Vær med i årets Vi Cykler Til Arbejde-kampagne i Herlev
Læs her, hvordan du får bæredygtige ben i Herlev Kommune med "Vi cykler til arbejde"-kampagnen fra den 4. til den 31. maj...
Nu har du chancen for at få gode, grønne og bæredygtige ben sammen med dine kolleger i maj. Målet med "Vi cykler til arbejde" er at få så mange som muligt til at bruge cyklen som et led i transporten til og fra arbejde. At tage cyklen er en af de enkleste måder at få et pusterum i en hektisk hverdag - og så er det oven i købet sundt og godt for miljøet.
Bag kampagnen står Dansk Cyklist Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Novo Nordisk, DSB og DONG Energy i samarbejde med Herlev Kommune.
Vil du være med?
Find en håndfuld kolleger med hver sin cykel og lyst til at bruge den i hverdagen. Tag cyklen den ene vej, begge veje eller hen til bussen eller toget. Alle kombinationer er lige gode, bare der bliver trådt i pedalerne på vej til og fra arbejde.
I deltager som et hold på mellem 4 og 16 deltagere. Jo flere I er, og jo flere dage I cykler - jo større chancer har I for at vinde præmier. Tilmeld så mange hold fra samme arbejdsplads, som I har lyst til. Deltagerne må gerne komme fra afdelinger forskellige steder i landet.
Det koster 35 kr at deltage, og hvert hold skal vælge en holdkaptajn, som sørger for tilmelding, betaling og indtastning af køreskema. En holdkaptajn kan stå for flere hold, men må kun køre med på 1 af dem.
Tilmeldingsfristen
Tilmeldingsfristen er tirsdag den 21. april, og I som hold kan tilmelde jer direkte på vcta.dk og læse mere om kampagnen.
- læs mere på herlev.dk
Venlig hilsen
Afmelding
