Fra i dag skal batterierne ud på låget
Herlev Kommune har etableret en ny ordning for indsamling af batterier, så du nemmere kan skille dig af med dem. Ordningen er for husstande med eget stativ til papirsæk eller beholder på op til 240 l.
Ordningen gælder fra den 28. september.
Batterier forurener, hvis de ikke bliver afleveret korrekt. Batterierne kan nemlig indeholde tungmetaller og skade miljøet, hvis de havner sammen med det øvrige køkkenaffald på forbrændingsanlægget.
Så nemt er det
Læg batterierne i en klar frysepose på max. 4 liter og placer posen på låget af dagrenovationsbeholderen. Så tager skraldemanden dem med, når han henter dit affald næste gang. Alle typer batterier, der kan være i en frysepose kan sættes ud:
- Brunstensbatterier
- Kviksølvbatterier
- Alkalinebatterier
- Batterier med nikkel
- Batterier med cadmium
- Mobiltelefonbatterier
- Genopladelige batterier
- Bilbatterier og andre store batterier må ikke lægges på låget; de skal fortsat afleveres på Genbrugsstationen. Her kan du naturligvis også komme af med de andre batterier.
Hold i øvrigt øje med den husstandsomdelte information på din dagrenovationsbeholder i uge 40.
Hvis du ikke er omfattet ordningen
Hvis du bor i etageejendom eller på anden måde ikke er omfattet af ordningen, så kontakt din vicevært, der kan fortælle dig, hvor batterierne skal bortskaffes.
Venlig hilsen
Afmelding
