• 2.1 Mål
• 2.2 Byomdannelse
• 2.3 Behov for fortsat boligudbygning
• 2.4 Bæredygtige bebyggelser
• 2.5 Ringbyen – fælles intention for kommunerne langs Ring 3
• Retningslinjer for boliger og byomdannelse
• Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013
• Rammebestemmelser for boliger

2.1 Mål

Herlev Kommune skal være et attraktivt bosætningsområde med et alsidigt boligudbud. Sundhedsområdets indsats for aktiv fritid øger behovet for attraktive steder i byen. Dette kan tilgodeses med fornyelse af byrum og stier. Bæredygtigheden søges fremmet i nybyggeriet.

2.2 Byomdannelse

Hjortespringkilen er fastlagt som grøn kile til gavn for fritidslivet i Hovedstadsregionen. Der kan ikke bebygges nye arealer i området mellem Klausdalsbrovej, Ring 4 og Værebrovej. I stedet udpeger kommuneplanen nye muligheder i byen. Det er primært fire store områder, som udpeges til omdannelsesområder. I et byomdannelsesområde skal eksisterende virksomheder gives en periode på otte år til at leve op til skrappere  miljøbeskyttelseskrav end tidligere.

Er du interesseret i et større kort, med flere muligheder, så benyt dette link (åbner nyt vindue)

Ved Herlev Hospital kan der lokalplanlægges for omkring 120.000 m² etageareal til hospitalsformål i sammenhæng med de eksisterende ca 190.000 m². Aktiviteterne og den afledte trafik vil stige. DISA kan blive frigivet til nye investeringer og omdannelse. Udover erhvervsanvendelse udlægges areal til boliger og en ny vej. Potentialet for de to områder har regional betydning. En udnyttelse forudsætter bl.a., at infrastrukturen forbedres. Bymidten udsættes for konkurrence fra regionale indkøbscentre. Derfor åbnes mulighed for nye butikker mv. Der udpeges herudover et ny omdannelsesområde ved Marielundvej. Områderne bindes sammen af en ny kulturakse.

Herlev Hospital skal i de kommende år
udbygges til regionshospital

Hjortegården og Lille Birkholm skal i de
kommende år renoveres og områdefornyes

Stations- og bynært byggeri
Det stationsnære kerneområde med 600 m gåafstand fra Herlev Station angiver muligheder for tæt bebyggelse. Mulighederne fremgår også af rammebestemmelserne. Her åbnes mulighed for boligudbygning med etageboliger ved Hørkær13-15, Bangs Torv/Gåseholmvej, samt ved Stationsalléen. En kommende højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 har perspektiver om bedre trafikbetjening af Herlev Hospital, Herlev Bygade og kvarteret ved Marielundvej Syd.

Boligsocial indsats
Etageboligområdet Lille Birkholm og Hjortegården fra 1970'erne skal undergå en byfornyelse, der omfatter en boligsocial indsats og modernisering af bebyggelse og udearealer. I denne sammenhæng skal der arbejdes med energi- og vandbesparelser og en større åbenhed i forhold til fælles byrum, herunder vejene i området. Dildhaven mellem Herlev Stadion og Kulturcenteret Gammelgaard bindes sammen af en ny motionsakse.

2.3 Behov for fortsat boligudbygning

For at undgå et drastisk fald i indbyggertallet og dermed i kommunens økonomiske grundlag, skal der bygges flere boliger. En fortætning af de eksisterende byområder skal dog ske under hensynet til de grønne områder. Kommuneplanen udlægger arealer til ca. 700 nye boliger frem til 2021 på kort 2.3, idet område 3 udsættes til 2015. Der forventes opført yderligere omkring 120 boliger ved almindelig fortætning i planperioden. Det skal ikke være muligt at udstykke nye grunde på under 700 m2 for åben lav og 400 m2  for tæt-lav bebyggelse.

Er du interesseret i et større kort, med flere muligheder, så benyt dette link (åbner nyt vindue)

Carl Nielsens Plads eksempel på flere boliger i eksisterende område.

Bolig- og befolkningssituationen i dag
Kommunen rummer i dag ca. 13.000 boliger, heraf er 42 % etageboliger, 29 % tæt- lave boliger, men 25 % er parcelhuse. Befolkningstallet er i 2009 på 26.635. Befolkningstallet forventes at falde med 12 % frem til 23.513 i 2025 grundet forhøjet forbrug af boligareal pr. person. Antallet af 65-årige og derover forventes at stige med ca. 20 %, mens de øvrige aldersgrupper forventes at falde. Hvis faldet skal opvejes gennem boligudbygning, kræver det opførelse af 1200 boliger i første halvdel af planperioden. Arealudlægget på blot 700 er en afvejning af muligheden for at finde egnede arealer med behovet for at sikre, at befolkningstallet kun falder jævnt.

Flere boliger i eksisterende byområder
Af det samlede boligudlæg kan opføres ca. 360 etageboliger i stationsnært kerneområde i Bycenteret. Udenfor det stationsnære område kan opføres ca. 100 tæt-lave boliger ved Pitznersvej, Lindehøjcenteret og Lærkegårdscenteret. Størstedelen af de eksisterende boligområder med villaer og rækkehuse er fuldt udbyggede, og fortætning af disse områder med udstykning af nye byggegrunde indebærer opførelse af enkelte boliger årligt. Udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger kan ske under hensyntagen til det eksisterende taglandskab og under hensyn til de eksisterende bebyggelsers friareal- og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent må ikke overstige 60 %.


Flere boliger i Hjortespring
I Hjortespring skal der ske en fortætning af området omkring Gl. Klausdalsbrovej med yderligere ca. 240 boliger. Heraf ligger arealer til ca. 90 rækkehuse i landzone, som kan overføres til byzone og forsynes med kloakering. Den fastlagte rækkefølge udsætter den nordlige bebyggelse til anden halvdel af i planperioden. Her kan etableres tæt-lavt boligbyggeri i samspil med den ældre randbebyggelse langs Gammel Klausdalsbrovej. Nord for Hjortespringcenteret mod Gammel Klausdalsbrovej og på Gl. Hjortespring skole kan der placeres tæt-lave boliger og etageboliger. Syd for centeret ved Persillehaven samt nord for Hjortespring Skole kan der ske en fortætning og omdannelse med integration af nye boliger.

Boligtyper og boligbehov
Der er behov for boliger til ældre og til unge og for boliger, der matcher et moderne familieliv. Nye boligbebyggelser skal søges blandet med hensyn til ejerformer og boligstørrelser. Der er behov for både leje- og ejerboliger på 110-130 m². Der skal gives mulighed for nye boliger til unge ved stationen. Udbygningen med tæt-lavt byggeri ved Gammel Klausdalsbrovej skal rumme ældrevenlige boliger.

2.4 Bæredygtige bebyggelser

Ved nybyggeri og større ombygninger skal økologi og bæredygtighed inddrages i planlægningen. Herunder skal mulighederne for anvendelse af vedvarende energi eller fjernvarme undersøges. Bebyggelse i lavenergiklasse 1 vil svare til en reduktion på 50% af standard for totalenergiforbruget. Brug af regnvand fra tag til toiletskyl og til tøjvask vil forsinke regnvand og ventes at kunne spare 40 % af husholdningernes drikkevand.

Bæredygtighedselementer omfatter krav til energiklasse 1, opsamling af regnvand i regnvandsbassiner, genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask, fælles arealer til håndtering og kildesortering af affald, arealer til kompostering, og krav til materialer uden anvendelse af pvc. Der tilskyndes til indpasning af solceller og passiv solvarme i bebyggelse, anvendelse af ”grønne tage”, mv. Kravene vil fremgå af rammebestemmelserne.

Eksempel på bæredygtig bebyggelse fra Stockholm.

2.5 Ringbyen – fælles intention for kommunerne langs Ring 3

Den foreslåede højklassede kollektive trafikforbindelse langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/ Avedøre Holme i syd rummer store udviklingspotientialer for de byområder, der ligger langs Ring 3. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret ved Marielundvej, som kommer i spil. Forbindelsen vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved trafikforbindelsen ca. 75.000 arbejdspladser, ca. 85.000 beboere og flere store regionale institutioner som bla. hospitaler og uddannelsesinstitutioner.

Trafikforbindelsen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som er skitseret på kort 2.5. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret ved Marielundvej. Derfor udvikler beliggenhedskommunerne en fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen for området, og kan markere sig i det 21. århundrede.

Byvisionen og den højklassede kollektive trafikforbindelse styrker gensidigt hinanden. Realisering af byvisionen vil øge forbindelsens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Velfungerende tværgående trafikforbindelser for både bane og vej vil muliggøre udvikling af Ringbyen som et vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil den højklassede forbindelse og udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet.

Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds-, fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab.

I det følgende bliver hovedlinjerne i Ringbyen skitseret, og de er

• Stor regional betydning
• Genbrug af god infrastruktur
• Stor variation. Nye muligheder. Tilgængelighed. Bæredygtighed

Ringbyens styrker
Stor regional betydning og høj tilgængelighed. Byområderne langs Ring 3 har en central placering og betydning for hovedstadsområdet og Ringbyen styrker sammenhængen på tværs i fingerbyen, som er vist på kort 2.5. Set i et regionalt perspektiv har det derfor stor betydning, at bykvaliteten i disse indre dele af hovedstadsområdet kan fastholdes og højnes.
 
Etablering af en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 vil understøtte denne udvikling. Ringbyen rummer allerede mange vigtige trafikknudepunkter, boligområder, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, og i de ældre erhvervsområder er der store potentialer for byomdannelse og byudvikling. Det vil bidrage til yderligere at styrke områdets attraktivitet og konkurrenceevne.

Bygger videre på god, eksisterende infrastruktur
Ringbyen starter ikke på bar mark, men bygger videre på eksisterende byområder med tidligere samfundsmæssige investeringer i infrastruktur med veje, stisystemer, kollektiv trafik, varme, el, vand m.v. samt det eksisterende serviceudbud. Nuværende skoler, institutioner, fritidstilbud m.v. vil til en vis grad kunne udvikles til at dække de nye beboeres behov.

Stor forskellighed og variation
Byområderne langs Ring 3 er forskellige, og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive forskellige. Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til område og fra kommune til kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens bebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt for bebyggelse.

Ringbyens nye muligheder
Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning for udviklingen i Ringbyen kan bidrage til at udnytte en højklasset kollektiv trafikforbindelses fulde potentiale. Forbindelsen løber som en rød tråd gennem byen, og sikrer gangafstand til både arbejdspladser, boliger, butikker, caféer og restauranter, uddannelses- og kulturinstitutioner, forskningscentre, grønne og rekreative områder, sportsfaciliteter, hospitaler og badestrande. Nærheden og tilgængeligheden til alle disse forskellige tilbud er grundlag for nye bykvaliteter i Ringbyen.

Den bymæssige tætte by
Størstedelen af Ringbyen er stationsnær, og det giver mulighed for at bygge en tæt by med en høj grad af bymæssighed samtidig med, at der bliver lagt vægt på at skabe store, byarkitektoniske kvaliteter også ved udformningen af de forskellige byrum som pladser, torve, promenader, stier og rekreative områder i et samlet forløb gennem Ringbyen. De nye områder i Ringbyen markerer sig i hele hovedstadsområdet ved deres arkitektoniske kvaliteter. Ved at skabe en tæt og bymæssig by, hvor bydelene bliver udbygget med de vigtigste dagligdagsfunktioner, og hvor arbejde, fritid og rekreative områder hurtigt kan nås med den højklassede forbindelse, kan biltrafikken mindskes. Det er også et potentiale for et klimavenligt CO2-regnskab og giver uafhængighed.

Tilgængelighed
En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til en højklasset kollektiv trafikforbindelse medfører. Trafikforbindelsen sikrer hurtig og god tilgængelighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige hovedstadsområde, der har deres arbejdssteder i erhvervsområderne langs Ring 3. En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København. Cyklen vil sammen med den kollektive trafik være en attraktiv transportform i Ringbyen. Ringbyen har derfor et fint forgrenet net af cykelstier, som sammenkobler trafikforbindelsen og byen, og samtidig sikrer god forbindelse med den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions- og gangstier vil gennemløbe Ringbyen.

Bæredygtighed
Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen, og det giver store muligheder for at skabe gode løsninger indenfor bl.a. varmeforsyning, lavenergi, solenergi, nedsivning eller bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage m.v. For nybyggeri i Ringbyen er det derfor en målsætning, at det skal være CO2 neutralt. Den tætte by med en højklasset kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling.

Højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3
Kommunerne ønsker at fremme, at der etableres en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 mv. Kommuneplanerne vil sikre, at forbindelsen kan etableres fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme. I den videre planlægning vil der blive arbejdet ud fra det på kortet viste tracé. Etablering af en højklasset kollektiv trafikforbindelse forudsætter, at der udarbejdes en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM) med detaljerede rammer i et tillæg til kommuneplanerne.

Retningslinjer for boliger og byomdannelse

• 2.2.1        
  Der udpeges 4 byomdannelsesområder og 2 akser til særlig indsats som vist på kort 2.2.
• 2.2.2        
  Der udpeges et stationsnært område og et stationsnært kerneområde med 600 m gåafstand fra Herlev Station, som vist på retningslinjekort 2.2. Stationsnært område er afgrænset ud fra en principiel radius på 1200 m fra Herlev Station og en konkret tilpasning til de omkringliggende bolig- og erhvervsområder samt vej- og trafikstruktur i området, herunder Skovlunde Station.
• 2.2.3        
  Byomdannelsesområdet ved Marielundvej er stationsnært og kan stedvist intensiveres efter reglerne i retningslinje 5.1.2. Ekstensivering berører E1 vest for Marielundvej, E3 og E11.
• 2.2.4        
  Der udpeges perspektivområder til stationsnære kerneområder indenfor 600 m fra mulige stoppesteder for en højklasset kollektiv trafikforbindelse. På Ring 3. Der er ved Herlev Hospital, Herlev Bygade, Herlev Station og sydøst for Lyskær.
• 2.2.5        
  Der udpeges 6 punkter langs med Dildhaven til pavillonbygninger og byomdannelse af området i forbindelse med en motionsakse, jf. kort 2.2. Punkterne skal gøres til byggefelter efter lokalplanlægning, hvis parterne finder finansiering af aktivitetshuse.
• 2.3.1        
  Der udlægges arealer som vist på kort 2.3 til nye boligbebyggelser, idet etageboliger forbeholdes til stationsnært kerneområde indenfor 600 m gåafstand fra Herlev Station. I øvrigt kan opføres parcelhuse og rækkehuse.
• 2.3.2        
  I boligområder på regulære, sammenhængende grundstykker på mindst 2000 m² kan der lokalplanlægges for nye, tæt-lave boligbebyggelser.
  

Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013    

• Udarbejde plangrundlag for boligbebyggelser med rækkefølgenummer 2.
• Udarbejde plangrundlag for helhedsorienteret byfornyelse af Lille Birkholm samt Hjortegården.
• Udarbejde plangrundlag for udvidelse af Herlev Hospital.
• Fremme dialog og fleksibilitet omkring byudvikling i bymidten.
• Fremme boligudbygningen, bl.a. undersøge hvilke boligtyper og –størrelser, der ønskes, og muliggøre byfortætning efter lokalplanlægning.
• Sikre byrum til kultur, sundhed, oplevelser og ophold gennem lokalplanlægningen.
• I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner indtænkes handicapstrategien, således at intentionerne om at gøre Herlev til en kommune for alle også kan efterleves i praksis.
• Udarbejde en klimastrategi, som kan bruges ved næste planrevision.
  

Byudviklingsområde mellem Gl. Klausdalsbrovej og Klausdalsbrovej.

Rammebestemmelser for boliger

Lokalplanlægningen for boliger skal generelt sikre:

Rækkefølge for boligbebyggelser

• Ba: Der fastlægges følgende rækkefølgebestemmelser for udbygning af boligarealer. Områderne er markeret på retningslinjekort 2.3: De allerede lokalplanlagte områder sidestilles som nr. 1 til umiddelbar gennemførelse, områder under 2 indstilles til lokalplanlægning i første halvdel af planperioden og arealer under 3 skal vente til sidste halvdel af planperioden. Lokalplanlægning for rammeområde B21 kan ikke ske, før de risikomæssige forhold vedrørende Skinderskovvej 32 er fundet acceptable.
  

Bevaringsværdig bebyggelse, jf. kapitel 6.

• Bb: De boligbebyggelser der er nævnt i kapitel 6.5.2 og som fremgår af kort 6.5.2 skal omfattes af bevarende bestemmelser når der vedtages en lokalplan.
  
• Bc: Følgende tæt-lave boligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser: Sortemosen på Sortemosevej, Hækmosen på Hækmosen, Hedelyngen på Højsletten, Herlev Huse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen, Rækkehusbebyggelsen på Fagotvej.
  
• Bd: Følgende etage-boligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser: Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjerg vænge, Kirkehøj etagehuse, Banevænget, Vestergården og Kilometergården.
  

Åben- lav

• Be: Betegnelsen omfatter parcelhuse og villaer i højest 1 etage med udnyttelig tagetage indeholdend én bolig til helårsbeboelse. Grundene må ikke udstykkes mindre end 700 m2. Der skal reserveres plads til mindst 2 biler pr. bolig. Mindste grundstørrelser kan fraviges i rammebestemmelser for de enkelte rammeområder.
  

• Bf: Carporte og garager skal placeres bag byggelinjer.

Hegn

• Bg:  I områder med åben lav bebyggelse skal den grønne karakter understøttes. Haver omkring parcelhuse og villaer må  kun hegnes mod vej og nabo med levende hegn, hæk-plantning, lave stakitter eller stensætninger. Levende hegn og hæk må max være 180 cm  i højden. Stakitter eller stensætninger må max være 110 cm.
  

Tæt-lav

• Bh: Betegnelsen tæt lav dækker rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse. Ved tæt-lav boliger forstås beboelsesbygninger, der hver indeholder èn bolig til helårsbeboelse, og som er helt eller delvist sammenbygget med èn eller flere bygninger af tilsvarende art. Der fastsættes generelt en mindste grundstørrelse på 400 m2. Ved dobbelthuse forstås 2 boliger adskilt ved lodret lejlighedsskel inden for én sammenhængende bygningskrop med en ensartet facadeudformning og én gennemgående tagflade med samme taghældning.
  

Hegn

• Bi: I områder med tæt-lav bebyggelse skal den grønne karakter så vidt muligt understøttes. Haver omkring rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse må kun hegnes mod vej og nabo med levende hegn, hæk-plantning, eller faste hegn efter en samlet plan. Levende hegn, hæk og faste hegn må max være 180 cm i højden.
  

Etageboliger

• Bj: Til etageboligbebyggelse skal der udlægges og anlægges fælles friarealer til sikring af tilfredsstillende opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv. Ved udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger skal der tages hensyn til det eksisterende taglandskab og til de eksisterende bebyggelsers friareal- og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent for etageboligområder må ikke overstige 60 %.
  

Erhverv i boliger

• Bk: Erhvervsudøvelse i boliger er umiddelbart tilladt under forudsætning af at :
• Erhvervsvirksomheden udøves af ejendommens beboer(e) uden fremmed medhjælp,
• at der anvendes en mindre del af boligen til erhvervsvirksomheden,
• erhvervsvirksomheden ikke medfører øget trafik eller parkeringsbehov,
• erhvervsvirksomheden pågår uden oplag på ejendommen og erhvervsvirksomheden pågår uden støjmæssige eller andre gener for de omboende,
• samt at erhvervsudøvelse kan finde sted på en ejendom, uden at ejendommens karakter af beboelsesejendom og kvarterets karakter af bolig kvarter anfægtes.
• Eventuel skiltning skal begrænses til den almindelige navne- og husnummerskiltning i boligområder.
  

Butikker i boligområder

• Bl: I boligområder kan der etableres mindre butikker til områdets daglige forsyning med et maksimalt bruttoetageareal på 750 m2.
  

Skiltning

• Bm: Skiltning må kun ske som egen skiltning. Produktskiltning må ikke finde sted. Skiltning skal tilpasses facaden.
  

Antennemaster

• Bn: Opsætning af mobilsendemaster skal fortrinsvis ske ved, at teleselskaberne benytter eksisterende master eller udnytter nye master i fællesskab.
  

Fælles antenneanlæg

• Bo: Opsætning af antenner o.lign. må ikke finde sted hvor der er mulighed for fællesantenneanlæg.

Oplag

• Bp: På den enkelte ejendom må der ikke finde oplag sted af både, uindregistrerede biler, campingvogne, o.lign.
  

Spillemaskiner

• Bq: Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke kan opstilles automatiske spillemaskiner i kommunen.