Forside | Borger | Kultur, idræt og fritid | Frivillighed | Frivilligcenter Herlev - Kontaktstedet

Frivilligcenter Herlev - Kontaktstedet

Frivilligcenter Herlev - Kontaktstedet er et center for frivilligt socialt arbejde, der både tilbyder hjælp til selvhjælp til mennesker med behov for støtte, og formidler frivilligt arbejde til mennesker, der gerne vil give støtte.

Frivilligcenter Herlevs formål
Frivilligcenter Herlevs formål er at styrke og udvikle det frivillige arbejde og sætte samværs- og selvhjælpsgrupper i gang. Kontaktstedet fremmer også lokale netværk og fællesskaber på tværs af foreninger og på tværs af kommunegrænser.

Frivilligcentrets tilbud
Frivilligcentret har tilbud til mennesker, der har brug for støtte, samvær, fællesskab eller rådgivning; det drejer sig om selvhjælpsgrupper, pårørendegrupper, samværsgrupper og læseservice for svagtseende.

Kontakt mellem mennesker
Frivilligcentret skaber også kontakt mellem personer, der vil arbejde som frivillige og foreninger, organisationer eller enkeltpersoner, der har brug for en frivillig indsats til f.eks. krisecentre og væresteder, ’mormor’-ordninger, besøgsvenner og motionsvenner.

Temadage og kurser
Derudover afholder frivilligcentret temadage og kurser med indhold som berører den frivillige verden samt faglig sparring: hvordan skriver man en ansøgning? Hvilke støttemuligheder findes?

Velfærdsministeriet og Herlev Kommune giver økonomisk støtte til frivilligcentret.

Adresse og kontaktinformation
Frivilligcenter Herlev - Kontaktstedet ligger på Herlev Hovedgade 172 i et dejligt hus, Marielyst, og kan kontaktes på tlf. 61 51 54 05 eller 53 25 78 65.

Du kan sende en mail til frivilligcenteret på mail@frivilligcenterherlev.dk

Find vej til Frivilligcenter Herlev - Kontaktstedet.

Du kan også besøge Frivilligcenter Herlevs hjemmeside.

Sidst opdateret 22/06 2016
Kontakt

By og Udvikling

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 44 52 60 19
frivillig@herlev.dk