Møde den 10. marts 2010

Kommunalbestyrelsens møde onsdag den 10. marts 2010, kl. 19.00

Indholdsfortegnelse


Sager til behandling for lukkede døre.

14. Styrkelse af Kommuneshoppingopgaven

15. Lånoptagelse



1. Udpegning af medlemmer til Handicaprådet

J.nr. 16.00.08P24/38109

Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et Handicapråd i Herlev Kommune, der skal virke i perioden 2010 - 2013. Handicaprådet skal rådgive Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål samt lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Rådets virksomhed omfatter således spørgsmål på tværs af alle sektorer.

Handicaprådet skal bestå af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer i Herlev og 3-7 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen bestemmer antallet af medlemmer af rådet, dog således, at antallet af medlemmer fra handicaporganisationerne skal være det samme som antallet af medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen.

Der skal endvidere udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet.

Rådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn.

Forvaltningen og repræsentanter for handicaporganisationerne har sammen udarbejdet forslag til Handicaprådets fremtidige sammensætning.

Vi foreslår, at Handicaprådet består af 10 medlemmer. 5 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen og 5 medlemmer udpeget efter indstilling af Danske Handicaporganisationer i Herlev. De 5 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen udgøres af borgmester, formanden for Sundheds- og Voksenudvalget samt 1 repræsentant fra hver af de 3 forvaltninger: Teknisk Forvaltning, Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen.

Danske Handicaporganisationer i Herlev indstiller følgende:

Medlemmer:
Marianne Ulrich-Jørgensen
(Landsforeningen LEV)
 Personlige stedfortrædere:
 Aase Christensen
 (Høreforeningen)
 Connie Petersson
(Spastikerforeningen)
 Kristian Christiansen
 (Spastikerforeningen)
 Frank Søgaard
(Dansk Blindesamfund)
 Meddeles efter DH-Herlevs
  årsmøde 4. marts 2010
 Sten Baltzer Jensen
(Dansk Handicap Forbund)
 Lene Klemes
(Landsforeningen PTU)
 Sven Hansen
(Landsforeningen SIND)
 Lis Særmark-Thomsen
(Diabetesforeningen)

I samarbejde med medlemmerne af Handicaprådet udarbejdes vedtægter for rådets arbejde, som vil blive fremsendt til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.

Forvaltningen indstiller

- at rådets størrelse bliver på 10 medlemmer i alt

-  at Kommunalbestyrelsen udpeger borgmester, formanden for Sundheds- og Voksenudvalget samt 3 medlemmer fra henholdsvis Teknisk Forvaltning, Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen

- at Kommunalbestyrelsen udpeger personlige stedfortrædere for hvert af de 5 medlemmer

- at Kommunalbestyrelsen godkender de af DH-Herlevs indstillede medlemmer og personlige stedfortrædere.

Beslutning:

Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde 3. marts 2010 Punkt 1:

Oversendes til Kommunalbestyrelsen. Arly Eskildsen foreslår 5 kommunalbestyrelsesmedlemmer med 3 forvaltningspersoner som tilforordnede.

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 1:
SF’s ændringsforslag om at der skal udpeges 5 kommunalbestyrelses-medlemmer med forvaltningspersoner som tilforordnede bortfaldt med 13 stemmer imod. 4 (F og V) stemte for. Herefter blev forvaltningens indstilling tiltrådt med 13 stemmer for. 4 (F og V) stemte imod.

Følgende blev valgt:
Medlemmer:    Personlige stedfortrædere:
Kjeld Hansen    Bjarne Kaspersen Hansen
Dorit Dühring    Bo Mondrup de Fries
Christian Holm    Annette Trads Hansen
Kenneth Engstrøm    Christian Bartholdy
Søren Birch    Jeppe Vejlby Brogård

Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.



2. Indstilling af medlem til Hjemmeværnets distriktsudvalg 2010-2014

J.nr. 30.10.00P17/38354

Valg af 1 kommunalbestyrelsesmedlem. Distriktsudvalgets funktionsperiode er 4 år og begynder 1. september 2010.

Tidligere:
Bjarne Kaspersen  Hansen
Nyvalgt:
1.

Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 2:
Nyvalgt:
1. Bjarne Kaspersen Hansen.

Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.


3. Ekspropriationskommissionen og taksationskommissionen (statsekspropriationsloven)

J.nr. 00.01A23/38462

Kommunalbestyrelsen skal udpege et medlem til henholdsvis ekspropriationskommissionen og taksationskommissionen.

Ekspropriations- og taksationskommissionerne afgør erstatningsspørgsmål i forbindelse med statens eller koncessionerede selskabers ekspropriation af fast ejendom. Ekspropriationskommissionen er 1. instans og taksationskommissionen er 2. instans i sagsbehandlingen.

Ekspropriationskommissionen:

1.

Taksationskommissionen:

1.


Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 3:

Ekspropriationskommissionen:

1. Kjeld Hansen

Taksationskommissionen:

1. Kjeld Hansen

Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.


4. Byggeregnskab for udskiftning af vinduer og døre Kirkehøj Kædehuse

J.nr. 03.11.08K08/35288

Den 18. februar 2010 godkendte Kommunalbestyrelsen en ansøgning fra Herlev Boligselskab vedrørende udskiftning af døre og vinduer i afdeling Kirkehøj Kædehuse. Den samlede udgift var budgetteret til 9.346.000 kr.

Herlev Boligselskab har nu fremsendt regnskab for udskiftningen med en samlet udgift på 8.887.279 kr., det vil sige en mindreudgift på 459.103 kr. Differencen opstår dels på grund af mindre forbrug på posten Uforudselige udgifter (85.880 kr.) samt omkostninger til byggelånsrenter, stempel og udlæg (373.223 kr.).

På dette grundlag har forvaltningen godkendt byggeregnskabet uden bemærkninger.

Forvaltningen indstiller:

- at regnskabsgodkendelsen tages til efterretning.

Beslutning:

Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde 3. marts 2010 Punkt 4:

Tiltrådt.

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 4:
Tiltrådt.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.



5. Frigivelse af midler til Krebsdammens forlængelse

J.nr. 05.01.02S00/38272

Forlængelsen af Krebsdammen til Sortemosevej har været ønsket længe for bedre at koble det sydlige og det nordlige Herlev sammen. En mere direkte vejforbindelse vil give større sammenhæng og nye muligheder.

I forhold til O4 har Vejdirektoratet tidligere stillet krav om bedre fremkommelighed, hvorfor de ikke ønsker flere eller større kryds på O4. Vejdirektoratet vil derfor stille krav om at krydset O4 / Skinderskovvej lukkes, hvis krydset O4 / Sortemosevej / Krebsdammen udvides. Dette betyder, at en af de to mest direkte skoleveje / cykelveje i nord / sydgående retning lukkes. Denne forbindelse kan fastholdes ved etablering af en bro eller en tunnel. I projektet indgår en undersøgelse af, hvordan der kan etableres en ny krydsningsmulighed for de bløde trafikanter.

Forlængelsen er omfattet af reglerne for VVM, der skal screenes og forventeligt udarbejdes en VVM redegørelse, inden arbejdet kan igangsættes. VVM undersøgelsen skal forholde sig til udviklingen i trafikken samt påvirkningen af de natur- og miljømæssige værdier i området. Den nye vej kommer desuden igennem mose 572 og tæt på en sø, hvorfor der skal søges tilladelser efter naturbeskyttelsesloven.

Det samlede arbejde omfatter følgende elementer:

- Projektering af forlængelsen.

- Etablering af forlængelsen og nyt kryds på O4.

- Lukning af krydset Skinderskovvej / O4.

- Nedbrydning af den ”overflødige” del af Skinderskovvej.

- Undersøgelse af mulige alternative nord / sydgående stiforbindelser.

- Projektering og etablering af alternativ stiforbindelse.

Nu igangsættes projektering af vejforlængelsen, undersøgelse af alternativ stiforbindelse, projektering af alternativ stiforbindelse og VVM undersøgelse. Til dette formål ønskes frigivet 2 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.

Forvaltningen indstiller:

- at der frigives 2 mio. kr. til projektering, undersøgelse af alternativ

  stiforbindelse, projektering af alternativ stiforbindelse og VVM undersøgelse

  af Krebsdammens forlængelse.

Beslutning:

Teknik- og Miljøudvalgets møde 22. februar 2010 Punkt 2:

Anbefalet.

Afbud: Finn Conrad og Ken Jørgensen.

Beslutning:

Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde 3. marts 2010 Punkt 6:

Tiltrådt med 6 stemmer. Henrik Hilleberg stemte imod.

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 5:
Tiltrådt. Henrik Hilleberg stemte imod.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.



6. Krebsdammens forlængelse. Debatoplæg forud for VVM-redegørelse

J.nr. 05.01.02P20/38170

I mange år har det været ønsket at forbinde den nordlige del af Herlev (nord for Ring 4) med resten af kommunen på en lettere måde end den  eksisterende via Skinderskovvej og Krebsdammen.

I 1979 blev der udarbejdet et skitseprojekt i samarbejde med Vejdirektoratet. De nødvendige arealer til den nye vej blev erhvervet ved ekspropriation, men herefter blev projektet henlagt.

Vejdirektoratet oplyste i 2005, at en ny vej mellem Ring 4 og Krebsdammen først kunne etableres efter afslutning af arbejderne på Motorring 3.

I anlægsbudget 2010-11 er der afsat 5 mio. kr. årligt til en ny vej. Projektet fra 1979 ønskes realiseret i år og næste år.

Før anlæg af vejen skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og et kommuneplantillæg.

./. Forud for VVM-redegørelsen udarbejdes et debatoplæg (1. offentlighedsperiode), der inviterer borgere, interesseorganisationer og myndigheder til at komme med forslag og idéer til hvilke miljøforhold, der skal fokuseres på i VVM-redegørelsen.

Debatoplægget beskriver en ca. 300 m. ny vej fra Krebsdammen til Ring 4 ved Sortemosevej og nedlæggelse af krydset Skinderskovvej/Ring 4.

Sideløbende med 1. offentlighedsperiode udarbejdes en VVM-redegørelse, der forventes sendt i høring sammen med forslag til kommuneplantillæg i juni-juli 2010 (2. offentlighedsperiode). Teknisk Forvaltning vurderer, at arbejdet forventes at kunne igangsættes i starten af september 2010.

Forvaltningen indstiller:

- Debatoplægget offentliggøres i perioden 16. marts til 12. april 2010.

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 6:
Tiltrådt.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.



7. Ansøgning om hus i 2 etager på Hyldtoftevej 12

J.nr. 01.02.05G01/35317

Forvaltningen har modtaget ansøgning om opførelse af et hus i 2 etager med vandret skel til 2 familier på Hyldtoftevej 12, matr. nr. 13 gi, Herlev.

Den aktuelle grundstørrelse er på 820 m2.

Området er omfattet af Byplanvedtægt XIV, som ifølge § 4 stk. 2 tillader, at der indrettes 2 boliger pr. ejendom. Andre bestemmelser fastlægger mindste grundstørrelse til 720 m2, mulighed for at bygge i 2 fulde etager, og det maksimale bebyggede areal til 1/6 af grundstørrelsen.

Ansøger har søgt med udgangspunkt i byplanvedtægtens bestemmelse i § 4 stk. 2, da grunden er erhvervet med henblik på at udnytte denne bestemmelse.

Ansøger har før søgt om dispensation til at opføre et dobbelthus i 1 plan, hvilket ikke blev imødekommet blandt andet på grund af indsigelser fra naboer. Forvaltningen fik henvendelser fra 7 ud af 11 hørte naboer, som ikke ønsker, at projektet gennemføres. De mente, at det vil gøre området for tæt, og at det ville virke skæmmende med et dobbelthus. Derudover mente de ikke, at der er mulighed for parkering på vejen, som i forvejen er meget brugt, og øget færdsel til huset ville være til gene for dem. En nabo mente, at det vil være ødelæggende for deres udsyn og privatsfære, hvis det ansøgte blev bygget.

Hidtidige praksis har været, at dispensere efter de gældende regler i Bygningsreglementet – før 2008 til en bebyggelsesprocent på 25 og efter 2008 til en bebyggelsesprocent på 30, hvis bebyggelsen blev holdt i et plan. Indtil § 10 A i Byggeloven blev indført, har der desuden været givet tilladelse til at opføre 2 boliger på ejendomme, som er for små til udstykning.

Byplanvedtægten omfatter 193 ejendomme med en gennemsnitlig grundstørrelse på 815 m2. I BBR er registreret 2 ejendomme med bebyggelse i 2 etager. 3 ejendomme rummer 2 boliger, hvoraf 1 ejendom har vandret lejlighedsskel. Ca. halvdelen af boligerne i området er bygget efter reglerne i Byplanvedtægten – nemlig 1/6 og ca. halvdelen er større og falder derfor ind under hidtidige praksis, med at dispensere til en bebyggelsesprocent på 25.

Forvaltningen vurderer, at en bebyggelse i 2 etager svarer til Byplanvedtægtens bestemmelser. Hvis ansøgningen ikke imødekommes, skal der nedlægges forbud efter § 14 i planloven med efterfølgende lokalplanlægning inden den 25. november 2010. I så fald skal sagen sendes videre til Økonomi- og Planlægningsudvalget m.h.p. stillingtagen til udarbejdelse af lokalplan med tilhørende prioritering af øvrige lokalplaner.

Eventuel naboorientering vil være udenfor lovens krav og den er ikke foretaget.

Teknik- og Miljøudvalget har beslutningskompetencen.

Forvaltningen indstiller:
- at ansøgningen imødekommes, og at der kan bygges et hus i 2 etager.

Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde 22. februar 2010 Punkt 10:

Arly Eskildsen begærede sagen i Kommunalbestyrelsen. Det øvrige udvalg
tiltrådte indstillingen.
Afbud: Finn Conrad og Ken Jørgensen.

Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde 3. marts 2010 Punkt 8:
Oversendes til Kommunalbestyrelsen.

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 7:
SF´s forslag om, at der skal udstedes et forbud efter § 14 i Planloven bortfaldt med 14 stemmer imod. 3 (F) stemte for. Borgmesterens forslag om at sende sagen tilbage til forvaltningens fornyede behandling blev tiltrådt med 14 stemmer. 3 (F) stemte imod.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.



8. Kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet

J.nr. 00.15.12P22/33867

I forbindelse med kommunalreformen vedtog folketinget ”lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og

miljøområdet.”

Loven fastsætter rammer for kvalitetsstyringssystemet. Rammerne for Herlev Kommune er beskrevet i Herlev Kommunes kvalitetsstyringssystem. Det er en række procedurer, som sikrer, at kravene i relevante love og bekendtgørelser på natur og miljøområdet følges.

Til sikring af kvalitetsstyringssystemets effektivitet skal systemet certificeres ved ekstern audit, denne certificering blev opnået ved ekstern audit d. 30. november 2009. Endvidere skal der årligt gennemføres intern audit. Resultater af intern og ekstern audit, samt opfølgning på disse, beskrives i analyserapport.

Med baggrund i den interne samt den eksterne audit foretager ledelsen i Teknisk Forvaltning en evaluering af systemet, hvor forbedringsforslag, afvigelser,  bemærkninger drøftes, og forbedringer samt ændringer vedtages.

Den interne og eksterne audit samt ledelsens evaluering viser, at systemet er velfungerende og anvendeligt. Det er bygget overskueligt op og systemet er i forskellig grad implementeret i relevante afdelinger. Forbedringsforslag, afvigelser og bemærkninger, som er beskrevet i analyserapporten, er af ikke kritisk karakter og har således ikke indvirket på den endelige certificering. Derimod medvirker de til den fortsatte forbedring og udvikling af systemet.

Efter ledelsens evaluering er analyserapporten udarbejdet. Analyserapporten skal ifølge loven offentliggøres. Offentliggørelsen sker på Herlev Kommunes hjemmeside.

Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.

Forvaltningen indstiller:

- at analyserapporten godkendes til offentliggørelse.

Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde 22. februar 2010 Punkt 3:
Anbefalet.
Afbud: Finn Conrad og Ken Jørgensen.

Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde 3. marts 2010 Punkt 9:
Tiltrådt.

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 8:
Tiltrådt.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.



9. Budgetoverførsel indenfor Teknik- og Miljøudvalgets område

J.nr. 00.01S06/38027

I forbindelse med regnskabsafslutningen 2009 søges uforbrugte midler på ikke rammestyrede områder indenfor Teknik- og Miljøudvalgets område overført fra 2009 til 2010.

På vedlagte bilag er uforbrugte midler opgjort i driftskonti og anlægskonti.

Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.

Forvaltningen indstiller:
- at der overføres i alt kr. 3.990.000 til budget 2010.

 

Beslutning:
Teknik- og Miljøudvalgets møde 22. februar 2010 Punkt 1:
Tiltrådt, indstiller sagen.
Afbud: Finn Conrad og Ken Jørgensen.

Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde 3. marts 2010 Punkt 10:
Tiltrådt.

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 9:
Tiltrådt.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.



10. Budgetoverførsel indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets område

J.nr. 00.01S06/38149

I forbindelse med regnskabsafslutningen 2009 søges restbeløb på nedenstående konti overført til budgetåret 2010. Det drejer sig om konti vedrørende ikke rammestyrede områder.

Driftskonto
   Korr. budget  Restbudget
364.031
Projekt Interreg. (Kreativ metapol)
Merforbrug i 2009 overføres til
2010, da indtægt fra EU først
kommer et kvartal forskudt og
dermed i 2010. 
 



                  0
 



      - 687.800
 I alt Driftsbevillinger
                  0      - 687.800
 
Anlægskonto
     
032.081
Idrætsanlæg, Renovering 
Midler afsat til den elektroniske
sti


     1.278.300


         945.400
318.050
Idrætscenter Hjortespring
Overførsel anvendes til færdiggørelse
af Idrætscenter Hjortespring


   49.877.600


    13.467.600
I alt Anlægsbevillinger
   51.155.900     14.413.000
  Samlet budgetoverførsel
   51.155.900     13.725.200

Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetence.

Forvaltningen indstiller, at overførslerne anbefales.

Beslutning:
Kultur- og Fritidsudvalget s møde 22. februar 2010 Punkt 6:
Anbefales.

Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde 3. marts 2010 Punkt 11:
Tiltrådt.

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 10:
Tiltrådt.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.



11. Budgetoverførsel indenfor Børne- og Undervisningsudvalgets område

J.nr. 00.01S06/38148

I forbindelse med regnskabsafslutningen 2009 søges restbeløb på nedenstående konti overført til budgetåret 2010. Det drejer sig om konti vedrørende ikke  rammestyrede området.

Driftskonto
  Korr.budget
Restbudget
032202.062  Projekt Du bestemmer
Restbeløbet skal anvendes til
projektets videreførelse i 2010.


     343.000


     115.700
I alt Driftsbevillinger
     343.000      115.700

Anlægskonto
     
301.097
Udbygning og fornyelse af skolerne
Restbudget overflyttes til forsat
udbygning og renovering af Herlev
Kommunes skoler
   9.605.500    6.603.000
516.078
Ny Klub Elverhøjen
Færdiggørelse af ny Klub Elverhøjen
sker først primo 2010.
 

   6.566.000
 

      817.900
I alt
Anlægsbevillinger
 16.171.500
   7.420.900
  Samlet budgetoverførsel 
 16.514.500    7.536.600

 

Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.

Forvaltningen indstiller, at budgetoverførslerne anbefales.

Beslutning:
Børne- og Undervisningsudvalget s møde 24. februar 2010 Punkt 3:
Anbefales.
Afbud: Finn Conrad.

Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde 3. marts 2010 Punkt 12:
Tiltrådt.

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 11:
Tiltrådt.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.



12. Udvidelse af Flex Bostøtten

J.nr. 16.24.04P20/38306

Flex Bostøtten er et døgntilbud i Herlev Kommune for sindslidende, der ønsker at bo i egen bolig. Tilbuddet blev overtaget fra Københavns Amt i forbindelse med kommunalreformen. Målgruppen omfatter sindslidende og er et alternativ til et traditionelt botilbud. Personalemæssigt er tilbuddet dimensioneret, så der kan ydes støtte i egen bolig hele døgnet rundt alle årets dage. Herlev Kommune har fast tre pladser i Flex Bostøtten. Derudover tilbydes andre kommuner indenfor Region Hovedstadenpladser, hvor der aktuelt er solgt fire.

Forvaltningen vurderer at flere Herlevborgere med sindslidelser vil kunne have glæde af Flex Bostøtten. Dette gælder både i forhold til nytilkomne borgere med sindslidelser, hvor valget står mellem et botilbud og Flex Bostøtte i eget hjem samt borgere, som i dag er i et botilbud, som kan erstattes af Flex Bostøtte i eget hjem.

Med udgangspunkt i Herlev Kommunes handicapstrategi og de understøttende interne målsætninger om at hjælpe borgere med psykiske lidelser i eget hjem, vil en anvendelse af Flex Bostøtte for flere herlevborgere være et godt og værdigt alternativ til et traditionelt botilbud. Tilbuddet underbygger intentionen om, at man, så vidt det er muligt, skal vælge den mindst indgribende foranstaltning til borgere, der har behov for hjælp og ligger derudover i god tråd med den recovery-tilgang (at det er muligt at komme sig), som der arbejdes ud fra i socialpsykiatrien i Herlev Kommune.

Ud fra en økonomisk synsvinkel skal det desuden nævnes, at et botilbud efter Servicelovens §§ 107-108 i gennemsnit koster ca. 800.000 kr.. Til sammenligning koster det ca. 300.000 kr. at have en bruger i Flex Bostøtten. Der er således både menneskelige og økonomiske fordele ved i højere grad at anvende Flex Bostøtten i den fremadrettede hjælp til Herlevs borgere.

Aktuelt er der to herlevborgere, der hører til målgruppen for Flex Bostøtte, og som selv ønsker at bo i egen bolig. Den ene borger er pt. i et tilbud til 700.000 kr. om året, mens den anden borger netop er visiteret til et botilbud.

Der er i 2010 budgetteret med en nettoudgift til Flex Bostøtten på kr. 825.000. Det vil koste 525.000 kr. at visitere de to borgere til Flex Bostøtte i resten af 2010, så det samlede nettobudget vil blive 1.350.000 kr. Der vil samtidig være en mindreudgift på budgettet til midlertidige og permanente botilbud (§§ 107-108 – tilbud).

På den baggrund foreslås en budgetomplacering i 2010 på kr. 525.000 kr. fra §§ 107-108 tilbuddene til Flex Bostøtten. Den øgede brug af Flex Bostøtten vil således ikke influere på den samlede budgetramme for handicap- og psykiatriområdet. Omplaceringen indlægges desuden med helårsvirkning i budget 2011.

På sigt er det forvaltningens hensigt at øge brugen af Flex Bostøtten yderligere, hvilket forventes at kunne finansieres af mindreforbrug på tilbud efter §§ 107-108.

Kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.

Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Voksenudvalget godkender en udvidelse af Flex Bostøtten, og at udvalget tiltræder budgetomplaceringen på kr. 525.000.

Beslutning:
Sundheds- og Voksenudvalgets møde 23. februar 2010 Punkt 3:
Tiltrådt.

Beslutning:
Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde 3. marts 2010 Punkt 13:
Tiltrådt.

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 12:
Tiltrådt.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.



13. Forslag fra Dansk Folkepartis kommunalbestyrelsesgruppe

J.nr. 00.01A26/38427

Dansk Folkepartis kommunalbestyrelsesgruppe ønsker følgende forslag optaget på dagsordenen:

”I forbindelse med finansloven for 2010 har regeringen afsat en pulje på ekstra 300 mill. kr. til bedre ældrepleje.

Ud fra en demografisk nøgle er Herlev blevet tildelt 1.596 mill.kr. fra denne pulje.

Dansk Folkeparti ønsker at sikre dette beløb til bedre ældrepleje ved at øge budgetrammen for pleje og omsorg af ældre og handicappede med et tilsvarende beløb.

Det er herefter op til forvaltningen og social- og voksenudvalget i forening at afgøre hvad og hvor pengene præcis skal anvendes indenfor ældreplejen.”

Beslutning:
Kommunalbestyrelsens møde 10. marts 2010 Punkt 13:
Tiltrådt.
Afbud: Lars Mann Pedersen og Betina Skovby.

Kontakt

Rådhuset
Herlev Kommune
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 4452 7000
herlev@herlev.dk