Møde den 24. februar 2010
Indholdsfortegnelse
- 1. Delegations- og kompetenceplan 2010-2013
- 2. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger status vedrørende KL projektet ”God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud”
- 3. Budgetoverførsel indenfor Børne- og Undervisningsudvalgets område
Sager til behandling for lukkede døre.
4. Eventuelt
1. Delegations- og kompetenceplan 2010-2013
J.nr. 00.15.00A21/38020
./. Delegations- og Kompetenceplan 2010-2013 fremlægges til udvalgets behandling.
Forvaltningen har tilpasset delegations- og kompetenceplanen på baggrund af den organisationsændring, som er gennemført i Herlev Jobcenter med overdragelsen af den statslige del.
Derudover er der foretaget mindre opdateringer og justeringer i forhold til den løbende opgavevaretagelse i forvaltningen.
Der er i øvrigt ikke væsentlige lovændringer i forhold til den tidligere plan.
Børne- og Undervisningsudvalget har beslutningskompetencen.
Forvaltningen indstiller, at forvaltningen bemyndiges til at træffe afgørelse i henhold til delegations- og kompetenceplanen for så vidt angår de områder der - jfr. Herlev Kommunes styrelsesvedtægt - henhører under Børne- og Undervisningsudvalgets ressortområde.
Beslutning:
Børne- Undervisningsudvalgets møde 24. februar 2010 Punkt 1:
Tiltrådt.
Afbud. Finn Conrad.
2. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger status vedrørende KL projektet ”God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud”
J.nr. 16.06.P20/33785
Herlev Kommune har deltaget i et toårigt partnerskabsprojekt på dagtilbudsområdet, i Kommunernes landsforening (KL), sammen med 35 andre kommuner.
Formålet med projektet har været, at kommunerne udviklede en metode til systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen i dagtilbuddene og dokumentation heraf.
I projektet er der udviklet:
- Netværk mellem Fredensborg, Egedal, Hørsholm, Furesø kommune og Herlev Kommune, hvor det primære formål er videndeling i forhold til den pædagogiske udvikling og ledelse
- 27 pædagoger har på baggrund af tegn og indikatorer på god kvalitet udarbejdet fortællinger til bogen ”SÅDAN”. En metode til at dokumentere den gode kvalitet
- Der er skabt en øget bevidsthed om sprogets betydning for udvikling af den pædagogiske faglighed
- Der er skabt videndeling institutionerne imellem
- Der er skabt åbenhed omkring forskellighed i den pædagogiske praksis
- Der er skabt en øget professionel bevidsthed om, hvad god kvalitet er og hvad høj faglighed kan bidrage med i forhold til professions identitet, via pædagogiske fortællinger
- Der er skabt en øget forståelse af, at den pædagogiske kvalitet ligger i den nære relation mellem barnet og den voksne
Projektet afsluttes med en konference den 2/3 i Herlev medborgerhus. Bogen ”SÅDAN” er fremsendt til børne- og undervisningsudvalgets medlemmer i forbindelse med indbydelse til konferencen.
Børne- og Undervisningsudvalget har beslutningskompetencen.
Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning
Beslutning:
Børne- Undervisningsudvalgets møde 24. februar 2010 Punkt 2:
Taget til efterretning.
Afbud: Finn Conrad.
3. Budgetoverførsel indenfor Børne- og Undervisningsudvalgets område
J.nr. 00.01.S06/38148
I forbindelse med regnskabsafslutningen 2009 søges restbeløb på nedenstående konti overført til budgetåret 2010. Det drejer sig om konti vedrørende ikke rammestyrede områder.
| Driftskonto | Korr.budget | Restbudget | |
| 032202.062 | Projekt Du bestemmer Restbeløb skal anvendes til projektets videreførelse i 2010 |
343.000 | 115.700 |
| I alt |
Driftsbevillinger | 343.000 | 115.700 |
| Anlægskonto | |||
| 301.097 | Udbygning og fornyelse af skolerne Restbudget overflyttes til fortsat udbygning og renovering af Herlev Kommunes skoler |
9.605.500 | 6.603.000 |
| 516.078 | Ny Klub Elverhøjen Færdiggørelse af ny Klub Elverhøjen sker først primo 2010 |
6.566.000 | 817.900 |
| I alt |
Anlægsbevillinger | 16.171.500 | 7.420.900 |
| Samlet budgetoverførsel |
16.514.500 | 7.536.600 |
Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.
Forvaltningen indstiller, at budgetoverførslerne anbefales.
Beslutning:
Børne- Undervisningsudvalgets møde 24. februar 2010 Punkt 3:
Anbefales.
Afbud. Finn Conrad.
