Forside | Borger | Kultur, idræt og fritid | Frivillighed | Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik

I Herlev spiller de frivillige en stor og vigtig rolle i lokalsamfundet. Herlev Kommune har derfor udarbejdet en frivillighedspolitik, der danner ramme om samarbejdet med – og blandt - frivillige i Herlev.

Herlev Kommunes frivillighedspolitik skal gøre det nemmere og sjovere at være frivillig i Herlev og gerne understøtte, at der kommer mere af det frivillige.

Frivillighedspolitkken er udarbejdet i efteråret 2013 og blev præsenteret ved festen for frivillige der blev afholdt den 20. februar 2014.

Samspil, synlighed og støtte i fokus

Hjørnestenene i politikken er samspil, synlighed og støtte. Tre fokusområder der skal sikre, at der skabes mulighed for at udnytte den synergi, som kan opnås gennem samarbejde mellem civilsamfundet, det offentlige og erhvervslivet, at der skabes synlighed omkring frivillige aktiviteter og at støtten til frivillige initiativer afspejler de aktuelle tendenser indenfor frivilligheden.

Hvorfor en frivillighedspolitik?

Frivilligheden udvikler sig med hastige skridt i disse år. I det nære samarbejde mellem Herlev Kommune og foreningslivet hører vi ønsker om mere fleksible rammer for støtte,mere dialog, erfaringsudveksling og samarbejde –alt sammen for at den enkelte forening kan lave gode tilbud og aktiviteter.

Samtidig er der generelt i samfundet stort fokus på den synergi, der kan opnås gennem samarbejde mellem civilsamfundet, det offentlige og erhvervslivet. Vi ser derfor nye typer foreninger og frivillighed, som både inspirerer og udfordrer os i Herlev.

Klik på billedet af frivillighedspolitikken nedenfor og læs mere.

Frivillighedspolitik forside

Sidst opdateret 09/12 2014
Kontakt

By og Udvikling

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 44 52 60 19
Kontakt Rikke Røge Forchhammer