Forside | Nyheder | To supercykelstier løber gennem Herlev

To supercykelstier løber gennem Herlev

Region Hovedstaden har et net af supercykelstier. To af supercykelstierne går gennem Herlev Kommune, nemlig Frederikssundruten og Ring 4-ruten.
To supercykelstier løber gennem Herlev

To supercykelstier har rute gennem Herlev Kommune. Foto: Sekretariat for Supercykelstier

Hvad er en Supercykelsti?

Supercykelstierne er et sammenhængende net af cykelpendlerruter af høj kvalitet i hovedstadsregionen. Ambitionen med supercykelstierne er at skabe bedre forhold for cyklister, og dermed give pendlerne et reelt alternativ til bilen – også på ture over fem kilometer.

En Supercykelsti er en cykelsti, hvor kvaliteten har fået et løft, så det er nemt og komfortabelt at vælge cyklen som transportmiddel – også på lange strækninger. Supercykelstierne er indrettet med så få forhindringer som muligt, og der er lagt stor vægt på tryghed, sikkerhed og høj komfort.

På Herlevs del af Frederikssundruten har Herlev Kommune gjort supercykelstierne gennemkørende, hvor der er vejtilslutninger og busstoppesteder. Og så har supercykelstien fået ny asfalt.

Herlev Kommune har desuden sat flere cykelstativer op ved Herlev Station til gavn for bl.a. de cyklister, der kombinerer cykelturen med S-toget.

Den del af Ring 4-ruten, der løber gennem Herlev Kommune, hører til Vejdirektoratet.

Læs mere om supercykelstierne

Tretten kommuner har arbejdet sammen med Region Hovedstaden og Vejdirektoratet om projektet, der skal få flere til at skifte fra passiv til aktiv transport på turen til og fra arbejde. Der er planlagt et samlet net af i alt 28 supercykelstier.

Læs mere om supercykelstierne her og find en rute, der passer dig.

Sidst opdateret 09/05 2017
Kontakt

Herlev Kommune
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Send os en mail
tlf. 44 52 70 00