Hovedstadskommuner giver bud på kommunal udligning

8 hovedstadskommuner kommer med bud på, hvordan det kommunale udligningssystem skal indrettes.

Det kommunale udligningssystem overvejes for tiden i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg. Overvejelserne er foranlediget af, at en række kommuner har sat spørgsmålstegn ved den nuværende udligning, som har stor indflydelse på kommunernes økonomi.

Herlev Kommune er med i en kreds af kommuner, der har ønsket at bidrage til debatten i form af en rapport og en pjece om det nuværende udligningssystem og med forslag til det fremtidige udligningssystem.

Fremtidens kommunale udligningssystem skal:

  • være gennemsigtigt og gennemskueligt
  • målrette de mange særordninger til de virkeligt vanskeligt stillede kommuner
  • sikre kommunernes mulighed for at bidrage til økonomisk vækst
  • udligne mellem kommuner på et objektivt grundlag og ikke på baggrund af faktiske udgifter
  • være stabilt over en længere årrække og sikre fokus på kommunernes egen styring og effektivitet

Rapporten  "Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet" og en pjece med samme titel  er udarbejdet af embedsmænd fra Frederiksberg, Gladsaxe, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre, Københavns og Herlev Kommuner og indgår i Finansieringsudvalgets arbejde.

Rapport og pjece kan læses på herlev.dk

Venlig hilsen

herlev.dk

Afmelding

Jeg vil afmelde nyhedsbreve