Seniorjob i kommunen

En kommunal virksomhed kan ansætte en person over 55 år (som ikke er fyldt 60 år), der er bosiddende i kommunen og har opbrugt sin dagpengeret, i et seniorjob.

Bopælskommunen fastsætter seniorjobbets indhold og omfang efter samtale med ansøgeren og under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser.

Løn- og arbejdsvilkår følger gældende overenskomst på området eller for tilsvarende arbejde. Kommunen modtager et årligt tilskud til ansættelsen.

Det er et krav, at ansættelsen medfører en nettoudvidelse af antallet af ansatte i den kommunale virksomhed.

Personen skal være forsikret medlem af en a-kasse og skal kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når medlemmet når efterlønsalderen.

FordeleEksempelSådan gør du

Virksomheden får en erfaren medarbejder tilknyttet på økonomisk fordelagtige vilkår.

En 56-årig bogholder mister sit job, da hans arbejdsplads er nødt til at skære ned. Bogholderen forsøger uden held at finde et nyt lignende job. Da hans dagpengeperiode udløber, har han ret til et seniorjob i sin bopælskommune. Kommunen tilbyder bogholderen ansættelse som regnskabsassistent i økonomiforvaltningen. Bogholderen kan dermed fortsætte sit aktive arbejdsliv og optjene anciennitet til sin efterlønsordning.

Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for ansættelse i seniorjob.

Ansøgning om ansættelse i seniorjob skal sendes til ansøgerens bopælskommune tidligst 3 måneder før og skal være modtaget senest 2 måneder efter den dag, hvor dagpengeperioden udløber.

Kontakt

Herlev_logo
Herlev Rådhus
Jobcenter Herlev
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 4452 8600
jobcenter@herlev.dk