SSP
SSP er et lokalt samarbejde mellem forskellige parter, herunder Skole, Sociale Myndigheder og Politi, hvor målet er at forebygge kriminalitet og misbrug blandt børn og unge op til 18 år.
SSP samarbejdet arbejder med forebyggelse på flere niveauer, b.la. gennem en generel indsats overfor alle børn og unge bl.a i form af kampagner og undervisning i skolerne samt gennem specifikke indsatser overfor børn og unge, der er på vej ud i kriminalitet eller misbrug.
I SSP samarbejdet er der fokus på barnets og den unges ressourcer og udviklingsmuligheder. Alle relevante voksne inddrages i arbejdet med at støtte den enkeltes udvikling. Samarbejdet med forældre og familie prioriteres højt.
Har du spørgsmål omkring SSP eller brug for råd i forhold til børn, unge og kriminalitetsproblematikker, kan du kontakte:
SSP koordinator Anne Mølgaard Ovesen på tlf. 2058 3457 eller mail: anne.molgaard.ovesen@herlev.dk
Bekymrer du dig om dit barn og eventuel kriminalitet?
Ser eller hører du noget, som gør dig bekymret for dit barns - eller andre unges - gøren og laden, kan du kontakte os her. Din henvendelse behandles som udgangspunkt fortroligt, men hvis vi deler vores viden med politiet, vil du blive orienteret herom. I SSP-samarbejdet tager Herlev Kommune sig af de sociale aspekter, mens politiet tager sig eventuel kriminalitet.
