Forside | Borger | Kultur, idræt og fritid | Idræt | Hjortespringbadet | I Hjortespringbadet med børn

I Hjortespringbadet med børn

Børn elsker vand! De elsker at være i og lege i vand. Vi er vilde med at se børn i Hjortespringbadet - og gør vores bedste for at gøre det så nemt og behageligt for jer alle.

Smbrn2.jpg

Velkommen i Hjortespringbadet
Vi glæder os til at tage imod jer alle sammen i Hjortespringbadet, voksne såvel som børn. Også de helt små.

For at det skal blive en god oplevelse, råder vi jer til læse det nedenstående igennem. Det er vores anbefalinger til og regler for at have små og større børn med i Hjortespringbadet

DE HELT SMÅ BØRN

Obligatorisk brug af badeble/-bukser
Små 'uheld' sker fra tid til anden, når små børn bader. Derfor er brugen af babybadeble/-badebukser obligatorisk for børn under 3 år og for børn, som ikke er renlige.

Badebukserne skal have en tætsluttende elastik rund om mave, ryg og lår. Hjortespringbadets godkendte ble-badebukser kan købes i billetslaget for kr. 125.

Når 'uheldet' er ude
Skulle
'uheldet' alligevel være ude, bedes I venligst oplyse dette til svømmehallens personale - og gerne hurtigst muligt. Det er vigtigt for, at de nødvendige hygiejniske forholdsregler straks kan iværksættes.

Anbefalet badetid med baby
Vi anbefaler, at badetiden med baby er op til 25 minutter. Hvis barnet siger fra, før jeres planlagte badetid er gået, er det en god idé at gå fra svømmehallen med en god oplevelse.

Ved brug af paraplyklapvogn og lift
Det er muligt i Hjortespringbadet at låne paraplyklapvogn samt gøre brug af lift. Dette er en gratis service. Ønsker du at gøre brug af lift, kan du henvende dig i receptionen ved ankomst.

Vi gør dog opmærksom på, at ved brug af både paraplyklapvogn og lift skal barnet være fastspændt med selerne, da barnet ellers kan falde ud og komme til skade.

Ønsker du at gøre brug af lift, kan du henvende dig i receptionen ved ankomst. Også ved løft af lift skal barnet fastspændes, så du er sikker på, at løftearmen er låst i bæreposition.

Puslefaciliteter, mikrobølgeovn og spiseplads
Puslefaciliteter findes i herre- og dameomklædning samt inde i selve svømmebadet. Disse står til fri afbenyttelse.

I Hjortespringbadet er der på 1. sal mulighed for at varme mad og spise ved bordene. Huske at rydde op efter jer, så området er pænt og rent til de næste, som kommer.

Børnesvømning

DE LIDT ÆLDRE BØRN

Børn under 8 år har kun adgang ifølge med en betalende voksen (+16 år).

For børn op til 7 år gælder det, at henholdsvis piger må benytte drengeomklædningsrummet og drenge må benytte pigeomklædningsrummet, når det sker ifølge med en voksen af modsat køn.

Sidst opdateret 02/02 2017

Kontakt


Hjortespringbadet

Skinderskovvej 29
2730 Herlev
Tlf: 44 52 58 25
Idraet@herlev.dk

Kontaktperson

Mogens Ketelsen  (Driftsleder)
Tlf: 44 52 58 14
Mogens.Ketelsen@herlev.dk

Facebook like banner bmp

Selvbetjening_banner_bmp.bmp

Download_banner_bmp

HJB_gravid_herlevdk.jpg

Foretag direkte booking af baner og idrætsaktiviteter herunder: Herlev