Naturen i Herlev
NATUR I HERLEV
I Herlev Kommune findes mange områder, hvor man kan opleve naturen. Alt lige fra fredet ”vild natur” i moserne til en gåtur ved park og sø i midtbyen.
De største, sammenhængende naturarealer findes i nord ved Smør- og Fedtmosen og Kildegårdens jorde. I dette bakkede landskab findes en mosaik af små søer og vandhuller mellem økologisk dyrkede marker og enge med kreaturer. Man kan også gå helt ned til Herlevs største sø, Smørmosen, som ligger i udkanten af det store moseområde.
Rundt omkring i kommunen findes flere parker, flere ligger som grønne oaser i byrummet.
Langs grænsen til nabokommunerne løber 4 vandløb. Mest tilgængelige er Kagså mod øst og Tibberup Å mod nord.
Hjortespringkilen
Hjortespringkilen er den del af de grønne kiler omkring København og udgør et større ca. 15 km langt sammenhængende landskabsområde, som strækker sig fra Ballerup og Værløse til Hjortespring. Hjortespringkilen er en del af hovedstadens rekreative grønne kilestruktur, der udgør et overordnet naturnetværk med økologiske forbindelser til Sjællands øvrige natur. I Herlev ligger Hjortespringkilen i den nordlige del af kommunen og udgør ca. ¼ af kommunens areal.
Helt specielt for Hjortespringkilen er de utallige små søer og vandhuller, der ligger spredt i det kuperede terræn. Vandhullerne kaldes dødishuller og er dannet ved istidens afslutning. Også flere større moser ses i kilen, blandt andet Smør- og Fedtmosen.
Herlev Kommune tilstræber, at fastholde Hjortespringkilen som biologisk spredningskorridor og rekreativt område ved at bevare landbrug, gamle bevoksninger, levende hegn og søer i landskabet.
Smør- og Fedtmosen
Smør- og Fedtmosen ligger i den nordlige del af Herlev Kommune på grænsen til Gladsaxe Kommune og er den vigtigste botaniske lokalitet i Hjortespringkilen. Moserne ligger i bunden af en bred tunneldal i et dødisområde og er opstået i de lavninger, der fremkom ved isens afsmeltning i slutningen af sidste istid.
I Smørmosen er der fundet en boplads fra ældre stenalder samt en udhulet stammebåd, som i dag er udstillet på Nationalmuseet, samt årer, lerkar og knogler fra jernalderen. Desuden er der fundet en del af geviret fra et rensdyr.
Omkring midten af 1700-tallet blev mosen udskiftet i små lodder, som herefter blev anvendt til jagt, græsning og tørvegravning. De mange små mosehuller, der opstod, var typisk forbundet af små vandløb og afvandingskanaler og adskilt af små forhøjninger i terrænet. Udskiftningen af mosen skete over længere tid, hvilket sandsynligvis har haft betydning for graden af tilgroning, således at de senest udskiftede lodder i dag er de mest vandfyldte.
Indtil 1940-erne, hvor tørvegravningen ophørte, fremstod området åbent, men under tilgroning. Moseområdet er i dag i konstant udvikling hen mod skov og alle stadier kan ses: rørmose med tagrør, dunhammer og søkogleaks. Kratmose med overvejende birk og pil. Skovmose med birk, el og ask.
Landskabet omkring mosen var omkring 1940-rene præget af store fritliggende gårde med fritliggende landbrugsjord og småsøer i dødishullerne. Igennem 1950-erne og 1960-erne forsvandt flere af vandhullerne ved opfyld og dræning. De er dog siden hen blevet retableret ved naturgenopretning.
Smør- og Fedtmosen, som samlet er ca. 70 ha stor, blev fredet i 1944. I 2003 er yderligere ca. 60 ha af de omkringliggende arealer ved Kildegården inddraget i fredningen. Formålet med fredningen er at beskytte biologiske og rekreative værdier, at regulere den rekreative anvendelse og sikre almenhedens ret til færsel i området, samt at overholde internationale forpligtelser for naturbeskyttelse. Arealet, som det opleves i dag, består af flere landskabstyper med søer og mosehuller, krat, enge og marker samt økologisk dyrkede marker og græsgange med kreaturer. Fredningsbestemmelsen kan læses her.
Hele området blev fredet for at bevare dets biologiske, landskabelige og rekreative værdier og for at sikre områdets mosaikstruktur og kontraster mellem det dyrkede land og de udyrkede arealer.
Smør- og Fedtmosen er en af de vigtigste lokaliteter i Hjortespringkilen, hvad angår fugle og planteliv. Moserne rummer mange naturtyper, f.eks. partier med rester af rigkær, arealer med skovbevokset tørvemose og området er både yngle- og rastelokalitet for henved 200 fuglearter.
De særligt beskyttede padder spidssnudet frø og stor vandsalamander lever ved Smør- og Fedtmosen. Disse padder er i tilbagegang i Danmark og trues især af tilgroning og afvanding af vådområder.
Størstedelen af Smør- og Fedtmosen er offentligt ejet af Gladsaxe og Herlev Kommune. Derudover er der mindre privat arealer i mosens udkant. Gladsaxe og Herlev Kommuner varetager plejen af området og fører tilsyn med mosen og de fredede arealer.
Kommunerne har gennem flere år løbende vedligeholdt moseområderne. F.eks. har Herlev Kommune foretaget oprensning af Smørmosen i årene 1990, 1995, 2003 og 2004 for at sikre områder med frit vandspejl og hindre tilgroning.
I det fredede område kan man desuden besøge Træbanken, som ligger på et langstrakt højdedrag syd for Tibberup Å. Her findes en samling af danske træer og buske med navneskilte ved de enkelte arter.
Herlev og Gladsaxe kommuners plejeplan for Smør- og Fedtmosen 2010-15 kan ses her: Plejeplan - Bilag 1 - Bilag 2 - Bilag 3 - Bilag 4.
Sømosen
Sømosen ligger i den vestlige del af Herlev Kommune på grænsen til Ballerup Kommune.
Sømosen er et større lavvandet vådområde med en mosaik af vandflader, rørskov og små holme og øer. Omkring mosen ligger mere tørre naturområder med kratbevoksninger, græs- og parkområder. Sømosen har et rigt småfugleliv og er en glimrende raste- og træklokalitet for mange vandfugle.
Arkæologisk er Sømosen er en danmarks 25 kendte offermoser med krigsbytteofringer. I nyere tid har Sømosen været brugt til tørvegravning.
Sømosen har i dag også funktion som modtager af regnvand fra både Herlev og Ballerup kommuner.
Stisystemer giver gode muligheder for en tur omkring mosen. Syd for mosen står et fugletårn, hvorfra der er udsigt over mosen.
Sømose Å har sit udspring i Sømosen, hvorfra vandet løber til Harrestrup Å og videre til Køge Bugt.
Sømosen blev fredet i 1951 og fik fornyet fredningskendelsen i 2003. Det fredede areal udgør i alt 23 ha. Formålet med fredningen er at bevare og forbedre Sømosens biologiske, rekreative og landskabelige værdier.
Herlev og Ballerup kommuner har udarbejdet en plejeplan for Sømosen. Plejeplanen beskriver plejen og plejetiltag. Se Plejeplan for Sømosen 2012-2017 her.
Kagsmosen
Kagsmosen ligger ved Kagsåen i den sydlige del af Herlev Kommune. Kagsmosen har et samlet areal på 15 ha og blev i årene 1939-41 indrettet som park. Området blev fredet i 1977 og kom med ind under fredningen af Vestvolden, da denne blev fredet i 1996.
Moseområdet blev i slutningen af 1800- tallet inddraget i forsvaret af København da man opførte Vestvolden. Hvis København kom under belejring, kunne hele mosen oversvømmes. Det ville gøre det uhyre vanskeligt for fjenden at trænge frem til selve voldgraven og volden. Denne strategiske betydning mistede Kagsmosen dog allerede i 1921, da Vestvolden blev opgivet som forsvarsværk.
Herefter lå mosen ret upåagtet hen i en årrække. Den blev kun benyttet til tørvegravning, hvilket medførte, at der hist og her skabtes huller. I 1939 begyndte man så at anlægge den nuværende park. Selv om Kagsmosen nu blev en park, mistede den ikke sit naturpræg. Dyr og planter havde fortsat gode muligheder for at trives, fordi store dele af mosen forblev næsten uberørt. I dag findes et rigt fugleliv i moseområdet.
Søer og vandhuller
Der findes i alt ca. 80 søer og vandhuller i Herlev Kommune. Den største sø er Smørmosen og ligger i moseområdet Smørmosen.
Søerne ligger hovedsagelig i Hjortespringkilen, hvor mange er opstået som følge af dødishuller. De fleste af søerne er forbundet indbyrdes eller med vandløbene via rørledninger og grøfter.
Også i byrummet og parkerne ligger flere søer. F.eks. Herlev Gadekær centralt i Herlev Bymidte, som efter en mindre naturgenopretning med udplantning af vandplanter og nedsat fodring af ænder er blevet en dejlig sø med rent vand.
I 2009 deltog mange Herlev-borgere med at finde navne til alle søer, parker og grønne områder, som ligger på kommunale arealer. Navnene kan ses på kommunens kort – eller fås gratis som plakat ved henvendelse til Teknisk Forvaltning.