Møde den 11. april 2011
ÅBENT MØDE
- 18. Beretning 2010 og udviklingsplan 2011 for Herlev-Bibliotekerne
- 19. Orientering om arbejdet med indgåelse af en kulturaftale i hovedstadsområdet
- 20. Statusorientering om udearealerne ved Hjortespringbadet efter tilsagn om støtte fra Lokale- og Anlægsfonden
- 21. Frigivelse af midler til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunale bygninger
- 22. Behandling af regnskab for regnskabsåret 2010
LUKKET MØDE
23. Meddelelser fra formanden
24. Eventuelt
18. Beretning 2010 og udviklingsplan 2011 for Herlev-Bibliotekerne
Sagsnr. 163-2011-10707/Dok.nr. 163-2011-54365
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Kultur- og Fritidsudvalget
Sagsfremstilling:
Herlev-Bibliotekernes beretning 2010 og udviklingsplan 2011 fremlægges til behandling.
Bibliotekschef Linda Klingenberg vil fremlægge beretning og udviklingsplan for Kultur- og Fritidsudvalget.
Forvaltningen indstiller:
At beretning 2010 og udviklingsplan 2011 tages til efterretning
Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 11. april 2011:
Afbud: Palle Møller-Nielsen
Taget til efterretning.
19. Orientering om arbejdet med indgåelse af en kulturaftale i hovedstadsområdet
Sagsnr. 163-2010-60514/Dok.nr. 163-2011-56746
Sagen sidst behandlet:
Oktober 2010
Beslutningskompetence:
Kultur- og Fritidsudvalget
Sagsfremstilling:
En kulturaftale er en aftale mellem Kulturministeriet og en række kommuner, der tilsammen danner en kulturregion. Kulturaftalen giver mulighed for at udvikle og igangsætte projekter i fællesskab, ligesom den giver mulighed for større lokal dispositionsfrihed over statslige kulturmidler.
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. oktober 2010 blev det vedtaget, at Herlev Kommune kunne indgå i en etårig samarbejdsaftale med andre interesserede kommuner i hovedstadsområdet med henblik på udvikling af en 4-årig kulturaftale i 2012 – 2015.
Samarbejdsaftalen for 2011 er siden indgået med 26 deltagende kommuner i hovedstadsområdet. Der er blevet arbejdet i en række projektgrupper med at udvikle forslag til samarbejdsprojekter under de 5 indsatsområder:
- Kulturinstitutioner på tværs (inkl. idrætsområdet)
- Kultur og fritid i det offentlige rum
- Festivaler og events (inkl. idrætsevents)
- Unge og kultur
- Børn og kultur
På det seneste politiske styregruppemøde den 30.3.2011 blev de forekøbige projektforslag præsenteret.
Forvaltningen vil orientere om status for arbejdet samt redegøre for det videre forløb.
Forvaltningen indstiller:
At orienteringen tages til efterretning
Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 11. april 2011:
Afbud: Palle Møller-Nielsen
Taget til efterretning.
20. Statusorientering om udearealerne ved Hjortespringbadet efter tilsagn om støtte fra Lokale- og Anlægsfonden
Sagsnr. 163-2010-64506/Dok.nr. 163-2011-55765
Sagen sidst behandlet:
november 2010
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling:
I november 2010 frigav Kommunalbestyrelsen midler til udearealer og parkeringsarealer ved Hjortespringbadet.
Der har efterfølgende været forhandlinger med Lokale- og Anlægsfonden om støtte til etablering af yderligere aktivitetspladser i forbindelse med udearealerne. Forhandlingerne har ført til en ansøgning fra Herlev Kommune til Lokale- og Anlægsfonden på kr. 2,6 mio. En ansøgning, som Lokale- og Anlægsfonden har behandlet den 3. april 2011, og Herlev Kommune har den 4. april fået meddelelse om, at ansøgningen er imødekommet med det fulde beløb.
Projektet har fået overskriften ”Omvej til mødesteder og aktivt udeliv – Hjortespring Idrætscenter”, og målet er at etablere et park- og aktivitetsområde med pladsdannelser der samler borgerne i idrætscenteret og inspirerer til aktivt udeliv og socialt samvær. Området vil med støtten fra Lokale- og Anlægsfonden indeholde bl.a.:
- En pladsdannelse med mulighed for skater- og fitnessaktiviteter
- Et område til parkour og motion
- Tilføjelse af flere vandaktiviteter i parken
- Etablering af en motionsrute gennem skoven med forskellige forhindringer til balance- og styrketræning
Økonomi
Udgifter:
Entrepriseudgift parkeringsareal og kr. 15,1 mio.
aktivitetsplads
I alt kr. 15,1 mio.
Indtægter:
Herlev Kommunes samlede rammebudget kr. 12,5 mio.
Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden kr. 2,6 mio.
I alt kr. 15,1 mio.
Forvaltningen indstiller:
At statusorienteringen tages til efterretning
Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 11. april 2011:
Afbud: Palle Møller-Nielsen
Taget til efterretning.
21. Frigivelse af midler til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunale bygninger
Sagsnr. 163-2011-11079/Dok.nr. 163-2011-56643
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling:
Der er i budgettet for 2011 afsat følgende bevilling til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunale bygninger:
- Ekstraordinær vedligeholdelse generelt: 4.200.000 kr.
- Børneinstitutioner, særlig bevilling: 1.000.000 kr.
- Idræt, ekstraordinær vedligeholdelse samt renovering 2.000.000 kr.
- Kulturelle bygninger, særlig teknisk bevilling 420.400 kr.
- Skolerne, særlig teknisk bevilling 426.600 kr.
I alt 8.047.000 kr.
Forvaltningen har gennemgået alle bygninger, og dels angivet opgaver der bør løses af de ordinære vedligeholdelsesmidler, dels stillet forslag til tildeling af midler til ekstraordinær vedligeholdelse.
Den konkrete indstilling fremgår af bilagene. Til grund for indstillingen er fulgt følgende prioriteringer:
Daginstitutioner:
Prioritering på daginstitutionsområder er udskiftning af defekte bygningsdele som vinduer og tagbelægninger. Der foreslås overfladebehandling af træværk for at imødegå yderligere udskiftninger af bygningsdele, og der foreslås udskiftning af udtjente rør- og varmeinstallationer.
Idrætsbygninger:
På idrætsområdet er Herlev hallen og skøjtehallen prioriteret, da begge bygninger har behov for udskiftning af defekte bygningsdele og renovering af tekniske anlæg for opretholdelse af driften.
Rådhus og Saxbo:
På rådhuset udføres der jf. nyt lovkrav HPFI relæer i hele bygningen.
Kulturelle bygninger:
Her prioriteres facaderenoveringen af Marielyst og renovering af hovedtrappen på Gammelgård.
Skoler:
På skoleområdet udføres en tagrenovering på Højbjerggård, skimmelrenovering af poolklubbens lokaler på Lindehøjskolen, udskiftning af vinduer og varmeveksler på Elverhøjens skole, samt renovering af varmvand og varmeinstallation på Hjortespring skole.
Forvaltningen indstiller:
At forslaget til prioritering sendes til høring i fagudvalgene.
Endvidere indstilles at de enkelte ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver, sammen med relevante ordinære vedligeholdelsesopgaver udbydes i relevante samlede entrepriser, med henblik på at opnå størst mulig udbytte af vedligeholdelsesmidlerne.
Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde den 6. april 2011:
Afbud: Thomas Gyldal Petersen
Tiltrådt.
Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 11. april 2011:
Afbud: Palle Møller-Nielsen
Anbefales.
22. Behandling af regnskab for regnskabsåret 2010
Sagsnr. 163-2011-10766/Dok.nr. 163-2011-54525
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling:
Behandling af regnskab for regnskabsåret 2010. Regnskabet for 2010 er udsendt til Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer sammen med dagsordenen.
Forvaltningen indstiller:
At regnskabet godkendes.
Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 11. april 2011:
Afbud: Palle Møller-Nielsen
Anbefales.
