Handicapparkering
På større p-pladser ved indkøbscentre, svømme- og sportshaller etc. skal der for hver 25. plads indrettes, reserveres og afmærkes 1-2 p-båse for handicappede. Ved store p-pladsanlæg vurderes antallet af handicapparkeringspladser nøjere
Handicapparkeringspladser er for personer, hvis bevægelsesevne er nedsat.
Det blå invalideskilt i bilens forrude eller et gyldigt handicapparkeringskort hos en af bilens passagerer betyder, at bilen må parkeres på en handicapparkeringsplads.
Er der et ønske om anlæg af en parkeringsplads/-bås for en handicappet person, er der lidt forskel på, om det er på privat eller offentlig vej.
På privat vej eller p-plads
Normalt er det en ergoterapeut fra Hjælpemiddelafdelingen, Lærkegaard Center, Persillehaven 28, 2730 Herlev, der indhenter tilladelse fra ejerne af p-pladsen (typisk et boligselskab) til at anlægge en handicapegnet p-bås for en klient. Teknisk Forvaltning kommer med forslag til udformning, indhenter politiets godkendelse og får p-båsen anlagt. Regningen på arbejdet betales af Hjælpemiddelafdelingen.
På offentlig vej eller p-plads
Normalt er Hjælpemiddelafdelingen ikke inde i billedet som betaler, da §59 (bevilling til boligændringer via Socialforvaltningen) ikke dækker anlæg af handicap p-plads på offentlig vej, men godt kan anbefale en sådan, hvis den handicappede selv betaler. Hvis den handicappede betaler for anlæg af p-båsen, kommer Teknisk Forvaltning med forslag til udformning, får politiets godkendelse og får p-båsen anlagt. Regningen på arbejdet sendes til den handicappede. Normalt er der ikke nummerplade på en lovligt anlagt handicap p-bås. Dvs. at p-båsen kan benyttes af andre handicappede, der enten har et blåt invalideskilt i bilens forrude eller et gyldigt handicapparkeringskort. Men ellers ikke af andre. Overtrædelse medfører en parkeringsafgift.
Spørgsmål om handicapparkeringsbåse rettes til Teknisk Forvaltning, på tlf. 4452 6468 -