Forside | Nyheder | Stadig plads på pensionistskovturen

Stadig plads på pensionistskovturen

Der er stadig billetter til årets Pensionistskovtur, der løber af stablen den 21., 22., og 23., august.

Vi kører i år til Ledreborg Slot, Roskilde Domkirke og pop- og rockmuseet Ragnarock. Dog er turene til Ledreborg Slot og Roskilde Domkirke UDSOLGT. Men du kan stadig nå at komme med på turen til Ragnarock.


Et besøg på Ragnarock vil tage dig med til de gode gamle musikdage, hvor du vil blive formidlet om den danske og udenlandske musikhistorie helt tilbage fra 1950’erne fortalt gennem rockens og poppens lyd, billeder og symboler. Det er virkelig et besøg værd.

Mødestedet er Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18. Dørene åbnes kl. 8.15. Bemærk venligst, at parkeringspladsen ved Medborgerhuset er reserveret til skovturens busser.

Vi starter med en bolle og en kop kaffe i Herlev Medborgerhus og efter fællessang med Herlev Visevenner, kører vi ud i det blå. Efter besøget på Ragnarock bliver vi kørt til Ledreborg Slot, hvor vi alle mødes til frokost, og revykunstneren Flemming Krøll underholder før kaffen. Retur til Herlev Medborgerhus spiser vi traditionen tro pølser. Som noget nyt kommer Keld og Hilda Heick og underholder i år. Borgmesteren runder dagen af.

Det koster 150,00 kr. pr. person. Billetter refunderes ikke ved afbud.

Du kan købe din billet i Borgerservice frem til 11. august eller så længe lager haves kl. 10-12 mandag-tirsdag og torsdag-fredag. Medbring altid dit sundhedskort. Derudover kan du blive bedt om at vise efterløns- eller pensionsbevis. Du kan maksimalt købe 4 billetter - husk at medbringe kopi af sundhedskort på dem, du køber billetter for. Billetten skal bæres synligt under hele skovturen.

Sidst opdateret 03/07 2017
Kontakt

Herlev Kommune
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Send os en mail
tlf. 44 52 70 00