Jobcenter Herlev

Sådan kan I som virksomhed bruge Jobcenter Herlev.

Jobcenter Herlev kan hjælpe lokale og regionale virksomheder med formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeaftaler, fleksjob, løntilskud til førtidspensionister, drift af virksomhedscentre med videre.

Samarbejdsaftale

Jobcenter Herlev tilbyder at indgå samarbejdsaftaler med virksomheder i og omkring Herlev Kommune. For jer som virksomhed betyder en samarbejdsaftale, at jobcentret kan medvirke til at imødekomme jeres behov for arbejdskraft.

I en samarbejdsaftale finder vi sammen ud af, hvilke stillingstyper I råder over, hvilke målgrupper fra jobcentret I er interesseret i, og på hvilke vilkår I eventuelt kan tage imod en ledig.

I aftalen kan der f.eks. stå, at I gerne vil tage imod ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud, og at I stiller en mentor til rådighed. I aftalen skrives også, hvem der er kontaktpersoner, og hvordan kontakten foregår.

FordeleEksempel
  • Tæt kontakt til jobcentret og hurtig hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere
  • Med en samarbejdsaftale viser I, at I er en rummelig virksomhed, og det skaber ofte et godt image i offentligheden og stor tryghed for medarbejderne

En mellemstor traditionsrig produktionsvirksomhed har en montageafdeling med en række erfarne medarbejdere. Virksomheden beslutter at indgå en samarbejdsaftale med jobcentret, så jobcentret løbende kan sende ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud i montageafdelingen. En medarbejder i afdelingen har forinden været på mentorkursus og tager sig af de nye medarbejdere. Der er en del udskiftning i montageafdelingen, så virksomheden ser det tætte samarbejde med jobcentret som en mulighed for løbende at kunne finde nye medarbejdere blandt ledige.

Læs også:

Sidst opdateret 02/06 2017
Kontakt

Herlev_logo
Herlev Rådhus
Jobcenter Herlev
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 4452 8600
jobcenter@herlev.dk