Helbredstillæg
Her kan du læse om de generelle betingelser for at få helbredstillæg
Du skal søge helbredstillæg på et særligt ansøgningsskema, som du også kan få ved at henvende dig til
Socialafdelingen
Herlev Rådhus
tlf. 4452 6139
Herunder kan du læse om helbredstillæg til fodpleje, fysioterapi, kiropraktor, medicin, psykolog og tandpleje - kontakt Socialafdelingen, hvis du vil have flere informationer.
Fodpleje
Du kan få helbredstillæg til fodpleje, hvis behandlingen er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Tilskuddet kan højst udgøre 85% af udgiften.
Du kan søge om personligt tillæg til ikke-tilskudsberettiget fodpleje.
Fysioterapi
Du kan få helbredstillæg til fysioterapi med op til 85% af din udgift, hvis behandlingen er tilskudsberettiget efter Sygesikringsloven.
Kiropraktor
Du kan få helbredstillæg til kiropraktor med op til 85% af din udgift, hvis behandlingen er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Du skal søge helbredstillæg på et særligt ansøgningsskema, som også fås ved henvendelse til:
Hvis du får behandlinger, hvor der ikke er tilskud efter sygesikringsloven, kan du søge om personligt tillæg.
Medicin
Du kan få helbredstillæg til medicin med op til 85% af din udgift, hvis medicinen er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Når du køber medicinen giver apoteket dig automatisk tilskuddet.
Psykolog
Du kan få helbredstillæg til psykolog, hvis behandlingen er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Tilskuddet kan højst udgøre 85% af udgiften.
Tandpleje
Du kan få helbredstillæg til tandbehandling med op til 85% af din udgift, hvis tandbehandlingen er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven.
Du kan søge om særligt helbredstillæg til protesearbejde og personligt tillæg til ikke-tilskudsberettiget tandbehandling.
Flere informationer om helbredstillæg finder du på borger.dk