Herlev og Rødovre kommuner samarbejder om tilbud til borgere i psykisk krise

Herlev og Rødovre kommuner er som de eneste udvalgt til at etablere akuttilbud i fællesskab. De to kommuner har ikke tidligere samarbejdet om den socialpsykiatriske indsats, men begge deler ønsket om at styrke indsatsen på området.

"Akuttilbuddet skal være en hurtig hjælp, der skal forebygge at psykiske kriser forværres, og dermed undgå en mere omfattende og indgribende indsats," siger Ruth Christensen, direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen i Herlev Kommune.

Formålet med akuttilbuddet er:

  • At være let tilgængeligt i akut opståede situationer.
  • At tage imod personer anonymt uden krav om foregående visitation eller diagnose.
  • At være åbent i dag- og aftentimerne.
  • At have et antal akutte sengepladser.
  • I det omfang det er muligt og der er behov for det at besøge brugere i deres eget hjem.


Der overvejes også andre funktioner på stedet, blandt andet en cafe hvor brugerne kan mødes. Erfaringerne i det foreløbig tre år lange forløb vil løbende blive samlet op og brugt i akuttilbuddet.

Placeringen af akuttilbuddet på Islevgård Allé 5 i Rødovre er valgt under hensyntagen til, at det skal være let tilgængeligt for brugerne fra både Herlev og Rødovre.

Christian Guld er ansat per 1. december i år som leder af akuttilbuddet.

Venlig hilsen

herlev.dk

Afmelding

Jeg vil afmelde nyhedsbreve