Møde den 11. marts 2008

Kommunalbestyrelsen holdt møde tirsdag den 11. marts 2008 kl. 19.00.
Her kan du se referatet

Bilag

Lokalplan 63, samlet oversigt over ændringsforslag

01 Status for lokalplanarbejdet

I forhold til det udsendte notat af 5. december 2007 med opsamling af høringssvar fra borgere og notat af 9. januar 2008 fremsætter forvaltningen yderligere ændringsforslag til lokalplanen.

Forvaltningen har i løbet af januar og februar bearbejdet lokalplanen og pladsdannelsen yderligere. Som følge heraf kan yderligere hensyn indarbejdes i planen. Det væsentligste nye er, at den dobbeltrettede cykelsti bibeholdes fra Fuglehøjen til Hededammen.

De seneste ændringer har været udsendt i høring til de berørte ejere. Resultatet af høringen vil foreligge inden Kommunalbestyrelsens møde.

De samlede ændringsforslag kan oplistes sådan:


02 Ændringsoversigt pr. 28. februar 2008


Bestemmelse 3.3: Efter etagehusbebyggelse tilføjes: ” – eller rækkehuse ”. Se også konsekvensrettelse for bestemmelse 8.4.


Bestemmelse 3.3: Der må ikke indrettes erhverv øst for Tvedvangen. Der må ikke indrettes boliger i Byggefelt 1.


Bestemmelse 4.1: Ejendommene med Lindehøj Kirke og Menighedshuset kan sammenlægges.


Bestemmelse 5.1 og Kortbilag 3: Indkørsel til den sydlige parkbebyggelse føres nord om Byggefelt 3 til udkørsel over for Højsletten.

Enkeltrettede cykelstier fra Fuglehøjen til Hededammen erstattes af den eksisterende dobbeltrettede cykelsti.


Bestemmelse 5.2 og Kortbilag 3: Rundkørsler udgår.


Bestemmelse 5.5: Der udlægges et areal til parkering for kirken og menighedshuset mellem Rørløkken og menighedshuset.


Bestemmelse 5.6: Stiudlæggene AB og JK udgår. I stedet for stiudmundingen J udlægges et areal til plantning af træer.


Bestemmelse 5.6: Stiforbindelse G-H mellem kirke og menighedshus: Ved stien CD flyttes forbindelsen mod vest til stien EF.


Bestemmelse 6.4: Ny bebyggelse i Byggefelterne 1-6 skal desuden opføres som lavenergibebyggelse, uanset om der vælges kollektiv varmeforsyning.


Bestemmelse 7.1: Bebyggelsesprocenten for byggefelterne B1-B4 sænkes svarende til de udtagne etager, men bibeholdes i nødvendigt omfang for matr.nr. 14 e.


Bestemmelse 7.2 og Kortbilag 2: Der udlægges et nyt byggefelt til sammenbygning af kirken og menighedshuset. Størrelsen på byggefelter for indgangspartier for Lindehøj Kirke og Lindehøjcenteret præciseres som 3x10 m.

De viste byggefelter på Lindehøjcenteret kan anvendes til butikker eller overdækket varegård. Signatur for varegård udgår fra kortbilaget.


Bestemmelserne 7.3 og Kortbilag 2: Etageantal reduceres til 2 med udnyttet tagetage.


Bestemmelse 7.3 og Kortbilag 2: Byggefelt B2 rykkes ca. 5 m mod øst. I konsekvens rettes hjørnet ud mod syd.


Bestemmelse 7.3 og Kortbilag 2: Byggefelt B3 rykkes 2 meter mod syd for den vestlige del, og 18 meter mod syd for den østlige del.


Bestemmelse 8.2: Taghældning 45 grader øst for Tvedvangen med røde vingetegl, uden tagudhæng. Mulighed for flade tage vest for Tvedvangen.


Bestemmelse 8.4: Efter første punktum tilføjes: Indgange fra torv kan erstattes af forhaver med en klar afgrænsning til pladsen. Afgrænsningen kan maksimalt gives en brøstningshøjde af 1,8 m fra pladsens terræn. Afgrænsningens udformning skal godkendes af kommunalbestyrelsen i sammenhæng med pladsens inventar og materialer.


Bestemmelse 9.4: Tilføjelse om, at der skal etableres beplantningsbælte med lavtvoksende beplantning i det nordlige naboskel ved byggefelt 1 ved Skøjtehallen.


Relateret indhold
Lindehøj ny tegning
Navigationen
Kontakt

Rådhuset
Herlev Kommune
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 4452 7000
herlev@herlev.dk