Børn på vej

Herlev Kommune deltager i en række trafiksikkerhedskampagner for at passe på de yngste trafikanter

Refleksveste til de yngste trafikanter

Alle børn i Dagplejen har gennem Børneulykkesfonden fået refleksveste. Refleksvestene gør børnene synlige i trafikken. Især i den mørke tid, hvor børnene er klædt i grønne, brune, røde og sorte flyverdragter, hjælper refleksvestene til, at børnene er synlige for bilisterne.

Refleksvestene skal samtidig opdrage børnene til, at det er ’Sejt at blive set’. Læs mere om refleksveste fra Børneulykkesfonden.

Børneulykkesfonden har doneret refleksveste til alle dagplejebørn i Herlev Kommune.

Trafiksikre skolebørn

Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, sætter Herlev Kommune spot på trafiksikkerheden sammen med Vestegnens Trafiksikkerhedsråd. Det sker gennem en ny skolekampagne fra Rådet for Sikker Trafik.

Kampagnen hedder 'Børn på vej' og 'Teenager i trafikken' og fokuserer på både de yngste og ældste elever i skolen:

Sidst opdateret 25/04 2016