Intromøder, speedrådgivning og skræddersyede forløb

Iværksætterhuset er et tilbud til dig, der overvejer at blive selvstændig eller allerede har startet din egen virksomhed. Iværksætterhuset tilbyder informationsmøder, kurser og andre events med både bred og mere specialiseret information til iværksættere og nystartede virksomheder.

Iværksætterintro

Er det første gang, du starter egen virksomhed?
Iværksætterintro er specielt rettet mod dig, der har brug for en all-round intro til livet som selvstændig. På tre timer kommer vi rundt om, hvordan du går fra god ide til god forretningside. Og du får masser af viden med hjem om forsikringer, virksomhedsformer, skat og moms. Du bliver ikke verdensmester, men du får et godt overblik.
Se hvornår det næste Iværksætterintro finder sted.

Speedrådgivning - få eksperternes input

Konkrete svar på konkrete spørgsmål. Få gratis speedrådgivning, når bl.a. advokat, revisor og webkonsulent sidder klar til at svare på dine spørgsmål. Speedrådgivning er for dig, der har brug for at få svar på konkrete spørgsmål om opstart og drift af din virksomhed. Du kan »speed-date« erfarne specialister inden for eksempelvis skatteforhold, web, forretningsudvikling, jura og markedsføring. Alt sammen helt gratis, naturligvis.
Se datoer og læs mere om speedrådgivning

Skræddersyet til dig

Nyd godt af vores erfaring med nye virksomheder. Vi sammensætter gerne et helt »kom-i-gang« forløb med udgangspunkt i netop dine behov.
Vil du have max udbytte af vores forskellige tilbud, så lad os sammensætte en skræddersyet pakke af workshops, værktøjer og sparring, der matcher lige netop dig og din virksomhed. Vi har stor erfaring med, hvad forskellige virksomheder har mest brug for i opstarten. Har du lyst, kan du også få en personlig test, der gør dig klogere på dig selv som virksomhedsstarter.
Læs mere om skræddersyede forløb.

Om HIP Iværksætterhuset

Iværksætterhusets tilbud til iværksættere omfatter 21 kommuner i Hovedstadsregionen: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Glostrup, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Rudersdal, Rødovre og Vallensbæk.

Iværksætterhuset drives af Væksthus Hovedstadsregionen

Sidst opdateret 09/02 2017
Iværksætterarrangementer

Klik her for at se iværksætterarrangementer i hovedstadsområdet.


Kontakt

Kultur, Fritid og Erhverv

Herlev Rådhus
Herlev Bygade 90
2730 Herlev

Kontakt Erhvervsteamet

Se liste over kontaktpersoner