Møde den 16. november 2010

Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 16. november 2010 kl. 17:00

Referat:



1.    Forlængelse af forsøg med inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen

Sagsnr. 163-2010-40775/Dok.nr. 163-2010-565936

Sagen sidst behandlet:
Arbejdsmarkedsudvalget den 22. juni 2010

Beslutningskompetence:
Arbejdsmarkedsudvalget

Sagsfremstilling:
Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte den 19. januar 2010 Social- og Sundhedsfor-valtningens indstilling om at gennemføre et forsøg med udlægning af arbejds-markedsparate ledige i 2010. Målgruppen for forsøget var i første omgang halv-delen af alle arbejdsmarkedsparate ledige, anslået 490. På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 22. juni 2010 imødekom udvalget Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling om at udvide forsøget til en udlægning af alle arbejdsmarkedsparate ledige i 2010, anslået 980 borgere.

Jobcenter Herlev har udarbejdet vedlagte status for udlægning af beskæftigelsesindsatsen til andre aktører. Den viser, at det gået godt med at udlægge forsikrede arbejdsmarkedsparate ledige til anden aktør, mens der fortsat mangler at blive udlagt arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige. Det forventes dog at ske i uge 46 2010. Endvidere kan det konstateres, at datagrundlaget for en evaluering fortsat er spinkelt. Derfor indstiller forvaltningen, at forsøget forlænges med seks måneder, således at der kan tilvejebringes et bedre grundlag for en evaluering, som efterfølgende kan danne udgangspunkt for en drøftelse af tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige.

Forvaltningen indstiller:
-    At forsøget med udlægning af arbejdsmarkedsparate ledige til anden aktør forlænges til udgangen af juni 2011.

Se bilag

Beslutning:
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 16. november 2010:
Afbud: Arly Eskildsen, Dorit Dühring

Godkendt til udgangen af 2011, idet udvalget ønsker at blive orienteret om forsøget i begyndelsen af 2. kvartal 2011



2.    Refusionsberigtigelse af sociale ydelser (Arbejdsmarkedsudvalget)

Sagsnr. 163-2010-65723/Dok.nr. 163-2010-558822

Sagen sidst behandlet:
-

Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen

Sagsfremstilling:
Aktivloven:
I en sag er der for perioden 1. december 2008 til 31. december 2008 udbetalt i alt 5.580 kr. for meget i forsørgelsesydelse for 2 forældreløse børn efter Aktivlovens § 84. Udbetalingen er sket dobbelt i forbindelse med en ændret beregning.

Sygedagpengeloven:
I en sag er der i perioden 20. april 2009 til 23. august 2009 udbetalt 37.962,- kr. for meget i supplerende sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 53. Fejlen er opstået ved, at sagsbehandleren har troet, at der var tale om en delvis genoptagelse af det gamle arbejde efter sygdom. Da der i virkeligheden var tale om et nyt arbejde, har der derfor ikke været hjemmel til at genoptage arbejdet delvist, og således heller været hjemmel til at foretage udbetaling af supplerende sygedagpenge.

Det vurderes, at borgerne har modtaget ydelserne i god tro, hvorfor der ikke er grundlag for at kræve det for meget udbetalte tilbagebetalt. Der kan ikke hjemtages refusion, idet der er tale om administrative fejl, hvorfor beløbene skal afholdes udenfor refusionsordningen.

For alle sagers vedkommende skal det bemærkes, at de anvendte beløb er brut-tobeløb, og at det således kun er refusionsandelen (fra 50-100% refusion) Herlev Kommune skal berigtige.

Forvaltningen indstiller:
at ovennævnte beløb berigtiges refusionsmæssigt i regnskabsåret 2010.

Beslutning:
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 16. november 2010:
Afbud: Arly Eskildsen, Dorit Dühring

Oversendes til Økonomi- og Planlægningsudvalget




3.    Slutrapportering på 'Styrket indsats for forsikrede ledige herlevborgere, der er på sygedagpenge'

Sagsnr. 163-2010-40758/Dok.nr. 163-2010-565151

Sagen sidst behandlet:
Arbejdsmarkedsudvalget den 16. marts 2010

Beslutningskompetence:
Arbejdsmarkedsudvalget

Sagsfremstilling:
Projekt ’styrket indsats for forsikrede ledige herlev-borgere, der er på sygedag-penge’ er afsluttet i oktober 2010. Udvalget blev på møde den 16. marts 2010 præsenteret for projektets mål mv.

Jobcenter Herlev har udarbejdet vedlagte notat, som indeholder en række anbe-falinger til den fremtidige indsats på området med udgangspunkt i de erfaringer, som er gjort i projektet.

Forvaltningen indstiller:
Sagen fremlægges til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering og drøftelse.

Se bilag

Beslutning:
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 16. november 2010:
Afbud: Arly Eskildsen, Dorit Dühring

Taget til efterretning.




4.    Status på Beskæftigelsesplan 2010

Sagsnr. 163-2010-41371/Dok.nr. 163-2010-566326

Sagen sidst behandlet:

Beslutningskompetence:
Arbejdsmarkedsudvalget

Sagsfremstilling:
Forvaltningen har udarbejdet status på beskæftigelsesplanens mål efter 3. kvartal 2010. Den er udarbejdet med udtræk fra Jobindsats.dk og OPERA. Rød markering betyder, at resultatmålene ikke er opfyldt.

Forvaltningen indstiller:
Sagen fremlægges til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering.

Se bilag

Beslutning:
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 16. november 2010:
Afbud: Arly Eskildsen, Dorit Dühring

Taget til efterretning.

Kontakt

Rådhuset
Herlev Kommune
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 4452 7000
herlev@herlev.dk