Nyt om Serviceafdelingen

Den 1. september 2012 har Serviceafdelingen til huse på Turbinevej i Gladsaxe Kommune. Her indgår afdelingen i en slags bofællesskab med Gladsaxe Kommunes driftsafdeling. De to kommuner samarbejder om en række opgaver, selvom de to afdelinger fortsætter som to selvstændige enheder. Flytningen er allerede så småt begyndt.

Det kan være en omstændelig proces at flytte, og da flytningen sker i etaper, vil der ske en endnu skarpere prioritering af Serviceafdelingens opgaver. Det betyder, at borgerne kan opleve en forringelse i serviceniveauet i og omkring flytteperioden.

De opgaver, som hen over sommeren prioriteres højest, er renholdelse af områder ved bymidten og centre, de rutinemæssige skraldetømninger i byen og den generelle oprydning i bybilledet af sporene fra en festlig weekend.

Opgaver med renovering af asfalt og fliser samt fejning bliver løst i mindre omfang i den omtalte periode.


Sidst opdateret 26/06 2012