fra foreningen. Børne- og Ungdomsarbejdet i Lindehøj Sogn vil kunne deltage i dette kursus.

Kultur- og Fritidsudvalget har beslutningskompetencen

Forvaltningen indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde 22. februar 2010 Punkt 3:
Tiltrådt.




4. Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen vedrørende folkeoplysende aktiviteter

J.nr. 18.15.00Ø40/38168

Ansøgning fra Herlev Svømning om tilskud til ansættelse af en konsulent i
6 måneder i foråret 2010. Der søges om tilskud til 6 måneder á 8.000 kr. =  48.000 kr.

Foreningen oplyser i ansøgningen følgende: ”Indtil sæsonstart i 2009/10 har vi arbejdet med udviklingen af vores svømmeskole i udvalgs- og bestyrelsesregi og vi er kommet rigtig langt med projektet – i hvert fald på tegnebordet. Vi har erfaret, at udvikling af vores trænere er af stor betydning for, om projektet skal lykkedes og derfor har vi ved sæsonstart deltidsansat en svømmeskolekonsulent”.

Det oplyses, at konsulentens opgave er at være på bassinkanten og bistå trænerne med faglig sparring således, at deres faglige niveau løftets. Samtidig har konsulent en stor opgave med at identificere trænernes kvalifikationer og matche dem med foreningens nye tiltænkte aktiviteter, således at det bedst mulige tilbud foreningens program sikres.

Der er i budgettet for 2010 afsat 56.000 kr. i udviklingspuljen til folkeoplysende aktiviteter.

Forvaltningen kan ikke anbefale ansøgningen.

Kultur- og Fritidsudvalget har beslutningskompetencen.

Forvaltningen indstiller, at ansøgningen ikke imødekommes, da udviklingspuljen til folkeoplysende aktiviteter i udgangspunktet ikke er målrettet til ansættelseslignende forhold.

Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde 22. februar 2010 Punkt 4:
Tiltrådt.




5. Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen vedrørende folkeoplysende aktiviteter

J.nr. 18.15.00Ø40/38168

HI- fodbold søger om kr. 10.000 i tilskud til projekt forældreinddragelse.  Projektets formål er, at informere forældrene om arbejdet i en frivillig forening samt efterfølgende søge at inddrage forældrene i klubbens arbejde.
Projektet skal forsøge at synliggøre både store og små opgaver, der i klubben gør det til et ”fælles ansvar” at få dem løst.

Tilskuddet søges til dækning af honorar til ungdomskonsulent, til diverse informationsmateriale, forældreinformationsmøder og forældreaktiviteter.

Der er i budgettet for 2010 afsat 56.000 kr. i udviklingspuljen til folkeoplysende aktiviteter.

Kultur- og Fritidsudvalget har beslutningskompetencen.

Forvaltningen indstiller, at ansøgningen godkendes.

Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde 22. februar 2010 Punkt 5:
Tiltrådt.




6. Budgetoverførsel indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets område

J.nr. 00.01.S0638149

I forbindelse med regnskabsafslutningen 2009 søges restbeløb på nedenstående konti overført til budgetåret 2010. Det drejer sig om konti vedrørende ikke rammestyrede områder.





Driftskonto   Korr.
budget

Restbudget
       
 364.031 Projekt Interreg.(Kreativ
metapol)
Merforbrug i 2009 overføres til
2010, da indtægt fra EU først
kommer et kvartal forskudt og
dermed i 2010
0
-687.800

     
I alt
Driftsbevillinger 0
-687.800
       
Anlægskonto      
032.081 Idrætsanlæg, Renovering
Midler afsat til den
elektroniske sti
1.278.300 945.400
       
318.050 Idrætscenter Hjortespring
Overførsel anvendes til
færdiggørelse af Idrætsventer
Hjortespring
49.877.600 13.467.600
       
I alt
Anlægsbevillinger 51.155.900 14.413.000
       
  Samlet budgetoverførsel
51.155.900 13.725.200



Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetence.

Forvaltningen indstiller, at overførslerne anbefales.

Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde 22. februar 2010 Punkt 6:
Anbefales.

Relateret indhold
Bilag KFU 22022010
Kontakt

Rådhuset
Herlev Kommune
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 4452 7000
herlev@herlev.dk