Jobcenter Herlev
Jobcenter Herlev tilbyder relevant og gratis service til lokale og regionale arbejdsgivere i forbindelse med beskæftigelsesrettede opgaver, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler, drift af virksomhedscentre mv.
Samarbejdsaftale
Jobcenter Herlev tilbyder at indgå samarbejdsaftaler med virksomheder i og omkring Herlev Kommune, hvorved et godt samarbejde formaliseres eller udbygges. Formålet er at få så relevante henvendelser fra jobcentret som muligt, så jobcentret medvirker til, at virksomhedernes behov for arbejdskraft imødekommes.
En samarbejdsaftale er en afklaring af, hvilke stillingstyper en virksomhed råder over, hvilke målgrupper fra jobcentret virksomheden er interesseret i, og på hvilke vilkår virksomheden kan tage imod en ledig.
Aftalen kan fx præcisere, at virksomheden gerne vil tage imod ledige i virksomhedspraktik eller i løntilskud, og at virksomheden stiller en mentor til rådighed. Endelig beskriver aftalen også, hvem der er kontaktpersoner, og hvordan kontakten foregår.
| Fordele | Eksempel |
|---|---|
|
En mellemstor traditionsrig produktionsvirksomhed har en montageafdeling med en række erfarne medarbejdere. Virksomheden beslutter at indgå en samarbejdsaftale med jobcentret, hvorefter jobcentret løbende sender ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud i montageafdelingen. En medarbejder i afdelingen har forinden været på mentorkursus og tager sig nu af de nye medarbejdere. Der er en del udskiftning i montageafdelingen, så virksomheden ser det tætte samarbejde med jobcentret som en mulighed for at finde nye medarbejdere blandt de ledige i arbejdsprøvning. |
