Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte

Copenhagen EU Office hjælper gratis virksomheder i Region Hovedstaden med at identificere den optimale EU-pulje, finde internationale partnere og komme i gang med ansøgningen

Hvis du vil arbejde sammen med de bedste virksomheder og forskere i Europa for at accelerere din produkt- og forretnings-udvikling, kan EU-støtte være det rigtige for din virksomhed.

CopenVirk - Copenhagen EU Office's virksomhedsservice
Copenhagen EU Office hjælper gratis virksomheder i Region Hovedstaden med at identificere den optimale EU-pulje, finde internationale partnere og komme i gang med ansøgningen.

Du skal arbejde med teknologier eller processer, der endnu ikke findes på markedet, og produktet skal være rettet mod det  internationale marked for at komme i betragtning til EU-støtte.

Typiske projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet, men EU støtter også europæiske erhvervs-ph.d.’er og offentligt-privat samarbejde om at løse en samfundsmæssig udfordring.

Hvad kan CopenVirk gøre for din virksomhed?

  • identificere EU-støttemuligheder til dine produktudviklingsprojekter.
  • sikre større chancer for succes gennem sparring om forretningsudvikling.
  • vurdere projektets innovationshøjde.
  • hjælpe med at finde de rigtige partnere i Danmark og EU.
  • udarbejde en kort projektbeskrivelse og søger midler fra EUopSTART (hvor det er muligt).
  • give virksomheden et beslutningsgrundlag for at søge EU-støtte, men skriver ikke ansøgningen.

Læs mere om Copenhagen EU Office og CopenVirk.

CopenVirk ledes og finansieres af Copenhagen EU Office og foregår i samarbejde med repræsentanter for den lokale erhvervsservice, Væksthuset, klyngeorganisationer, GTS-institutter og universiteterne i Region Hovedstaden.

Sidst opdateret 21/07 2016
Kontakt

Kultur, Fritid og Erhverv

Herlev Rådhus
Herlev Bygade 90
2730 Herlev

Kontakt Erhvervsteamet

Se liste over kontaktpersoner