Du er her: Forside Herlev Kommune Fakta Herlevkortet Om digitale kort
Handlinger tilknyttet webside

Om digitale kort

af Mette Østerdal Sidst opdateret 16/01 2009 10:43
Af: Jette Hinrichs Christiansen, Inge Hedegaard

Kommunen udarbejder og vedligeholder digitale kort over Herlev til brug for den daglige administration, ledningsejere, private virksomheder og borgerne. Vi råder over tekniske kort, matrikelkort, luftfotos samt fagspecifikke og topografiske kort over hele Herlev Kommune

Udsnit af teknisk kort

Teknisk kort

Kommunens tekniske kort er opbygget på grundlag af luftfotos (fotogrammetri), hvor tekniske objekter, der er synlige fra luften registreres. Derfor er bygninger i kortet  indtegnet ved tagfladens kant, ikke ved bygningens murværk.

Kortobjekterne i tekniske kort består bl.a. af veje, huse og hegn m.m. Det er muligt, at erhverve brugsret til kommunens tekniske kort ved henvendelse til Teknisk Forvaltning.

Udsnit af matrikel

Matrikelkort (nu kaldet Jordstykke)

Matrikelkort er en beskrivelse af de juridiske ejendomsgrænser, og elementerne i kortet er matrikelnumre, skellinier m.m. Kommunen anvender oftest matrikelkortet sammen med det tekniske kort i forbindelse med byggesager mm.

Matrikelkortet er et oversigtskort, og egner sig derfor ikke til måltagning. Hvis du ønsker et nøjagtigt matrikelkort over din ejendoms matrikelskel, kan du henvende dig til en privat praktiserende landinspektør eller Kort- og Matrikelstyrelsen. Herlev Kommune har ikke rettigheder til at udlevere eller sælge matrikelkortet.

Udsnit af ortofoto

Luftfoto

Hele Herlev Kommune er dækket af digitale luftfotos. De digitale luftfotos er orienteret i samme geografiske referencesystem som matrikel- og tekniske kort. Derfor kan billederne umiddelbart suppleres med oplysninger herfra. De digitale luftfoto er i farver og har en opløsning på 12,5x12,5 cm. Herlev Kommune har ikke rettigheder til at udlevere eller sælge luftfoto.

Relateret indhold
Kontakt
Herlev Kommune

Herlev Kommune
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 4452 7000

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)