Møde den 11. november 2009
Indholdsfortegnelse
- 1. Afdeling Hækmosen II - etablering af genvex-system og nye kedler
- 2. Afdeling Lille Birkholm III - individuel modernisering af køkken og/eller eller bad
- 3. Afdeling Lille Birkholm III - brug af reguleringskonto
- 4. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Søndersø Indsatsområde
- 5. Vandsektorlovens konsekvenser for Lynettefællesskabet
- 6. Forslag fra SF- Socialistisk Folkeparti's kommunalbestyrelsesgruppe
Sager til behandling for lukkede døre.
7. Personalesag
8. Miljølaboratoriet I/S
9. Etablering af foreningsbaserede fitnesscentre
1. Afdeling Hækmosen II - etablering af genvex-system og nye kedler
J.nr. 03.11.00K08/36544
AKB Herlev søger om godkendelse af etablering af genvex-system og nye kedler i 9 boliger i afdeling Hækmosen II.
Genvex-systemet har til formål at genbruge varmen. De 9 boliger har i forbindelse med en byggeskadesag fået installeret et ventilationssystem, som har medført gener i form af træk i boligen og dermed øgede varmeudgifter.
Den samlede udgift udgør kr. 1.000.000. Udskiftningen af kedlerne finansieres af henlæggelserne – i alt kr. 360.000, mens genvex-systemet finansieres således:
Egen trækningsret Kr. 425.000
Lån i egne midler Kr. 215.000
Projektet medfører en månedlig lejeforhøjelse på kr. 199 de næste 10 år for hver af de 9 boliger.
Afdelingsmødet har godkendt projektet.
Forvaltningen indstiller, at ansøgningen godkendes.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 4. november 2009 Punkt 1:
Tiltrådt.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 11. november 2009 Punkt 1:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen og Lotte Bruun.
2. Afdeling Lille Birkholm III - individuel modernisering af køkken og/eller eller bad
J.nr. 03.11.08K08/37093
Herlev almennyttige Boligselskab har ansøgt om godkendelse af ordning om individuel modernisering af køkken eller bad i afdeling Lille Birkholm III.
Kommunalbestyrelsen har tidligere godkendt tilsvarende ordninger i afdelingen, senest i marts 2008. Nuværende ansøgning omfatter en låneramme på kr. 1.500.000, som finansieres ved lån af egne midler. Der kan kun gennemføres et moderniseringsprojekt i hver bolig til en maksimal udgift på kr. 51.300. Det medfører en lejeforhøjelse på kr. ca. 507 om måneden de næste 10 år.
Afdelingsmødet har godkendt projektet.
Forvaltningen indstiller ansøgningen til godkendelse.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 4. november 2009 Punkt 2:
Tiltrådt.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 11. november 2009 Punkt 2:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen og Lotte Bruun.
3. Afdeling Lille Birkholm III - brug af reguleringskonto
J.nr. 03.11.00K08/37058
Herlev almennyttige Boligselskab søger om godkendelse af brug af midler fra reguleringskonto til fysisk opretning i afdeling Lille Birkholm III.
Reguleringskontoen på p.t. kr. 18.126.978 er opstået som følge af tidsforskydningen mellem støttetildelingen fra Landsbyggefonden og afholdelse af udgifterne til de tidligere udførte fysiske opretningsarbejder.
Boligselskabet ønsker at udføre følgende arbejder:
Renovering af stamhus Kr. 780.285
Renovering af rækkehusenes indgangspartier Kr. 3.846.623
Varme- og ventilationsanlæg, div. arbejder Kr. 1.339.900
Opretning af grønne områder Kr. 10.026.000
I alt Kr. 18.538.511
Boligselskabet er opmærksomt på, at budgettet for de ønskede arbejder er højere end indestående p.t. på reguleringskontoen.
Ansøgningen er tillige sendt til Landsbyggefonden.
Forvaltningen bemærker, at arbejderne vedrørende varme- og ventilationsanlægget bør prioriteres frem for de grønne områder. Igangsætning af arbejder skal ske under hensyntagen til, at der ikke sker overskridelse af indestående på reguleringskontoen.
Forvaltningen indstiller, at ansøgningen godkendes.
Beslutning:
Økonomiudvalgets møde 4. november 2009 Punkt 3:
Tiltrådt.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 11. november 2009 Punkt 3:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen og Lotte Bruun.
4. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Søndersø Indsatsområde
J.nr. 13.02.01G01/35836
Teknik- og Miljøudvalget godkendte i april 2009, at Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Søndersø Indsatsområde blev sendt i 12 ugers offentlig høring. Planen er udarbejdet i samarbejde med Furesø, Ballerup og Gladsaxe Kommuner Indsatsplanen omfatter den nordvestligste del af Herlev Kommune.
Herlev Kommunes indsats vil blandt andet omfatte information om sprøjtegifte og miljøtilsyn med særlig fokus på grundvandsbeskyttelse. Indsats i forhold til at sløjfe ubenyttede boringer og brønde er allerede iværksat.
En del af indsatsområdet er åbent land med ukloakerede ejendomme. I 2010 igangsættes en gennemgang og miljøvurdering af forholdene på de enkelte ejendomme. En del af området planlægges kloakeret i forslag Herlev Kommunes Spildevandsplan.
Der er indkommet høringssvar fra Region Hovedstaden, Furesø Kommunale Vandforsyning og Gladsaxe Kommune.
De indkommende høringssvar har ikke givet anledning til væsentlige ændringer.
Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse Søndersø Indsatsområde August 2009 indeholder indledningsvist et resume af Miljøcenter Roskildes kortlægning af grundvandsressourcen i Søndersø Indsatsområde. Dernæst beskrives de indsatser Herlev, Furesø og Ballerup Kommuner og de respektive vandværker vil lave på de enkelte kildepladser.
En sammenfatning af Indsatplan for Grundvandsbeskyttelse Søndersø Indsatsområde august 2009 med de for Herlev Kommune relevante afsnit er vedlagt som bilag.
Forslaget er på vej gennem tilsvarende politisk behandling i Furesø og Ballerup Kommune.
Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.
Teknisk Forvaltning indstiller:
- At Indsatsplanen godkendes og offentliggøres.
Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalget møde 22. oktober 2009 Punkt 2:
Anbefalet.
Afbud: Thomas Gyldal Petersen.
Økonomiudvalgets møde 4. november 2009 Punkt 5:
Tiltrådt.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 11. november 2009 Punkt 4:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen og Lotte Bruun.
5. Vandsektorlovens konsekvenser for Lynettefællesskabet
J.nr. 13.02.00Ø20/37391
Lynettefællesskabets bestyrelse har på seneste møde drøftet konsekvenser af vandsektorloven.
./. ”Vandsektorlovens konsekvenser for Lynettefællesskabet”
Den nuværende kontantfinansiering af Lynettefællesskabets aktiviteter giver mulighed for at Herlev Kommune fra 2010 skal betale skat af eventuelle overskud i Lynettefællesskabet. Overgås til at Lynettefællesskabet lånefinansierer, reduceres risikoen for at kommunen skal betale skat pga. Lynettefællesskabets aktiviteter.
Bestyrelsen indstiller at kommunerne overgår til lånefinansiering fra 1. januar 2010.
Lynettefællesskabet ønsker tilbagemelding inden den 18. november.
Bestyrelsen har desuden bedt om yderligere vurderinger af fordele og ulemper ved evt. omdannelse af interessentselskabet til et aktieselskab. Når dette foreligger, sendes denne sag frem til Kommunalbestyrelsen.
Teknisk Forvaltning indstiller:
- At Herlev Kommune accepterer Lynettefællesskabets forslag om at overgå fra kontant finansiering til lånefinansiering af fælleskabets aktiviteter.
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 11. november 2009 Punkt 5:
Tiltrådt.
Afbud: Vagn Christiansen og Lotte Bruun.
6. Forslag fra SF- Socialistisk Folkeparti's kommunalbestyrelsesgruppe
J.nr. 00.01A26/37430
SF – Socialistisk Folkeparti’s kommunalbestyrelsesgruppe ønsker følgende forslag optaget på dagsordenen:
”Herlev Kommune skal deltage i sonderinger omkring etablering af et fælleskommunalt selskab til at forestå afhentningen af dagrenovationen mv. i samarbejde med omkringliggende kommuner på Københavns Omegn, herunder undersøge de nærmere vilkår for et fælleskommunalt selskab eller evt. kommunens overtagelse af opgaven i eget regi.
Formålet er at sikre, at borgerne i fremtiden kan være sikre på, at dagrenovationen mv. bliver afhentet til tiden og til en rimelig pris.”
Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 11. november 2009 Punkt 6:
Forslaget bortfaldt med 14 mod. 3 (F) stemte for.
Afbud: Vagn Christiansen og Lotte Bruun.
