Konflikten på pædagogområdet

Kommunernes Landsforening har varslet lockout af pædagogerne i hele landet fra tirsdag den 17. juni. Endvidere har BUPL udsendt strejkevarsel for alle institutionsledere gældende fra fredag den 20. juni.

På den baggrund har vi i Herlev Kommune truffet den beslutning, at daginstitutioner, SFO og klubber ikke modtager børn fra tirsdag den 17. juni, og så længe lockouten og strejken varer.

Beslutningen sker under hensyn til, at der kun vil være ganske få medarbejdere tilbage i institutionerne under konflikten, og man derfor ikke kan opretholde en sikkerhedsmæssig og pædagogisk forsvarlig pasning.

Forældrebetalingen vil blive refunderet efter konfliktens ophør. Dette betyder, at de løbende opkrævninger skal betales som hidtil. Modregningen vil ske snarest muligt efter konfliktens ophør.

I opfordres til under forløbet at holde jer orienteret om konfliktens forløb på herlev.dk, hvorfra der også udsendes nyhedsbreve under kategorien "Børn og unge".

Venlig hilsen

herlev.dk

Afmelding

Jeg vil afmelde nyhedsbreve