Møde den 8. oktober 2008
- 1. Budgetforslag 2009
- 2. Indstilling om skatteudskrivning
- 3. Beløb til de kirkelige kasser 2009
- 4. Indstilling om udskrivningsprocenter m.v.
- 5. Bevillingsregulering 2008
- 6. Medlemmer til Taxinævn i Region Hovedstaden
- 7. Ll. Birkholm I & II - brug af midler fra reguleringskonto
- 8. Lokalplan 77 for en udbygning af Hammergårdskolen
- 9. Revision af regulativ for vandforsyning
- 10. Forslag fra bestyrelsen af den selvejende institution Kachotten om ændring af vedtægt
- 11. Rammeaftale 2009 for social- og specialundervisningsområdet
- 12. Mellemkommunal koordinering af specialundervisning
- 13. Aftale om det kommunale samarbejde i Region Hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet
- 14. Samarbejdsaftale på det mellemkommunale specialundervisningsområde
1. Budgetforslag 2009
J.nr. 00.01S02/33787
2. behandling af forslag til budget 2009 samt budgetoverslag til 2010, 2011 og 2012
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 1:
Der forelå en flertalsindstilling fra den socialdemokratiske gruppe, Socialistisk Folkepartis gruppe, Venstres gruppe, Dansk Folkepartis gruppe og Det Radikale Venstres gruppe. Der forelå en mindretalsindstilling fra Det Konservative Folkepartis gruppe.
Økonomiudvalget indstiller flertalsindstillingen til vedtagelse.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 1:
Det Konservative Folkepartis ændringsforslag blev forkastet med 16 stemmer imod. 2 (C) stemte for.
Herefter var Økonomiudvalgets indstilling vedtaget med 16 stemmer for. 2 (C) stemte imod.
Afbud: Dorit Dühring.
2. Indstilling om skatteudskrivning
J.nr. 00.01S02/33787
| Grundskat |
126.000.000 kr. |
| Dækningsafgift |
67.500.000 kr. |
| Selskabsskat | 22.981.000 kr. |
| 216.481.000 kr. | |
| Personskat *) | 916.277.000 kr. |
| 1.132.758.000 kr. |
*) Baseret på et statsgaranteret grundlag.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 2:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 2:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
3. Beløb til de kirkelige kasser 2009
J.nr. 25.05G01/34492
Gladsaxe-Herlev Provsti meddeler, at der i 2009 vil være følgende beløb at ligne til de kirkelige kasser:
| Herlev Sogn | 3.759.000 kr. |
| Lindehøj Sogn | 6.850.000 kr. |
| Præstebro Sogn | 3.251.000 kr. |
| Herlev-Birkholm kirkegårde | 4.705.000 kr. |
| Provstiudvalgets reservefond | 400.000 kr. |
| Provstiudvalgets kasse | 278.000 kr. |
| Stiftøvrigheden (landskirkeskat) | 3.377.000 kr. |
| Overført fra reservefond | -87.721 kr. |
| 22.532.279 kr. |
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 3:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 3:
Taget til efterretning.
Afbud: Dorit Dühring.
4. Indstilling om udskrivningsprocenter m.v.
J.nr. 00.01S02/33787
Udskrivningsprocent 23,70
Kirkeskatteprocent 0,77
Grundskyldspromille 24,30
Dækningsafgift
Offentlige ejendomme, Grund 12,15
Offentlige ejendomme, Forskelsværdi 8,75
Erhvervsbygninger 10,00
Grundskyldspromillen fastsættes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse og skal mindst udgøre 16 promille og kan højest udgøre 34 promille.
Offentlige ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld, kan af kommunalbestyrelsen pålægges at betale dækningsafgift. Dækningsafgiften beregnes dels af den fritagne grundværdi og dels af bygningsværdien.
Dækningsafgiften af grundværdien beregnes med halvdelen af den kommunale grundskyldspromille, dog højest 15 promille.
Dækningsafgiften, der ikke kan overstige 8,75 promille af bygningsværdien, fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme. Denne dækningsafgift beregnes af bygningsværdien og kan højest udgøre 10 promille.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 4:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 4:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
5. Bevillingsregulering 2008
J.nr. 00.01Ø02/34485
I sammendraget er opgjort de forventede budgetafvigelser i nettobeløb for regnskabsåret 2008.
Den samlede afvigelse imellem det korrigerede budget 2008 (inkl. tidligere givne tillægsbevillinger) og det forventede årsforbrug i 2008 er opgjort til en mindreudgift på 4.747.000 kr.
På driftssiden forventes der en merudgift samlet på 14,2 mio. kr., fordelt med 8,3 mio. kr. på serviceområderne og 5,9 mio. kr. på de sociale overførselsområder, primært sygedagpengeområdet. Merudgifterne på serviceområderne omfatter i det væsentlige uddannelse for unge med særlige behov, vederlagsfri fysioterapi til handicappede, flere børn i fritvalgsordningen, specialpædagogisk bistand, opholds- og aktivitetsudgifter for voksne handicappede, hjælpemidler og sundhedsudgifter vedr. færdigbehandlede patienter.
På anlægsområdet er medtaget merudgifter for 1,2 mio. kr., der bl.a. omfatter udgifter til tagventilation på 1 mio. kr. på Hjortespring Skole, en udgift der finansieres af energipuljen i 2009/2010.
Finansieringssiden forventes at bidrage med samlet 20 mio. kr., hvoraf halvdelen indgår som efterregulering af bloktilskuddet. Dækningsafgifterne på erhvervsområdet har med baggrund i en højere vurdering givet 5,8 mio. kr. mere end ventet. Endelig giver rentekontoen 4 mio. kr. i merindtægt.
Fordelingen på de enkelte forvaltningsområder fremgår af bilagsmateriale.
Økonomisk Forvaltning indstiller, at der samlet gives en tillægsbevilling på netto -4.747.000 kr. til budget 2008.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 5:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 5:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
6. Medlemmer til Taxinævn i Region Hovedstaden
J.nr. 22.11.00S55/26998
Af Taxinævnets vedtægter fremgår det, at nævnet skal bestå af i alt 13 medlemmer;
- Tre medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræsentation
- Et medlem udpeges af Frederiksberg Kommunalbestyrelse
- Et medlem udpeges i fællesskab af kommunalbestyrelserne i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs
- Otte medlemmer udpeges af de resterende kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden (undtagen Helsingør Kommune og Bornholms Regionskommune).
KKR Hovedstaden har på baggrund af 22 kommuners indstilling behandlet udpegningen den 13. juni 2008 og indstiller følgende 8 medlemmer:
Leif Pedersen, Albertslund (SF)
Ib Terp, Brøndby (A)
Lizzie Hansen, Høje-Taastrup (A)
Peter Mikkelsen, Rødovre (Ø)
Vibeke Peschardt, Rudersdal (B)
Egil Møller, Egedal (O)
Thomas Bak, Fredensborg (V)
Jens Jørgen Nygård, Egedal (C)
Det anbefales, at Herlev Kommunalbestyrelse tiltræder indstillingen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 6:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
7. Ll. Birkholm I & II - brug af midler fra reguleringskonto
J.nr. 03.02.13G01/30566
Herlev almennyttige Boligselskab har ansøgt kommunalbestyrelsen om godkendelse af anvendelse af midler fra afdelingens reguleringskonto til dækning af udgifter til fysisk opretning i forbindelse med renovering af badeværelserne i afdeling Ll. Birkholm I & II.
Boligselskabet oplyser, at udgifterne til fysisk opretning er øget på grund af ekstraarbejder i forbindelse med badeværelsesrenoveringen samt heraf følgende forlænget byggetid.
De faktiske merudgifter beløber sig på kr. 5.304.551. Boligselskabet oplyser, at beløbet fordeles med 50 % på byggeskader og 50 % på forbedringsarbejder. Rådighedsbeløbet på forbedringsdelen kan ikke dække andelen af merudgiften, hvorfor der ansøges om brug af maksimum kr. 3.000.000 af afdelingens reguleringskonto på ca. kr. 44 mio., jf. boligselskabets ansøgning:
Forbedringsdelen:
Ekstra udgift (50 %) kr. 2.652.275,50
Til rådighed kr. 483.000,00
Difference kr. 2.169.275,50
Landsbyggefonden har godkendt boligselskabets ansøgning med forbehold for Herlev Kommunes behandling af ansøgningen.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 6:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 7:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
8. Lokalplan 77 for en udbygning af Hammergårdskolen
J.nr. 01.02.05P16/32460
Teknisk Forvaltning fremlægger hermed Lokalplan 77 for Hammergårdskolen samt en grund ved Persillehaven til endelig vedtagelse.
Lokalplanen skal muliggøre en udbygning af Hammergårdskolens nuværende bygninger til brug for Gl. Hjortespring Skole samt en inddragelse af Københavns Kommunes grund, Persillehaven 44 til skoleformål.
Udbygningen af Hammergårdskolen skal ske på grundlag af de nuværende bygningers arkitektur, der også fastholdes i udbygningerne. Planen giver endvidere mulighed for mindre tilbygninger af de eksisterende bygninger.
Københavns Kommune har tidligere fremsendt planer for anvendelse af Persillehaven 44 til institutionsformål. Herlev Kommune afskærer denne mulighed med lokalplanforslaget.
Vi har modtaget to indsigelser i perioden. En fra Københavns Kommune, der fastholder deres synspunkter i den verserende sag angående matr.nr. 7 mn ejet af Københavns Kommune og en fra ejer af ejendommen beliggende Højderyggen 2, der hovedsageligt beklager den øgede trafik
en udbygning måtte medføre. Indsigelserne giver ikke anledning til ændringer i planen.
Endeligt har vi redaktionelt præciseret nogle bestemmelser. Således er det nu angivet i § 9.5, at beplantning på matr. nr. 7 mn bevares i videst muligt omfang, og til § 5.6 føjes, at nye anlæg befæstes med permeable belægninger, samt at der eventuelt kan etableres regnvandsbassiner, så vandet bliver på grunden, som det nu fremgår af § 6.1.
Teknisk Forvaltning indstiller, at Lokalplan 77 vedtages og offentliggøres.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde 18. september 2008 Punkt 6:
Tiltrådt.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Peter Nielsen.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 7:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 8:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
9. Revision af regulativ for vandforsyning
J.nr. 13.02.00G01/33389
I forlængelse af udskillelsen af kommunens vandforsyning til Herlev Vand A/S, har forvaltningen udarbejdet et revideret regulativ for vandforsyningen til erstatning for det eksisterende fra 1983.
Udkastet til regulativ er baseret på Miljøstyrelsens (nu By- og Landskabsstyrelsens) normalregulativ for kommunale vandforsyninger, jf. vejl. nr. 9566 af 1. januar 2002. Selvom vandforsyningen ikke længere er en del af den kommunale forvaltning, anvendes normalregulativet for kommunale vandforsyninger. Dette er det mest hensigtsmæssige, idet normalregulativet for private almene vandforsyninger er baseret på, at der er tale om et forbrugerejet anlæg.
De indholdsmæssige ændringer i regulativet følger primært af, at driftsopgaverne knyttet til forsyningerne varetages af Herlev Vand A/S, hvorimod kommunalbestyrelsen fortsat er ansvarlig for myndighedsopgaverne. Herudover er tilføjet bestemmelser om etablering af individuel afregning af forbrug over for f.eks. lejere, andelshavere mv. Samtidig er bestemmelserne om bimålere i det gældende regulativ fjernet.
De fleste ændringer i forhold til det gældende regulativ er af redaktionel karakter og er hovedsaligt ændringer i sproget og organiseringen af bestemmelserne i forhold til det gældende regulativ. Hertil kommer, at en række hjemmelsbestemmelser og øvrige administrative bestemmelser, som nævnes i regulativet er ændret. Endvidere er der tale om ændret terminologi, f.eks. er begrebet tilslutningsbidrag erstattet med anlægsbidrag.
Som et bilag til regulativet er udarbejdet et nyt takstblad for anlægsbidrag og særlige bidrag. Takstbladet er – når det er et bilag – et dynamisk dokument, som kan justeres løbende, uden at hele regulativet skal forelægges kommunalbestyrelsen.
De foreslåede tilføjelser af anlægsbidrag og specifikke gebyrer skal sikre vandforsyningen mod væsentlige uforudsete anlægsudgifter m.v. og ændrer således ikke ved forudsætningerne for budgetoplæg 2009.
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at det reviderede regulativ vedtages,
- at det nye taksblad vedtages og indgår i budget 2009 som erstatning
for tidligere indmeldte takster om anlægsbidrag (tilslutningsbidrag) og
specifikke gebyrer.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde 18. september 2008 Punkt 7:
Tiltrådt.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Peter Nielsen.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 8:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 9:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
10. Forslag fra bestyrelsen af den selvejende institution Kachotten om ændring af vedtægt
J.nr. 16.05.10P24/34395
Bestyrelsen i børneinstitutionen Kachotten har fremsendt forslag om ændring af § 1 ”Vedtægt for den selvejende institution Kachotten”.
Det foreslås, at åbningstiden fra den 1. januar 2009 og fremover er:
Mandag til torsdag kl. 7.00 til 17.00, fredag kl. 7.00 til 16.00.
Det foreslås endvidere, at institutionen holder åbent hele sommeren og i øvrigt følger Herlev Kommunes vedtagne lukkedage.
På baggrund af ovenstående indstilles det, at personalenormeringen tilføres 12 pædagogmedhjælpertimer ugentlig og forældrebetalingen tilpasses den fulde åbningstid, dog således at allerede indskrevne børn kan forblive på deltid med deltidstakst.
Forslaget er indeholdt i den økonomiske ramme i budgetoplæg 2009.
Beslutning:
Børne- og Kulturudvalgets møde 24. september 2008 Punkt 1:
Anbefales.
Afbud: Grethe Nissen, Kim Wacker og Henrik Hilleberg.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 9:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 10:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
11. Rammeaftale 2009 for social- og specialundervisningsområdet
J.nr. 00.18.00P27/32788
Region Hovedstaden har fremsendt forslag til Rammeaftale for 2009. Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj på social- og specialundervisningsområdet, der skal sikre en koordinering af udbud og efterspørgsel af pladser, uanset om det enkelte tilbud drives af regionen eller af kommunerne.
Forslaget er udarbejdet i et administrativt samarbejde mellem kommunerne og Region Hovedstaden og bygger på redegørelser fra kommunerne om forventet behov for pladser og andre ydelser samt krav til opgaveløsningen.
Rammeaftalen er bygget op i 4 hovedafsnit; afsnit 1 indeholder aftalens generelle del, afsnit 2 beskriver de vilkår, hvorunder aftalen gælder, afsnit 3 udgør den beskrivende del, og afsnit 4 indeholder en oversigt over de emner, der skal være fokus på frem mod næste rammeaftale.
Bilagsdelen indeholder oversigter over tilbud indeholdt i rammeaftalen, ventelister, konklusioner fra 3 arbejdsgrupper nedsat i forbindelse med Rammeaftale 2008 samt institutionsbeskrivelser på tilbud, der ikke findes på Tilbudsportalen.
Det skal fremgå af Rammeaftalen, hvilke takster der gælder for de enkelte tilbud, som er omfattet af Rammeaftalen. Principperne for takstberegning tager afsæt i takstmodellen, som er ændret i forhold til 2008, idet de indirekte udgifter (overhead) er nedsat fra 10 % til 7 %. Samtidig indgår udgifter til vedligehold i beregningsgrundlaget. De endelige takster skal foreligge den 1. oktober 2008 og vil derefter fremgå af Tilbudsportalen.
På baggrund af Rammeaftalen vurderes det, at der på hovedparten af indsatsområderne er overensstemmelse mellem den nuværende kapacitet og forventet efterspørgsel i 2009, og at der generelt ikke er behov for større kapacitetstilpasninger af tilbuddene. På enkelte områder er der dog behov for udvidelse af kapaciteten. Det drejer sig primært om aflastningstilbud og døgnpladser til børn og unge med autisme. For så vidt angår voksne drejer det sig om døgntilbud til personer med autisme, psykisk udviklingshæmning og sindslidelser. Alle eksisterende tilbud videreføres, og derudover justeres pladsantallet på en række tilbud.
Fremadrettet er der blandt andet behov for fokus på følgende punkter:
- Fælles principper for opgørelse af ledig kapacitet og ventelister
- Ensartet visitation med udgangspunkt i fælles sprog med henblik på
gennemsigtighed og lettelse i anvisning og visitation
- Udredning og konkretisering af behov for kapacitetstilpasninger
blandt andet på områderne for døve, misbrugere samt i forhold til
kommunikationscentrene
- Evaluering af visitationsmodellen til kommunikationscentrene
- Samarbejde mellem handlekommune og betalingskommune i forbin-
delse med ændring af tilbud til borgere f.eks. på grund af ændret be-
hov
- Samarbejde mellem hjemløsetilbud/forsorgshjem og betalingskommu-
ner.
Handicaprådet har behandlet forslag til Rammeaftale 2009 den 3. september 2008. Handicaprådet tog forslaget til efterretning.
Forvaltningen indstiller, at forslag til Rammeaftale 2009 for social- og specialundervisningsområdet tiltrædes.
Beslutning:
Social- og Sundhedsudvalgets møde 23. september 2008 Punkt 5:
Tiltrådt.
Afbud: Kim Wacker.
Børne- og Kulturudvalgets møde 24. september 2008 Punkt 5:
Anbefales.
Afbud: Grethe Nissen og Kim Wacker.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 10:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 11:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
12. Mellemkommunal koordinering af specialundervisning
J.nr. 17.03.00P27/34416
I lighed med sidste år er der udarbejdet en oversigt over ydelser, pladser og efterspørgsel på den del af specialundervisningen, der nu varetages i kommunerne.
Efter samme model som i rammeaftalen har den Koordinerende Funktion for Specialundervisning bedt kommunerne om tal for kapacitet og
efterspørgsel og har på den baggrund udarbejdet rapporten, som indeholder følgende:
1. En generel del, som beskriver lovgrundlaget, samarbejdsaftalen samt
målgruppen.
2. En beskrivende del, der følger op på målsætningerne fra sidste år
samt beskriver resultaterne af den fortagne visitation.
3. En fremadrettet del, som omhandler målsætningen for aftalen, sam-
menhæng mellem visitation og arbejdet med redegørelser, kommu-
nikation om tilbuddene, evaluering m.v.
Konklusionerne på talmaterialet er, at der stort set ikke har været problemer med at tilpasse tilbud og efterspørgsel i hele Hovedstadsregionen.
Ud af 4216 visiterede elever, har det kun i 13 tilfælde været umuligt at visitere til den primært ønskede plads.
Nogle geografiske områder kan opleve kapacitetsproblemer for visse elevkategorier eller på enkelte klassetrin, da mange specialskolers kapacitet er udnyttet til det yderste. Det er dog vurderingen, at de berørte områder inden for de nærmeste år kan skabe de fornødne undervisningspladser.
Ser man på forventningerne frem til skoleåret 2011/2012, er de største forandringer et forventet fald i antallet af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, læsevanskeligheder og bevægevanskeligheder. Den største stigning ses for elever med autisme, men efterspørgslen forventes dækket inden for den eksisterende kapacitet.
Der vil fortsat være behov for et mellemkommunalt samarbejde.
Rapporten blev forelagt Handicaprådet på den 3. september 2008. Handicaprådet havde ingen bemærkninger.
Forvaltningen indstiller, at rapporten tiltrædes.
Beslutning:
Social- og Sundhedsudvalgets møde 23. september 2008 Punkt 7:
Tiltrådt.
Afbud: Kim Wacker.
Børne- og Kulturudvalgets møde 24. september 2008 Punkt 3:
Taget til efterretning.
Afbud: Grethe Nissen og Kim Wacker.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 11:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 12:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
13. Aftale om det kommunale samarbejde i Region Hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet
J.nr. 00.18.00P27/34299
KKR Hovedstaden behandlede den 13. juni 2008 samarbejdsaftale: ’Efter hensigtserklæringen’ – Aftale om det kommunale samarbejde i Region Hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet.
Når hensigtserklæringen udløber den 1. januar 2009, mangler der et koordinationsredskab for det samlede sociale område og specialundervis-ningsområdet i kommunerne. KKR-Hovedstaden anbefaler derfor, at samarbejdsaftalen træder i stedet for hensigtserklæringen. Samarbejdsaftalen skal være forankret i kommunalt regi og tage afsæt i kommunernes mere langsigtede planer for området.
Samarbejdsaftalen skal fremme en samarbejdsmodel kommunerne imellem, som sikrer udvikling af området, skaber forsyningssikkerhed, sikrer fagligheden og gør det økonomisk muligt at styre områderne.
Samarbejdsaftalen skal tage afsæt i de 7 principper udarbejdet af KL og KKR, som kommunalbestyrelsen tiltrådte den 20. februar 2008. KKR har i juni 2008 uddybet samarbejdsaftalen med yderligere to principper. Det gælder i forhold til at sikre en gennemsigtighed i udviklingen af kapaciteten samt sikre udviklingen af tilbuddenes kvalitet.
Det anbefales derfor, at kommunerne forpligter sig til at orientere de direkte berørte kommuner, samt de øvrige kommuner via KKR ved væsentlige ændringer. Endvidere anbefales det, at der arbejdes videre med en model for det strategiske samarbejde, som sikrer en fælles faglig udvikling. Dette er tidligere omtalt som etablering af kommunale kompetencecentre, hvor der skal ske en nærmere afklaring af de konkrete opgaver, organisering og finansiering. Dette forventes at ske i løbet af ef-teråret, således at KKR kan behandle spøgsmålet på sit novembermøde.
Med Samarbejdsaftalen lægges der op til, at der mellem kommunerne bliver koordineret forud for de kommunale redegørelser i forbindelse med den årlige rammeaftale med regionen. Samarbejdsaftalen skal således fungere som et koordineringsværktøj, der styrker kommunernes position i tilrettelæggelse og udvikling af tilbud.
Som bilag til samarbejdsaftalen er den kortlægning, som KKR iværksatte i november 2007 vedr. kommunernes fremtidige strategier på social- og specialundervisningsområdet. Herlev Kommune besvarede KKR’s spørgsmål efter kommunalbestyrelsens temamøde den 31. januar 2008. Kortlægningen viser overordnet, at kommunerne ikke forventer at ændre deres forbrugsmønster med enkelte undtagelser bl.a. i forhold til autismeområde, voksne sindslidende og børn med psykosociale vanskeligheder.
Samarbejdsaftalen har været forelagt Handicaprådet den 3. september. Handicaprådet havde ingen bemærkninger hertil.
Samarbejdsaftalen forelægges til godkendelse.
Beslutning:
Social- og Sundhedsudvalgets møde 23. september 2008 Punkt 8:
Tiltrådt.
Afbud: Kim Wacker.
Børne- og Kulturudvalgets møde 24. september 2008 Punkt 2:
Anbefales.
Afbud: Grethe Nissen, Kim Wacker og Henrik Hilleberg.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 12:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 13:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
14. Samarbejdsaftale på det mellemkommunale specialundervisningsområde
J.nr. 00.18.00P27/34299
KKR Hovedstaden behandlede og anbefalede den 13. juni 2008 samarbejdsaftalen for det mellemkommunale specialundervisningsområde.
Baggrunden for forslaget er, at KKR Hovedstaden den 16. juni 2006 besluttede at iværksætte et fælles kommunalt samarbejde om den vidtgående specialundervisning indenfor hensigtserklæringen gældende til og med skoleåret 2008/2009.
I beslutningen lå oprettelsen af 8 netværk, der primært skulle samarbejde om den vidtgående specialundervisning:
1: Fredensborg, Helsingør og Hørsholm kommuner
2: Halsnæs, Hillerød, Frederikssund og Gribskov kommuner
3: Allerød, Furesø og Egedal kommuner
4: Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner
5: Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Frederiksberg kommuner
6: Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre,
Ishøj/Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Tårnby/Dragør kommuner
7: Bornholm
8: København.
I beslutningen lå ligeledes oprettelsen af den Koordinerende Funktion for Specialundervisningen (KFS), hvor alle kommuner deltager frem til 31. juli 2009.
Endelig blev det besluttet, at finansieringen af KFS skulle ske ved betaling pr. 6-16 årige i kommunerne.
Ordningen har været evalueret på embedsmandsplan, og der har været enighed om at foreslå den Koordinerende Funktion for Specialundervisning nedlagt, men i øvrigt fortsætte samarbejdet med udgangspunkt i netværkene med mindre justeringer.
Det foreslåede samarbejde indeholder følgende punkter:
01: Der fastholdes et samarbejde mellem kommunerne i Region Hoved-
staden omkring specialundervisning efter 1. august 2009.
02: Den nuværende netværksdannelse fastholdes som udgangspunkt ef-
ter 1. august 2009, ud fra de erfaringer, der er indhentet i perioden.
Dog udgår netværk 7, Bornholm.
Der er p.t. drøftelser mellem netværk 4 og 5 om en sammenlægning.
03: Evt. ændringer i den enkelte kommunes udfyldelse af forsyningsfor-
pligtelsen, der har konsekvenser for andre kommuner, herunder net-
værkene, skal være forelagt til orientering/drøftelse i eget netværk
og hos samarbejdskommuner, så dette kan være aftalt inden vedta-
gelse af det kommende (skole)års budget.
04: Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS) nedlæg-
ges pr. 31. juli 2009. Der etableres i stedet en mindre fælles enhed til
varetagelse af de opgaver, der ligger ud over den enkelte kommu-
nes/netværkets visitation. Særlige kompetencer på handicapområ-
derne fastholdes desuden som en fælles forpligtelse.
05: Den fælles enhed skal indeholde:
- redegørelser og sammenfatning.
- koordination af visitationen fælles for – og på tværs af – netvær-
kene
- overblik vedr. specialundervisningstilbud
- formidling
06: Den fælles enhed placeres i Høje-Taastrup Kommune med 1,5 års
værk. Høje-Taastrup Kommune støttes i arbejdet med en styregruppe
sammensat af en repræsentant for netværkene og embedsmandsud-
valget for børn og kultur.
07: Til dækning af driften af den fælles enhed opkræver Høje-Taastrup
Kommune et bidrag hos de deltagende kommuner. Finansieringen
sker via betaling pr. 6-16 årige i hver kommune.
Samarbejdsaftalen for det mellemkommunale specialundervisningsområde har været forelagt Handicaprådet på mødet den 3. september 2008. Handicaprådet havde ingen bemærkninger.
Samarbejdsaftalen forelægges til godkendelse.
Beslutning:
Social- og Sundhedsudvalgets møde 23. september 2008 Punkt 9:
Det bemærkes, at Handicaprådet ingen bemærkninger havde.
Tiltrådt.
Afbud: Kim Wacker.
Børne- og Kulturudvalgets møde 24. september 2008 Punkt 4:
Anbefales.
Afbud: Grethe Nissen og Kim Wacker.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 2. oktober 2008 Punkt 13:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 8. oktober 2008 Punkt 14:
Tiltrådt.
Afbud: Dorit Dühring.
