Møde den 7. december 2010
Referat:
- 1. Projekt 'målrettet sygedagpengeindsats'
- 2. Tillæg til Beskæftigelsesplanen for 2011
- 3. Status på ny aktiveringsstrategi
- 4. Arbejdsmarkedsudvalgets møder i 2011
Lukket møde
5. Meddelelser
6. Eventuelt
1. Projekt 'målrettet sygedagpengeindsats'
Sagsnr. 163-2010-71491/Dok.nr. 163-2010-577212
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Arbejdsmarkedsudvalget
Sagsfremstilling:
Projekt ’Målrettet sygedagpengeindsats’ er et samarbejde mellem Herlev Kommune, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland samt Marselisborg Praksisvidencenter, som blev iværksat sommeren 2010.
Projektet har haft til formål at gennemføre en kortlægning af sagsforløbet i samtlige sygedagpengesager over 52 uger, og derefter gennemføre en samlet analyse, som kunne danne udgangspunkt for et procesforløb med ledelse og medarbejdere, hvori der udvikles anbefalinger til justeringer af indsatsen.
Projektets mål har således været at levere et videngrundlag, der kan bidrage til en kraftig reduktion i antallet af lange sygedagpengesager.
På udvalgets møde vil Marselisborg Praksisvidencenter præsentere projektets resultater. Endvidere vil daglig leder af sygedagpengeområdet souschef Jette Mogensen være til stede.
Forvaltningen indstiller:
Sagen fremlægges til Arbejdsmarkedsudvalget orientering og drøftelse.
Beslutning:
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 7. december 2010:
Afbud: Connie Mankov, Kjeld Hansen
Taget til efterretning.
2. Tillæg til Beskæftigelsesplanen for 2011
Sagsnr. 163-2010-41371/Dok.nr. 163-2010-576947
Sagen sidst behandlet:
Det Lokale Beskæftigelsesråd har tillægget til skriftlig høring i perioden 29. november – 6. december 2010.
Beslutningskompetence:
Arbejdsmarkedsudvalget
Sagsfremstilling:
Som led i aftalen ”Stærkere ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” har Herlev Kommune fået bevilget i alt 1.164.000 kr. over 4 år fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentret.
Med bevillingen følger et krav om, at der udarbejdes et tillæg til Beskæftigelsesplan 2011 indeholdende mål for indsatsen og resultatkrav for den 4-årige bevillingsperiode.
Tillægget til Beskæftigelsesplan 2011 skal politisk godkendes og sendes til Beskæftigelsesregionen inden årets udgang.
Forvaltningen indstiller:
- At tillæg til Beskæftigelsesplan 2011 tiltrædes.
Beslutning:
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 7. december 2010:
Afbud: Connie Mankov, Kjeld Hansen
Tiltrådt.
Høringssvar fra LO/FTR omdelt.
Bilag
163-2010-576909 Tillæg til Beskæftigelsesplan 2011
3. Status på ny aktiveringsstrategi
Sagsnr. 163-2010-51753/Dok.nr. 163-2010-576985
Sagen sidst behandlet:
17. august 2010
Beslutningskompetence:
Arbejdsmarkedsudvalget
Sagsfremstilling:
Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på møde den 17. august 2010 forslag til implementering af ny aktiveringsindsats i de kommunale beskæftigelsestilbud. Det blev i den forbindelse besluttet, at forvaltningen på udvalgets december-møde skulle fremlægge en statusrapport.
Klausdal og Projekthuset skifter pr. 1. januar 2011 navn til ”Erhvervsafklaring Herlev” for at signalere den nye virksomhedsretning og målretning af tilbuddene. Nedenfor er i punktform oplistet status på ændringerne i den kommunale aktiveringsindsats.
Fysiske rammer:
- Halvdelen af Projekthusets lejemål er opsagt med virkning fra 1. maj 2011.
- Der er en handleplan for afvikling og ombygning af Projekthuset begrundet i, at en stor del af værkstederne skal nedlægges, og de resterende lokaler skal anvendes til nye formål.
- Medarbejdere fra Klausdal og Projekthuset deltager aktivt i ombygningen.
Organisation og drift:
- Tilbudsvifte (første udkast) er udarbejdet og præsenteret for medarbejderne (Er vedlagt som bilag).
- Arbejdsgruppe drøfter procedurer og arbejdsgange for samarbejdet mellem ”Erhvervsafklaring Herlev” og Herlev Jobcenter.
Personale:
- Aftrædelsessager er gennemført.
- Kompetenceudvikling er i gang for de resterende medarbejdere.
- To stillinger er i opslag.
- Fuldtallig bemanding forventes fra 3. januar 2011; i alt 10 ½ stillinger.
Borgere:
- Projekthuset er i gang med at afslutte kontaktforløbene for nuværende matchgruppe 3-kursister. Der er i forbindelse hermed gjort en særlig indsats i forhold til at orientere om og fremvise de frivillige tilbud i Herlev Kommune. Interessen blandt kursisterne har dog været beskeden.
- Herlev Jobcenter har påbegyndt visiteringen af nye matchgruppe 2-kursister til ”Erhvervsafklaring Herlev”- med aktiveringsstart i januar 2011.
- Tilbuddet om straksaktivering på Klausdal er igangsat for ledige i matchgruppe 1.
Forvaltningen indstiller:
- Sagen fremlægges til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering og drøftelse.
Beslutning:
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 7. december 2010:
Afbud: Connie Mankov, Kjeld Hansen
Taget til efterretning.
Bilag
163-2010-577834 Erhvervsafklaring Herlev tilbudsvifte
4. Arbejdsmarkedsudvalgets møder i 2011
Sagsnr. 163-2010-40543/Dok.nr. 163-2010-574120
Sagen sidst behandlet:
Beslutningskompetence:
Arbejdsmarkedsudvalget
Sagsfremstilling:
Ordinære møder:
Tirsdag den 18. januar 2011 kl. 17 er aflyst
Tirsdag den 8. februar 2011 kl. 17
Tirsdag den 15. marts 2011 kl. 17
Tirsdag den 12. april 2011 kl. 17
Tirsdag den 17. maj 2011 kl. 17
Tirsdag den 14. juni 2011 kl. 17
Tirsdag den 16. august 2011 kl. 17
Tirsdag den 20. september 2011 kl. 17
Tirsdag den 11. oktober 2011 kl. 17
Tirsdag den 15. november 2011 foreslås flyttet til tirsdag den 8. november 2011 kl. 17
Tirsdag den 6. december 2011 kl. 17
Øvrige møder:
Seminar for Arbejdsmarkedsudvalget den 27. januar 2011 kl. 16 - 28. januar 2011 kl. 13 på Konferencehotel KolleKolle, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse.
KL’s JOBCamp afholdes i dagene den 3.-4. november 2011.
Forvaltningen indstiller:
At Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan for 2011 tiltrædes.
Beslutning:
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 7. december 2010:
Afbud: Connie Mankov, Kjeld Hansen
Tiltrådt.
