Møde den 23. februar 2011
Referat
- 2. Sundhedsprofiler for ind- og udskolingseleverne i Herlev
- 3. Mellemtrin - Rammeplan
- 4. Timefordelingsplan
- 5. Kursusplan
2. Sundhedsprofiler for ind- og udskolingseleverne i Herlev
Sagsnr. 163-2011-3890/Dok.nr. 163-2011-22186
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Sundheds- og voksenudvalget
Børne- og undervisningsudvalget
Sagsfremstilling:
Kommunallægerne i Herlev Kommune gennemfører hvert skoleår indskolings- og udskolingsundersøgelser på hhv. 1. klasses børn og 9. klasses børn.
I forbindelse med disse undersøgelser besvarer indskolingsbørnenes forældre og udskolingsbørnene selv, et spørgeskema, der afdækker udvalgte levekårs- og livsstilsfaktorer, samt sygdomsbillede.
Data fra undersøgelser og fra spørgeskemaer samles i 2 sundhedsprofiler, der så-ledes tegner et billede af børnesundheden i Herlev Kommune.
Sundhedsprofilernes resultater og konklusioner udgør en del af beslutnings-grundlaget for de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, der priorite-res for de kommende år.
Indskolingsundersøgelse:
Indskolingsundersøgelsen viser at andelen af 1. klasses børn, der bor i rygerhjem i Herlev Kommune på et år er faldet fra 44 % til 34 %. Hvis tendensen holder er det glædeligt.
Herudover viser indskolingsundersøgelsen at andelen af overvægtige børn er på 16 %. Langt de fleste af indskolingens forældre føler sig trygge ved deres barns skolevej, og under 10 % føler sig meget utrygge.
Der vil på indskolingsområdet fortsat blive særligt fokuseret på rygeforebyggelse og overvægtsforebyggelse.
Udskolingsundersøgelse:
De fleste unge (9 klasse elever) i Herlev Kommune oplever et godt selvvurderet helbred, dyrker regelmæssigt motion og er ikke rygere.
Der er grund til opmærksomhed på, at hele 26 % -27 % af 9. klasses-eleverne er overvægtige i varierende grad.
Andelen af dagligrygere er 10,6 % i denne årgang. Dette tal har varieret fra knap 20 % i årgang 2006/2007 til 6,3 % i 2008/2009.
Andelen af unge, der angiver ”Ikke været fuld” er støt faldet fra 40 % i (2006/07)
til nu 24 %.
Der vil på udskolingsområdet fortsat blive fokuseret på ryge- overvægts- samt alkoholforebyggelse.
Børnesundhedsprofilerne vil blive præsenteret af kommunallæge Lene Christiansen.
Forvaltningen indstiller:
- At undersøgelse tages til efterretning og
- At de foreslåede fokusområder for henholdsvis ind- og udslusningsom-råderne tiltrædes
Beslutning:
Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 23. februar 2011:
Afbud: Finn Conrad, Henrik Hilleberg
Taget til efterretning.
Udvalget ønsker, at skoleveje tilføjes som fokusområde.
Bilag:
163-2011-22147
Sundhedsprofil udskoling 2009, jan2011. Endelig.docx
163-2011-22146
Sundhedsprofil indsk 2009 jan.2011.docx
3. Mellemtrin - Rammeplan
Sagsnr. 163-2010-34565/Dok.nr. 163-2011-7430
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Børne- og undervisningsudvalget
Sagsfremstilling:
Efter ønske fra skolerne, har forvaltningen sammen med lærere, pædagoger og skoleledelse gennem de sidste år sat fokus på indholdet af undervisning og fri-tidstilbud på folkeskolernes mellemtrin. Resultatet af denne proces er blevet rammeplanen for de 10-14 årige.
Planen tager udgangspunkt i ”Børnepolitikken”, ”Værdier i skolen” og ”Den pædagogiske rammeplan for de 0-10 årige”, samt i fælles mål for undervisning på mellemtrinnet.
Rammeplanen beskriver et læringsgrundlag og er samtidig et inspirationsmateri-ale til brug for skolernes undervisnings- og fritidsdel.
Rammeplanen 10—14 år indeholder følgende temaer:
Kvalitet i undervisning og fritidstilbud
Mange måder at lære på
Det betydningsfulde samarbejde
Personlige og sociale kompetencer
Faglige kompetencer
Tværgående fag og problemstillinger
Den praktisk-musiske dimension, kreativitet og læring
Kommunikative fællesskaber (samtaler som grundlag for fællesskab i skolen).
God trivsel – det brede sundhedsbegreb
Medborgerskab
Evaluering og dokumentationsarbejde
Planen har været til høring og skolebestyrelserne svarer tilbage, at man ser frem til udmøntningen af de mange brugbare og gode idéer. Planen ses som et godt supplement til Udviklingsplan for folkeskolerne.
Arbejdet med indholdet i planen igangsættes ved møder på alle skoler i februar måned.
Forvaltningen indstiller:
• at rammeplanen tages til efterretning.
Beslutning:
Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 23. februar 2011:
Afbud: Finn Conrad, Henrik Hilleberg
Taget til efterretning.
Bilag:
163-2011-7460
rammeplanpdf
4. Timefordelingsplan
Sagsnr. 163-2010-58033/Dok.nr. 163-2011-18177
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Børne- og Undervisningsudvalget
Sagsfremstilling:
I forbindelse med Udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen 2011-2016 er der udarbejdet forslag til ny timefordelingsplan, således at en elevs samlede timetal hæves til Undervisningsministeriets vejledende timetal plus 45 timer.
Forslaget indebærer, at faget dansk tilskrives 90 timer på 7.-9. klassetrin, der gi-ves 95 timer mere til engelsk og 20 timer mere til natur/teknik.
I den praktisk-musiske fagblok tilføres 30 timer på 4.-6. klassetrin, som f.eks kan anvendes til skolernes arbejde med håndværk og design i stedet for håndarbejde og sløjd. På 7. - 9. klassetrin tilføres 60 timer som f.eks kan bruges til udstrækning af fagene i denne fagblok. Forvaltningen har givet disse eksempler for at lægge op til arbejdet med afgangsprøver i valgfagene i den praktisk-musiske fagblok.
Forslaget har været til høring og høringspartnerne peger på, at fordelingen af timer er velplaceret. Eneste bemærkning er, at faget kristendom mangler timer på 8. klassetrin. Faget er udtræksfag til afgangsprøven, og der er i 9. klasse placeret 1 ugentlig lektion. Der er ikke stillet forslag om timer til faget på 8. klassetrin, da konfirmationsforberedelsen er placeret på netop 8. klassetrin.
Forvaltningen indstiller:
• at timefordelingsplanen godkendes
Beslutning:
Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 23. februar 2011:
Afbud: Finn Conrad, Henrik Hilleberg
Godkendt.
Bilag:
163-2010-598359
Høringssvar timefordelingsplan Hjortespring skole
163-2010-580788
ELV Høringssvar timeplan.doc
163-2010-588880
LIN Høringssvar timefordelingsplan
163-2010-593669
ENG - høringssvar timefordelingsplanen
163-2010-598170
Gl. Hjort - Høringssvar vedr. timeford.plan 2011
163-2010-579545
HAM Høringssvar timefordeling
163-2010-561905
timeplanerforslag2.xlsx
5. Kursusplan
Sagsnr. 163-2010-58033/Dok.nr. 163-2011-18189
Sagen sidst behandlet:
-
Beslutningskompetence:
Børne- og Undervisningsudvalget
Sagsfremstilling:
I forbindelse med Udviklingsplan for skolerne 2011-2016 er der tilført 20 timers ekstra efteruddannelse pr lærer pr år. I den forbindelse har forvaltningen udar-bejdet en række kompetence- og efteruddannelsesforløbene, som skal tilgodese alle tre fagblokke, det inkluderende læringsmiljø samt skolens øvrige pædagogi-ske områder.
Forvaltningen tilbyder 10 kurser a 9 timer med et fagfagligt indhold. Den øvrige efteruddannelsestid gennemføres som skolebaseret efteruddannelse. De fagfagli-ge kurser er drøftet i et kursusudvalg med repræsentanter fra alle skoler og Her-lev Lærerforening. Kursusrækken er herefter fastlagt af forvaltningen.
I kursuskataloget er ydermere indsat de kurser, som forvaltningen afholder hvert skoleår. Det drejer som om kurser omkring indholdet i Rammeplanen for de 0-10 årige, Rammeplanen for de 10-14 årige, kursus for nyansatte samt et kursus om-kring indholdet i skolernes samarbejde med UU.
Forvaltningen indstiller:
- at kursuskataloget tages til efterretning.
Beslutning:
Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 23. februar 2011:
Afbud: Finn Conrad, Henrik Hilleberg
Taget til efterretning.
Bilag:
163-2011-22143
kursusplan20111012.docx
