Young Skills afslutningskonference

Flere unge vælger en erhvervsuddannelse - projekt Young Skills - klædt på til en erhvervsuddannelse har gjort en forskel Kom og hør hvordan. I anledning af, at det tre årige projekt Young Skills - klædt på til en erhvervsuddannelse er nået til vejs ende, inviterer projektets samarbejdspartnere til afslutningskonference i Herlev Medborgerhus den 26. Januar 2016.

 

Afslutningskonference finder sted
Tirsdag den 26. januar 2016 kl. 12.00–15.00 (sandwich og vand fra kl. 12.00).

Program - klik her og se program for afslutningskonferencen

Sted: Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev

Praktisk information: Der er begrænsede parkeringspladser ved medborgerhuset. Busserne 165, 167 og 168 går lige til døren.

Tilmeldingsfrist: Udløbet - Mandag den 18. januar 2016, kl. 12.00.

Spørgsmål til konference og tilmelding: Udviklingskonsulent Dorte Jørgensen, Herlev Kommune, dorte.jorgensen@herlev.dk , tlf. direkte 44 52 55 28.

Om selve projektet

Fem kommuner (Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Herlev og Gladsaxe), fire erhvervsskoler (Københavns Tekniske Skole, Technical Education Copenhagen, Uddannelsescenter København Vest og København Nord), tre UU-centre (UU-Center Syd, UU-Vestegnen og UU-nord) og Region Hovedstaden har gennem de sidste tre år haft et godt samarbejde om projekt ’Young Skills – klædt på til en erhvervsuddannelse’.

Et projekt med effekt!

Det har fået flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og den gode historie og tre års erfaringer skal derfor gives videre!
Vi vil gerne benytte lejligheden til at rejse en generel debat om de tiltag og rammer, der kan være både fremmende og hæmmende, når de unge skal vælge den – for dem – rigtige ungdomsuddannelse.

I de fem deltagende kommuner har antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne været faldende, ligesom det gør sig gældende i den landsdækkende statistik. Projektets mål var derfor, at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det mål er blevet indfriet i de fem samarbejdende kommuner, hvor tal fra sommeren 2015 viser, at flere  unge i dag vælger en erhvervsuddannelse.

Vi ved, at andre kommuner står med udfordringen at få flere unge til at vælge den – for dem – rigtige ungdomsuddannelse og at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Projektets evaluering har vist os, at vi er på vej i den rigtige retning. Vi har med projektet høstet en række erfaringer, som vi gør brug af fremover, og som vi gerne vil give videre.

Projektet har givet os erfaring med indsatser der fremmer, men også rammer der hæmmer. Det vil vi gerne præsentere og debattere på vores afslutningskonference sammen med en række centrale beslutningstagere på uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Afslutningskonferencen vil være skruet sammen af oplæg, fortællinger i øjenhøjde og paneldebat med repræsentanter fra det politiske område og interesseorganisationer. Deltagerne vil undervejs få mulighed for at stille spørgsmål og bidrage med indspark.

Vi håber, at afslutningskonferencen kan give inspiration til det fortsatte arbejde med at få de unge videre i uddannelsessystemet og stof til eftertanke vedrørende de rammer, vi arbejder indenfor – understøtter de vores arbejde og ambitioner?

På afslutningskonferencen vil professor Niels Egelund præsentere resultaterne fra projektets evaluering.

Fortællinger i øjenhøjde vil blive leveret af erhvervsskoleelever og folkeskolelærere, som har deltaget i projektet sammen med direktør for Velfærd og Undervisning i Ishøj Kommune, Lisbet Lentz, som repræsenterer projektets styregruppe.

I panelet med centrale nøglespillere på uddannelsesområdet vil I møde repræsentanter fra Undervisningsministeriet, KL, Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler og Skole og Forældre.

Jakob Fuglsang, Politikens uddannelsesredaktør vil være moderator på de to ovenstående indslag.

Borgmester Thomas Gyldal Petersen, Herlev Kommune åbner konferencen, og borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøj Kommuner afslutter konferencen.

 


 

Målgruppe: Politikere, direktører, chefer, bestyrelsesrepræsentanter, skole- og uddannelsesledere og nøglepersoner på uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Hvornår: Tirsdag den 26. januar 2016 kl. 12.00–15.00 (sandwich og vand fra kl. 12.00)

Sted: Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev

Praktisk information: Der er begrænsede parkeringspladser ved medborgerhuset. Busserne 165, 167 og 168 går lige til døren.

Tilmeldingsfrist: Udløbet (Mandag den 18. januar 2016, kl. 12.00.

Spørgsmål til konference og tilmelding: Udviklingskonsulent Dorte Jørgensen, Herlev Kommune, dorte.jorgensen@herlev.dk , tlf. direkte 44 52 55 28 .

Sidst opdateret 07/06 2016