Bostøtte
Bostøttecentret
Bostøttecentret yder individuel støtte til borgere med sindslidelser, som bor i egen bolig eller bor i en af de midlertidige boliger, der hører til Bostøttecentret.
Bostøttecentret udgøres af 6 medarbejdere, en sosu-elev og en daglig leder. Støtten sigter på, at borgeren skal kunne opretholde en tilfredsstillende tilværelse og udvikle sig i retning af sine personlige ønsker og mål.
Læs mere om Bostøttecentrets tilbud.
Ansøgning til Bostøttecentret
Hvis du ønsker at ansøge om bostøtte kan du ringe til Bostøttecentret på tlf: 4452 6335 eller henvende dig til en sagsbehandler i Socialafdelingen.
Flex Bostøtten
Flex Bostøtten er et mobilt døgntilbud til borgere med sindslidelser, som ønsker at bo i egen selvstændig bolig. Det er et omfattende, fleksibelt tilbud om støtte til at kunne opretholde en tilfredsstillende tilværelse og/eller kunne etablere sig i egen bolig. Tilbuddet kan varieres efter behov og sigter på at løse vanskeligheder i tæt samarbejde med den enkelte borger, således at unødige indlæggelser undgås.
Læs mere om Flex Bostøttens tilbud
Støtte døgnet rundt
I Flex Bostøtten er borgeren hele døgnet sikret mulighed for kontakt med støttepersoner, som borgeren i forvejen kender godt.
Alle årets dage fra kl. 8-21 har borgeren mulighed for kontakt til Flex Bostøttens medarbejdere. I tidsrummet kl. 21-8 er der en telefonordning, hvor en medarbejder fra botilbuddet Juvelhuset giver råd og vejledning. Hvis medarbejderen vurderer, at der er brug for akut støtte, bliver en af Flex Bostøttens medarbejdere tilkaldt.
Pris for at få støtte døgnet rundt
Døgntakst 862 kr.
Tilbuddet gives efter § 85 og er derfor ikke omfattet af de tilbud, der kan lægges på Tilbudsportalen.
Ansøgning til Flex Bostøtten
Vil du søge Flex Bostøtte kan du kontakte Gunner Uglebjerg på tlf. 4452 6336 eller sende en mail: aktivitetsteamet@herlev.dk.
