Praktiske oplysninger

Her kan du få et hurtigt overblik over afspærringer, busomlægninger og andre praktiske oplysninger. På kortet kan du se placering af festuge informationen, toiletter, samaritter, parkering mv.

Vejfest

Bliv opdateret via Facebook
Tjek Herlev Festuges side på Facebook, hvor du løbende finder informationer og nyheder om festugen.

Kort over Bymidten
kortet kan du orientere dig om hvor de forskellige aktiviteter i Bymidten foregår, hvor du kan parkere, købe mad og drikke, finde toiletter og mange andre ting. OBS: Der er forskellige aktiviteter fredag og lørdag, og dermed 2 forskellige kort.

Afspærringer og busomlægninger
Herlev Bygade afspærres mellem Herlev Bibliotek og Herlevgårdsvej fra torsdag den 31. august kl. 08.00 til søndag den 3. september kl. 14.00.

Højbjergvej afspærres ved bagsiden af biblioteket, ligeledes fra torsdag den 31. august kl. 08.00 til søndag den 3. september kl. 14.00.

Omlægning af busruter
Buslinje 165, 167 og 168
er omlagt fra torsdag den 31. august til søndag den 3. september til en midlertidig rute.

Buslinje 165 kører fra Herlev St. – Herlev Hovedgade – Herlev Ringvej – Hjortespringvej (i begge retninger).

Buslinje 168 kører fra Herlev St. – Herlev Hovedgade – Herlev Ringvej – Hjortespringvej – og så den normale rute (Persillehaven - Gammel Klausdalsbrovej - Tvedvangen  - Vindebyvej – Herlev Hovedgade – Herlev St.).

Buslinje 167 kører fra Herlev St. – Herlev Hovedgade – Vindebyvej – Tvedvangen – Gammel Klaudsalsbrovej – Sennepshaven – Hjortespringvej – Herlev Ringvej – Herlev Hovedgade – Herlev St.

Herlev Festuge Information 
Du finder Herlev Festuges Information på Herlev Bygade 50C (Omvejen) bagved spiseteltet fredag og lørdag. Her kan du se programmet, få oplysninger om eventuelle ændringer eller søge svar på dine spørgsmål. Informationen er bemandet fredag og lørdag fra kl. 10-24.

Samaritter
Hvis du kommer til skade, kan du få hjælp af samaritterne på pladsen foran Herlev Kirke.

Toiletter
Fredag og lørdag er der opsat toiletvogne ved Herlev Bibliotek og i Byparken. Handicaptoiletter findes i Herlev Bymidte Butikscenter og på Herlev Bibliotek i åbningstiderne. Uden for åbningstiderne kan du kontakte festugens crew.

Parkering
Der er mulighed for parkering ved Herlev Medborgerhus, Herlev Rådhus og Herlev Bymidte.

Mad og drikke
Når Herlev Festuge samler sig i Bymidten fredag og lørdag, har du gode muligheder for at gå på opdagelse i en spændende kulinarisk verden.  Du kan bl.a. købe autentisk indisk ”street food”, lækre bøffer, tyroler platte, sprøde pølser, en dejlig 3 retters menu samt andet godt til ganen. Du kan også nyde kolde øl og vand, kulørte drinks og vine fra verden rundt.

Hvem ta’r skraldet
Hjælp med at holde byen ren – også under Herlev Festuge. Brug de mange affaldsspande, der er sat op i byen! Fredag og lørdag vil pigerne fra Herlev Ishockey hjælpe med at holde Bymidten pæn.

Banker og hæveautomater
Arbejdernes Landsbank, Herlev Hovedgade 136
Danske Bank, Herlev Torv 17
Handelsbanken, Herlev Bygade 24
Jyske Bank, Herlev Hovedgade 108
Nordea, Herlev Torv 18

Kontakt Herlev Festuge
Formand Stig Wessberg, formand@herlevfestuge.dk
Sekretariatet, info@herlevfestuge.dk

Logo Herlev Festuge, Legende, levende, lokalt

Sidst opdateret 11/08 2017
Kontakt

Kultur, Fritid og Erhverv

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf: 44 52 70 00
kulturogfritid@herlev.dk


Herlev Festuge

Tlf. 44 52 55 33
info@herlevfestuge.dk