Børne- og Kulturforvaltningen

Børne- og Kulturforvaltningen består af Børne- og Familierådgivningen, Børne- og Familieafdelingen, Dagtilbud, Skole- og Fritidsafdelingen og Kulturafdelingen samt stabene for sekretariat og udvikling samt økonomi og personale

Børne- og Familieafdelingen

Børne - og Familieafdelingen varetager opgaver vedrørende kommunens dagtilbud, pædagogiske vejledere samt rådgivning og foranstaltning i forhold til børn og unge med særlige behov. Børne- og familieafdelingen rummer to områder: dagtilbud og børne- og familierådgivningen.

Børne- og familierådgivningen

  • Socialfaglig rådgivning, undersøgelse og foranstaltning for børn, unge og familier: sagsbehandlere og familieplejekonsulenter.
  • Støttende projekter/tiltag: Børnegrupperne Ungerne, Projekt Rundt om ungerne, familierådgiverne.
  • Døgnanbringelse blandt andet på Områdeinstitution Dildhaven.

Borgeren henvender sig til Børne- og Familierådgivningen, hvis børn og unge har problemer.

Hvis man som borger er særligt bekymret for konkrete børn og unges trivsel, skal man rette henvendelse til Børne- og Familierådgivningen (underretning), hvorefter sagsbehandlerne vurderer, hvilken socialfaglig indsats der er behov for. Borgeren vil blive tilknyttet en sagsbehandler, der sikrer helhed i indsatsen.

Børne- og Familierådgivningen indgår i tværfagligt samarbejde og kan blandt andet træffes tirsdage på kommunens folkeskoler. Socialrådgiverne deltager i tværfaglige sundhedsteams på skoler og institutioner. På Gl. Hjortespringskole sidder tre socialrådgivere hele ugen.

  • Kontakt: Tlf. 4452 6061
  • bkf@herlev.dk
  • Besøg os: Blok A, 1.sal.

Dagtilbud

Dagtilbudsområdet har ansvaret for den daglige drift af kommunens 24 børneinstitutioner for de 0-6-årige, den kommunale dagpleje og de pædagogiske vejledere samt tre specialgrupper fordelt på tre institutioner.

Afdelingen omfatter:

  • Indskrivningen, herunder opkrævning af forældrebetaling.
  • Pædagogiske konsulenter
  • Institutionskonsulent
  • Koordinator for pædagogiske vejledere.

Første gang borgeren har kontakt med Dagtilbud, er ved ønske om at blive skrevet op til en plads i dagpleje eller daginstitution. Indskrivningen varetager også indskrivning i SFO og fritidsklub.

Afdelingens konsulenter står til rådighed for institutioner og forældre i spørgsmål om  ledelse, pædagogisk praksis og fysiske rammer.

Afdelingens konsulenter støtter gennem deres arbejde i institutionerne den daglige drift og fører tilsyn efter dagtilbudsloven. Derudover sikrer konsulenterne den fortsatte udvikling af Herlev Kommunes dagtilbud. Der arbejdes med udgangspunkt i børnepolitikken og værdier for dagtilbud.

  • Du kan kontakte Dagtilbud på tlf. 4452 5502.
  • Indskrivningen har tlf: 4452 5512 og 44525513.
  • Mailadressen er: bkf@herlev.dk
  • Besøg os: Blok A, 1.sal.

Skoler og SFO

Skoleafdelingen har ansvaret for kommunens folkeskoler, specialskole, særlige undervisningstilbud, SFO og fritidsklubber.

Afdelingen omfatter:

  • Skolekonsulenter
  • Administrative medarbejdere

Som borger henvender man sig til afdelingen, når man søger oplysninger om generelle skole- og SFO-forhold i Herlev Kommune, skoleudsættelse eller visitation til øvrige skoletilbud i kommunen.

Det er også her, man kan henvende sig, hvis man har brug for et eksamensbevis fra tidligere skolegang i Herlev.

Desuden kan man søge oplysninger om aftenskoler, foreningstilbud, sommerferieaktiviteter og feriekolonier.

Afdelingens konsulenter sikrer den fortsatte udvikling og daglige drift af skoler og fritidsinstitutioner i Herlev. Der arbejdes med udgangspunkt i "Værdier for skolen".

  • Skoleafdelingen kan kontaktes på tlf. 4452 5526 eller 4452 5503.
  • Mail: bkf@herlev.dk
  • Besøg os: Blok A, 1.sal.

Unge, Job og Uddannelse

Unge, Job og Uddannelse retter sig primært mod unge, der på forskellig vis er i risiko for eksempelvis ikke at kunne gennemføre et uddannelsesforløb eller få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Unge, Job og Uddannelse skal sikre, at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse, at flest mulige unge er i uddannelse eller job, og at de unge oplever en sammenhæng i indsatserne.

Visionen er ’et godt ungdomsliv for alle Herlevs unge’, hvor der arbejdes for at fremme en ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv. Dette skal ske gennem uddannelse, beskæftigelse med uddannelsesperspektiv, kultur og forebyggelse.

Unge, Job og Uddannelse er repræsenteret ved fagligheder fra eksisterende forvaltninger og afdelinger. Dette skal styrke en tværfaglig koordineret og helhedsorienteret indsats.

Unge, Job og Uddannelse består af:

  • En leder
  • En ungekoordinator
  • To UU-vejledere
  • En ungementor
  • Tre sagsbehandlere fra Jobcenteret
  • En SSP konsulent

Kontakt:
Daglig telefontid fra 13.00 - 14.00 på telefon 20 22 45 81

Torsdage fra 16.00 - 18.00 er der åbenthus, hvor man kan komme og få råd og vejledning. Du finder os i Saxbo, Vindebyvej 2, 2730 Herlev

Kultur

I Kulturafdelingen varetages opgaver om Herlev Kommunes kulturinstitutioner, Herlev Festival, Seniorfest og administration af puljen til tilbagevendende kulturelle aktiviteter.

Kulturafdelingen rummer foruden afdelingschefen kulturkoordinatoren, der arbejder med udvikling og planlægning på kulturområdet med udgangspunkt i "vision og værdigrundlag for kultur- og fritidslivet i Herlev Kommune". Børnekulturkonsulenten er placeret på biblioteket i tilknytning til Kulturafdelingen.

Kulturinstitutionerne i Herlev er:

  • Herlev-Bibliotekerne
  • Spillestedet Klauzdal
  • Paletten: Musikskolen, Billedskolen og Herlev Teaterbio.
  • Kulturcenter Gammelgaard
  • Egnsmuseet Hannes minde
  • Medborgerhuset
  • Børnenaturcentret Kildegården
  • Herlev Kommunes Lokalarkiv

Som borger kommer man i kontakt med Kulturafdelingen, når man søger generelle oplysninger om kulturaktiviteter i Herlev, søger penge til tilbagevendende aktiviteter eller ønsker at igangsætte en kulturel aktivitet.

  • Kulturafdelingen kan kontaktes på tlf. 4452 5507 eller 4452 5533.
  • Mail: bkf@herlev.dk

Børne- og kulturdirektøren og stabene

Børne- og kulturdirektøren har det overordnede ansvar for forvaltningen. Stabene refererer til direktøren og servicerer den samlede ledergruppe.

Økonomifunktionen varetager opgaver for hele forvaltningens område vedrørende budget, budgetopfølgning, regnskab, økonomiske analyser samt diverse opgaver (bl.a. skolemælksordningen).

Personalefunktionen løser opgaver vedrørende personalesagsbehandling, herunder ansættelse, afskedigelse, ny løn, barsel, sygdom samt stillingsannoncer. Der ydes konsulentbistand til samtlige decentrale institutioner under forvaltningen.

Sekretariat og Udvikling varetager opgaver vedrørende posthåndtering, journalføring og servicering af politiske udvalg og chefgruppen. Udviklingskonsulenterne fungerer som sparringspartnere for forvaltningens ledelse i forhold til udviklingsprojekter og udviklingsfelter.

De politiske udvalg og råd under Børne- og Kulturforvaltningen er:

  • Børne- og Undervisningsudvalget
  • Kultur- og Fritidsudvalget
  • Børn og Ungeudvalget
  • Skolerådet
  • Institutionsforum
  • Idrætsforum
  • Ungdomsrådet
  • Elevforum

Som borger vil man blive modtaget i sekretariatet ved personlig henvendelse på forvaltningen.

  • Kontakt:

Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen: Tlf. 4452 5500

Sekretariatet: Tlf. 4452 5501 eller 4452 5503

  • Mail: bkf@herlev.dk eller bkfdir@herlev.dk
  • Besøg os: Blok A, 1.sal.

Organisationsdiagram for Børne- og Kulturforvaltningen

Kontakt

Rådhuset
Børne- og Kulturforvaltningen
Herlev Rådhus
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 4452 5503
bkf@herlev.dk